- Project Runeberg -  Harzrejsen /
14

(1887) Author: Heinrich Heine Translator: Johannes Valdemar Østerberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har sit Hoved siddende saa rart komfortabelt paa
Skuldrene.

Efter at have drukket Kaffe, klædt mig paa, læst
Indskrifterne paa Vinduesruderne og berigtiget alt i
Værtshuset, forlod jeg Osterode.

Denne By har saa og saa mange Huse, diverse
Indbyggere, hvoriblandt ogsaa flere Sjæle, som man
kan læse nöjere efter i Gottschalks »Lommebog for
Harzrejsende.« Förend jeg slog ind paa Landevejen,
besteg jeg Ruinerne af den ældgamle Osterode Borg.
Nu er der ikke mere af dem tilbage end det halve af
et stort Taarn med tykke Mure og ligesom angrebet
af Kræft. Vejen til Klausthal førte mig igen op ad
Bakke, og fra et af de förste Höjdepunkter skuede jeg
endnu en Gang ned i Dalen, hvor Osterode med sine
røde Tage kigger frem af de grönne Granskove som
en Mosrose. Solen kastede et rent, tiltalende Lys derover.
Herfra seer man den imponerende Bagside af
den endnu staaende Halvdel af Taarnet.

Der ligger mange flere Borgruiner i denne Egn.
Hardenberg ved Nörten er den smukkeste. Selv om
man, som sig hør og bör, har Hjærtet paa venstre,
den liberale Side, kan man dog ikke værge sig mod
enhver elegisk Følelse ved Synet af de Klippereder,
hvor hine priviligerede Rovfugle holdt til, som ikke
lod andet end deres stærke Appetit gaa i Arv til deres
svagelige Efterkommere. Og saaledes gik det mig
ogsaa denne Morgenstund. Mit Humør var lidt efter
lidt tøet op, efterhaanden som jeg fjærnede mig fra
Göttingen, jeg blev atter romantisk som i gamle Dage,
og under min Vandring digtede jeg følgende Sang:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:13:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/harzrejsen/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free