- Project Runeberg -  Harzrejsen /
29

(1887) Author: Heinrich Heine Translator: Johannes Valdemar Østerberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunde jage ud af min Sjæl. Det var den gamle
Historie om, hvorlunde en Ridder stiger ned i en dyb Brønd,
paa hvis Bund den skönneste Prinsesse er tryllet ind
i en dødlignende magisk Sövn. Jeg var selv Ridderen,
og Brønden var den mörke Grube ved Klausthal, og
pludselig viste der sig en hel Mængde Lys, og fra alle
Sideaabninger styrtede de paapasselige Dværge frem og
skar vrede Ansigter, huggede efter mig med deres korte
Sværd, blæste skingrende i deres Horn, saa at der kom
flere og flere ilende til, og deres brede Hoveder
rokkede forfærdeligt. Som jeg gav mig til at slaa løs paa
disse, og Blodet flød, mærkede jeg först, at det var de
rødblomstrede, langskæggede Tidselhoveder, som jeg
Dagen i Forvejen havde svippet af med min Stok ved
Landevejen. Saa var de ogsaa med det samme alle
jagne paa Flugt, og jeg kom ind i en lys og prægtig
Sal; midt i den stod mit Hjærtes elskede indhyllet i
et hvidt Slør og stiv og ubevaegelig som en Statue, og
jeg kyssede hende paa Munden, og ved den levende
Gud! jeg følte hendes Sjæls fortryllende Aande og
hendes elskelige Læbers søde Skælven. Det var, som
hørte jeg, hvorledes Gud raabte: »Det vorde Lys!«
blændende skød en Straale af det evige Lys ned; men
i samme Öjeblik blev det Nat igjen, og alt løb kaotisk
sammen til et vildt og øde Hav. Et vildt og øde Hav!
hen over det opførte Vand jog de dødes Genfærd
forfærdede afsted, deres hvide Ligskjorter flagrede for
Vinden, og bagefter løb en spraglet Harlekin og
hidsede dem med Piskesmæld, og jeg selv var Harlekin
– og pludselig strakte Havuhyrerne deres vanskabte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:13:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/harzrejsen/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free