Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
han saa godt. Men før han overlod hende til
disse Mennesker, han næsten begyndte at hade,
vilde han gærne høre et trøstende Ord, der kunde
sikre ham det, der var ham kærest paa Jorden.
«Ellen,» sagde han og trak hende ud i den
dejlige Sommeraften, «før Du igen gaar ind til
disse Bier, der suger Honning af min søde Blomst,
sig mig saa et Ord, der kan overbevise mig om,
hvem Du vælger, en af dem eller mig.»
«Siden Du vil det, løber Du sagtens af med
mig, før jeg ser mig rigtig om. Stakkel, det er
værst for Dig selv,» sagde Ellen, halv alvorlig,
halv spøgende.
«Er det dit Alvor og ikke løs Tale?» spurgte
Hans med undertrykt Glæde.
«Løs Tale, under aaben Himmel med
Stjær-nerne til Vidne!» udbrød Ellen troskyldig.
«Gud velsigne Dig, min Pige, nu er alt godt.
Jeg er saa glad, som havde Du givet mig et
Kongerige;» han slog Armen dristig om hendes Liv.
«Har Du faat det tit, siden Du kender det
saa godt?» lo Ellen.
«Men nu maa jeg ind; Aftenen gaar kun
altfor hurtig, naar man danser. Skade Du skøtter
saa lidt derom! Husk nu, jeg ikke har en eneste
Dans mer til Dig i Aften. Det sagde jeg Dig
forud, saa det nytter ikke at blive vred.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
