Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kan have til Indtægt at vente;
Thi haver den ehristelig’ Øvrighed smukt
Beskikket, at Tienden og Landenes Frugt
Pastorerne skulle tilhøre;
Men alt, hvad som indenfor Kirkerne faldt,
Det bliver og er Capellanernes alt,
Hver har med sin Del til at gjøre."
Men Forholdene i Saltens Sognekald i
Almindelighed var dog ikke lidet forskjellige fra de,
der særlig herskede i Lødingen og underliggende
Annexkald. Den gode Alstarhaugdigter vilde
ganske vist ogsaa i Theorien have lempet noget
den Opfatning, som han i sine ovenfor gjengivne
Udtalelser fremholder, hvis han havde kjendt rigtig
nøie til disse, saaledes som de stillede sig i
Begyndelsen af det 18de Aahundrede; thi disse var —
man kan ligesaa godt sige det først som sidst —
saa ubillige, som de bedst tænkes kan.
Vi kjender kun lidet til de nordlanlske
Fiskerier i den sidste Halvdel af det 16de
Aarhundrede. Kun saa meget kan vi af legatariske
Bestemmelser fra dets sidste Decennier slutte,
at der paa sine Steder i Lofoten maa være
indtruffet jevnt godt, tildels rigt Fiske. Ifølge en
topografisk Beskrivelse over Lofoten var de
fornemste Fiskepladser her Vaagen og Skroven, der
paa sine Tider af Aaret, navnlig om Vaaren,
besøgtes af en talrig Almue. Med dette Forhold
for Øie blev der da i den throndhjemske Reformats
af 1589 truffet særlige Bestemmelser for
Gudstjenestens Ordning i de tre Kirker, der henhørte
under Vaagens residerende Kapellani, idet det heder:
„Disse tre Kirker (o: Vaagen, Grimsø og Skroven)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
