- Project Runeberg -  Harzrejsen /
34

(1887) Author: Heinrich Heine Translator: Johannes Valdemar Østerberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

elskede Grave ganske net med al Slags forgyldt
Lægteværk, Porcellænsnips, Fetzer af broget Silketöj,
kunstige Blomster og kulørte Lampetter — alt meget net
— hvor langt har jeg endnu til Quedlinburg?«

Kirkegaarden i Goslar tiltalte mig ikke videre.
Men desto mere et vist henrivende Lokkehoved, som
sad og kiggede smilende ud af Vinduet i en noget
höj Stuelejlighed, da jeg kom til Byen. Efter Bordet
opsøgte jeg igen det kære Vindue; men nu stod der
kun et Vandglas med nogle smaa hvide Klokkeblomster.
Jeg klatrede op, tog de vakre Blomster op
af Glasset, stak dem roligt i min Hue og tog kun lidt
Notits af de opspærrede Munde, forstenede Næser og
gloende Öjne, hvormed Folk paa Gaden og navnlig de
gamle Kællinger betragtede dette kvalificerede Tyveri.
Da jeg en Time senere gik forbi det samme Hus,
stod den søde Pige ved Vinduet, og da hun fik Öje
paa Klokkeblomsterne i min Hue, blev hun blussende
rød og trak sig hurtigt tilbage. ]eg havde nu faaet
det smukke Ansigt lidt nöjere at se; det var en sød,
gennemsigtig Legemliggörelse af Sommeraftenluft,
Maaneskin, Nattergalesang og Rosenduft. Senere, da det var
blevet mörkt, traadte hun udenfor Dören. Jeg kom
— jeg gik nærmere — hun trækker sig langsomt ind
i den mörke Forstue — jeg griber hendes Haand og
siger: Jeg er en Elsker af smukke Blomster og Kys,
og hvad man ikke giver mig frivilligt, det stjæler jeg
— og jeg kyssede hende rask — og da hun vil flygte,
hvisker jeg beroligende: I Morgen rejser jeg bort og
kommer vel aldrig tilbage — og jeg føler det flygtige
Modtryk af de yndige Læber og de smaa Hænder —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:13:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/harzrejsen/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free