Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fællesskab, för de stige ned i den mörke Skakt, og mangen
god Bön har jeg bedet med. Der var endog en
gammel Opsynsmand, der mente, at jeg skulde blive
Bjærgmand og slaa mig ned hos dem; men da jeg alligevel tog
Afsked, medgav han mig en Hilsen til sin Broder, der
boede i Nærheden af Goslar, og mange Kys til sin
kære Broderdatter.
Hvor roligt stillestaaende disse Menneskers Liv
end tager sig ud, er det dog et sandt, virkelig levet
Liv. Den ældgamle, rystende Kvinde, der sad bag
Ovnen lige overfor det store Skab, har maaske alt
siddet der i et kvart Aarhundrede, og hendes Tanker
og Følelser ere sikkert inderlig knyttede til alle Ovnens
Hjörner og alle Skabets Snirkler. Og Skabet og Ovnen
blive levende, thi et Menneske har indblæst dem en
Del af sin Sjæl.
Kun ved et saadant Anskuelsesliv, ved »Umiddelbarheden«
opstod det tydske Eventyr, hvis Ejendommelighed
bestaar i, at det ikke blot er Dyr og Planter,
men ogsaa tilsyneladende ganske livløse Genstande,
der tale og handle. For det tænksomme og troskyldige
Folk i deres simple Bjærg- eller Skovhytters ensomme
Fred aabenbarede disse Genstandes indre Liv
sig, de antog Karakteren af Lovbundethed og
Konsekvens, en elskværdig Blanding af fantastisk Lune og
ren menneskelig Følelse; og saaledes se vi i Eventyret,
paa én Gang som noget vidunderligt og dog som
noget, der forstaar sig af sig selv, hvorledes Synaal
og Knappenaal komme ud fra Skrædderherberget og
fare vild i Mörket; Halmstraa og Kul vil sætte over
Bækken og forulykke; Skovl og Kost staa paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
