Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Syvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Og Skoven gav Genlyd af de glade Stemmer.
Hjærtet bankede af Ungdom og Overmod, de
følte sig rigere end Krøsos og mere uovervindelige
end Herkules, de drømte ikke om, at de en
Gang blive gamle og tilovers.
O, lad de unge glæde sig!
Saa hurtig flygter Ungdomstiden,
Og hver uskyldig Glæde siden
Staar som en Blomst paa Minder rig,
Der luner Vint’rens kolde Dage
Og tryller Vaarens Lyst tilbage.
O, lad de unge glæde sig!
Blandt alle disse glade Mennesker, var der
et Par, som, skønt de ikke sang eller svingede
med Hatten, dog vare de lykkeligste iblandt dem;
det var Harboe og Elise.
Tre Aar vare gaaede siden deres Forlovelse.
I Dag var det to og et halvt Aar siden, at Elise
forlod sit Barndomshjem for at leje sig et lille
Værelse hos en fremmed Familie.
Harboe skaffede hende Timer i Musik, Fransk
og Dansk; hun var meget begavet og flittig, fik
derfor god Betaling, saa hun ikke alene tjente
sit Ophold, hun var jo tarvelig vant — men fik
endogsaa lidt tilovers til at lægge hen til
Brylluppet.
Harboe fik saaledes ikke Lov til at yde
hende blot den mindste pekuniære Hjælp, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
