Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Det har mangen en Gang givet mig Tvivl, naar
jeg tænkte paa Jer og paa Hjemmet. Og Ellen,
har hun aldrig ladet høre fra sig?»
«Ellen er jo her, det Gudsbarn!» sagde den
gamle, mens stride Taarer banede sig Vej over
de furede Kinder. «Ja, Hans, jeg græder af
Glæde over Dig, det undres Du vel ikke paa
efter de mange Aar, jeg ikke har set Dig?»
«Saa hun er her!» var alt, hvad Hans
svarede.
«Ja, hun er her!»
«Og hvordan er hun saa her?» spurgte han
frygtsomt.
«Hun er her for at pleje og ernære sin
blinde, gamle Moder,» svarede Inger, ikke uden
Stolthed.
«Saa være da Gud lovet!» udbrød Hans
med et lettende Suk. «Saa er hun jo nu, hvad
jeg den Gang ønskede hende at være. Men I,
Mo’er Inger, har I virkelig haft saadan Prøvelse,
som den at miste Synet, det bedste Vorherre
har givet os. Det gør mig ondt for Jer, saa
ondt, at Glæden over lille Ellen ikke kan komme
til sin Ret.»
«Det skal Du ikke sørge over, Hans. Naar
Vorherre tager det ene, giver han med rund
Haand det andet, og det ofte noget langt bedre.
Saadan er det gaaet mig; han har givet mig det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
