Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Første Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Men saa maa ogsaa vi to hjælpe ham saa
godt, vi evner, ikke blot af kold Pligt, men
af Taknemmelighed og Kærlighed. Ikke sandt,
Elise? Jeg véd saa godt, at Du ofte undværer
baade Skolebøger og Broderier, at Du laaner
Bøger af dine Kammerater, og derfor ofte faar
mindre gode Karakterer — eller Anmærkning for
Glemsomhed ; jeg ser det altsammen, skønt jeg
tier og tilsyneladende lader din Kærlighed gaa
upaaagtet hen. Men Elise, mit kære Barn, se
paa din Faders bøjede Ryg og blege Træk, af
Træthed hører Du ham næsten aldrig tale; kan
det Syn ikke røre dit Hjærte mere end
fremmedes Sorg og Trang? Han er jo dog din
Fader!»
Elise søgte at kvæle Graaden, hun elskede
sin Fader med et Barns hele Hengivenhed, hun
vilde saa nødig gøre ham Sorg. Men — men
hvad skulde hun gøre? Den lille Pige var jo
næsten nøgen, hun rystede af Kulde og Graad.
Aa, hvor det dog er tungt at være fattig!
Fru Tegner lagde sin Haand paa Elises
Hoved for at trøste hende, hun kendte af egen
Erfaring, hvor tungt det er at gøre sig blind og
døv for andres Nød og Klage. Men var det
ikke netop Nøden — den kolde klamme Nød,
der fordrede det af dem? Den Kamp falder kun
i Fattigmands Lod.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
