Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
og Harboe, med Barnet paa Armen, gik ud for
afc modtage hende. Døren til Dagligstuen stod
aaben, og til Trods for Uhyggen i det opbrudte
Hjem, lyste Lampen venlig ud til dem og
Tebordet vinkede: «Kom og sid ned.»
«Goddag, lille Mor,» sagde Harboe og lod
Anna kysse Elise, «vi kunne slet ikke undvære
Dig, ikke sandt, lille Stump ? Du har gæsset
efter Mor, skønt Du havde Far. Men hvor har
Du været saa længe, Elise, fortæl os, hvor Du
har været.»
Anna strakte Armene efter Moderen, Elise
tog den lille og trykkede hende fast til sig,
men talte ikke et Ord; først da hun kom ind til
Lyset, saa Harboe med Angest paa hende; det
forekom ham, hun havde forandret sig paa de
faa Timer, han ikke havde set hende — ja,
saaledes syntes det, i det mindste for hans Øjne.
Endelig sagde Elise: «Har Far og Du længtes
efter mig, det var smukt af Eder.» Men Ordene
kom med Besvær. Hun rakte Barnet hen imod
ham. «Der, Adolf, tag Anna, medens jeg skiller
mig ved Overtøjet. Jeg er træt, meget træt.»
«Det kan man se, Du er anstrængt, Du har
arbejdet for meget, min lille stakkels Kone,
saadan en tynd Spadserestok taaler ikke strængt
Arbejde. Men hvor var Du henne, Elise?»
Og hun fortalte häm det, medens Harboe
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
