- Project Runeberg -  Harzrejsen /
23

(1887) Author: Heinrich Heine Translator: Johannes Valdemar Østerberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tøndereb er paa Vejen opefter, og hvor for fjorten Dage
siden et uforsigtigt Menneske er styrtet ned og
uheldigvis har brækket Halsen. Nedenunder er der en
forvirret Brusen og Summen, man støder bestandig mod
Bjælker og Reb, der ere i Bevægelse for at hisse
Tønder med udhugget Malm eller det Vand, der er
sivet frem i Gruben, op. Undertiden kommer man
ogsaa ind i udhuggede Gange, der kaldes Stoller, hvor
man seer Malmet vokse, og hvor den ensomme
Bjærgmand sidder hele Dagen og möjsommelig hugger
Malmstykkerne ud af Væggen med sin Hammer. Ned
i de allernederste Dybder, hvor man efter nogles
Paastand kan begynde at høre Folkene i Amerika raabe
Hurra for Lafayette, kom jeg ikke; og mellem os sagt
forekom det mig allerede dybt nok der, hvor jeg kom
til: der var en evig Susen og Brusen, uhyggelig
Maskinlarm, underjordisk Kilderislen, Vanddryp rundt
omkring og kvalmende Dunster fra Jorden, mens
Grubelygternes usikre Skin ud i den ensomme Nat blev
blegere og blegere. Det var virkelig bedøvende, jeg
havde ondt ved at faa Vejret, og kun med Besvær
kunde jeg holde mig til de slibrige Stigetrin. Jeg følte
ikke Spor af den saakaldte Angst, men jeg kom
underligt nok dernede i Tanker om, at jeg i Fjor omtrent
ved samme Tid havde oplevet en Storm paa Nordsøen,
og nu syntes jeg, at det dog egenlig er en ret
gemytlig og beroligende Fornemmelse, naar Skibet gynger
op og ned, naar Vindene udsende deres Trompetstød,
Skibsfolkenes muntre Stöjen lyder ind imellem, og alt
gennemruskes af Guds dejlige, fri og friske Luft. Ja,
Luft! — Snappende efter Luft steg jeg atter nogle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:13:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/harzrejsen/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free