Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Tolvte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tolvte Kapitel.
Middagen kom, men Harboe kom ikke.
Elise ventede en Time, hun ventede to — saa
lod hun Maden tage af Bordet og stirrede ud ad
Vinduet.
«Hvor er han nu–var det, fordi han er
vred, at han ikke kom hjem til rette Tid — han
lader jo aldrig vente paa sig. — Tænk, om han
er syg — maaske kommet til Ulykke, og vi
skiltes som Uvenner . . . Nej, det nænte Gud
ikke; han kommer nok, den kære, kære Adolf,
og saa vil jeg aaben og ærlig bekende min Uret
for ham og love Bod og Bedring.»
Barnet græd, hun vuggede og sang:
«Herre Gud løse vel vor Angest
og Sorgen af vort Bryst,
i hvem som haver en lønlig Sorg,
hans Hjærte det er vel tørst.
Herre Gud løse vel vor Angest!»*
* «Det tvungne Samtykke.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
