Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befrugtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned til Frugtknuden, hvor der findes et eller flere
Æg. Ægget bestaar af en Kærne, omgiven af i
Reglen to Hinder, der dog ikke slutter
fuldstændig sammen, men efterlader en lille Aabning,
kaldet Ægmunden. I Æggets Kærne nær ved
Ægmunden findes en større Celle, kaldet Kimsækken,
og inde i denne dannes flere smaa, nøgne Celler,
blandt hvilke Ægcellen, der ligger tæt op til
Ægmunden, er den egentlige Huncelle. Støvdrageren
bestaar af Støvtraad og Støvknap; i sidstnævnte
findes Støvkornene, der indeholder Sædcellens
Støvkornet er omgivet af en dobbelt Cellevæg;
naar det er ført over paa Arret, fastholdes det af
den paa dette værende klæbrige Vædske, og dets
indre Væg skyder ud til Støvrøret, som derefter
vokser videre gennem Griflen og ned i
Frugtknuden, hvor det da gennem Ægmunden naar ind til
Ægcellen. Sædcellen træder nu ud af Støvrøret og
forener sig med Ægcellen, og dermed er
Befrugtningen fuldbyrdet. De to sammensmeltede Celler
danner derefter Kimen, hvoraf den unge Plante
ved Frøets Spiring senere udvikles; nogle af de
øvrige nøgne Celler i Kimsækken udvikler sig til
Frøhvide, og Æggets Hinder bliver til Frøskal. —
Man skelner mellem Selvbestøvning,
Fremmedbestøvning og Krydsbestøvning. Ved Selvbestøvning
forstaas, at Støvet overføres paa Arret i den samme
Blomst, ved Fremmedbestøvning, at Støvet overføres
paa Arret i en anden Blomst, men paa samme
Plante eller i hvert Fald en Plante hørende til
samme Art. Ved Krydsbestøvning overføres Støvet
paa Arret af en anden Plantearts Blomst. Hos
enkelte Planter er Blomstens Bygning af en saadan
Beskaffenhed, at de er henviste til Selvbestøvning
(Violer, Havre, Byg, Ærter, Bønner o. fl.). De fleste
Blomster er indrettede paa Fremmedbestøvning,
som foregaar enten ved Vindens eller Insekters
Hjælp. Hos de Planter, hvor Vinden besørger
Bestøvningen, mangler i Reglen Blosterblade.
Blomsterne udvikler en uhyre Mængde Støvkorn, som
f. Eks. Naaletræer, og Planterne vokser ofte
selskabeligt, som f. Eks. Græsserne. Endvidere er
hos disse Planter Arret hyppigt stort og fjerformigt
og rager langt ud af Blomsten for lettere at kunne
opfange Støvkornene, og endelig foregaar
Blomstringen tit før Løvspring, som f. Eks. hos flere
Rakletræer, saa at Bladene ikke kan hindre Støvet
i at naa dets Bestemmelsessted. Hos
Vindbestøverne er der i Reglen kun ringe Sandsynlighed for
Selvbestøvning, men ligesom for yderligere at
udelukke denne Mulighed er hos nogle Arter
Blomsterne særkønnede, som f. Eks. Hassel (Enbo), og
hos andre findes paa nogle Individer kun
Hanblomster, paa andre kun Hunblomster, f. Eks.
Humle (Tvebo). Simplere opnaas det samme ved,
at Støvknapper og Ar hos nogle Planter med
Tvekønsblomster ikke kommer samtidig til Udvikling.
— Det langt overvejende Flertal af Planter har
imidlertid Insektbestøvning, og for at hidlokke
Insekterne er Blomsterne hos disse udstyrede med
mere eller mindre iøjnefaldende Farver, Vellugt,
Honningkirtler o. l. Desuden har Blomsterne ofte
en særegen Bygning for at sikre mod
Selvbestøvning; til Belysning heraf skal som Eksempel
omtales Blomstens Bygning hos Mimulus. Arret har
to Flige, der lukker for Svælget; kommer nu et
Insekt for at søge Honning, kan det ikke undgaa
at røre ved Arret og afsætte det Støv, som det
fører med sig, men Arret er følsomt, og ved
Berøringen lukker de to Flige sig hen over Arret og
giver derved Insektet uhindret Adgang til
Svælget. Naar Insektet derefter, overpudret med Støv
fra Støvdragerne, paa ny passerer forbi Arret, er
dette dækket af Fligene, og Insektet fører derpaa
Støvet hen til den næste Blomst. Adskillige
Planters Blomster er beregnede til Bestøvning ved et
enkelt, bestemt Insekt; hos Aconitum skal saaledes
Humlebien udføre Bestøvningen, og Arterne af
denne findes derfor kun vildtvoksende i Lande,
hvor ogsaa Humlebien har hjemme.
For normal og smuk Udvikling af forskellige
Frugttræers Frugter og for Frugtansætningen
mener man at have Erfaring for, at Insektbestøvning
er heldig, og at navnlig Bier kan være til megen
Nytte i saa Henseende. Smukt Vejr i
Blomstringstiden bidrager til en fuldstændigere
Insektbestøvning og medfører derved en rigeligere
Frugtansætning, ligesom ogsaa Frugten, alle andre Forhold
lige, i saa Fald kan ventes at blive bedre udviklet.
(Se Bier og næste A.). I det praktiske Gartneri
sætter man ikke altid Pris paa, at der finder en
Befrugtning Sted, naar Planterne har Evne til at
udvikle Frugter uden forudgaaende B.
(Parthenocarpi). Agurker bliver saaledes slankere og
smukkere, naar der ingen B. har fundet Sted (se under
Agurker i Hus). — Kunstig Bestøvning kommer
til Anvendelse i Gartnerierne, naar man vil
tiltrække ny Kulturformer (jfr. Arvelighed), eller
man f. Eks. ved tidlig Drivning har Grund til at
befrygte, at der ikke vil ske tilstrækkelig
Frugtansætning uden Indgriben fra Dyrkerens Side, samt
endelig ved Frøavl af forskellige Potteplanter. Den
kunstige Bestøvning skal sædvanlig udføres i
Solskin og i Middagstimerne. Med en fin og blød
Pensel tager man lidt Blomsterstøv og stryger derpaa
Penselen let hen over Arret. At dette er modent
til Bestøvning, kendes paa, at det er overtrukket
med en klæbrig Vædske. Hos Planter af
Compositæ- og Campanulaceæ-Familien, hvor det paa
Grund af ejendommelige Forhold ved Støvknapperne
kan være vanskeligt at faa Støvkornene i Penselen,
benyttes et Stykke Lak, som man gør elektrisk
ved Gnidning med en ulden Klud. Holder man det
hen foroven ved det Rør, Støvknapperne danner,
vil Støvkornene komme op af Røret og hænge ved
Stangen. Fører man derpaa hurtig Stangen hen
over Arret paa den Blomst, man vil befrugte,
slipper Stangen efter nogle Øjeblikkes Forløb
Støvkornene, som falder ned paa Arret. Overfor
fritstaaende Frugttræer i Frugthus kan man medvirke
til Bestøvningen ved gentagne Gange at ryste
Træerne grundigt i den Tid, Blomstringen foregaar.
Meloner i Varmebed bestøves ved at afplukke
Hanblomsterne, naar Støvknapperne har aabnet sig, og
stryge disse forsigtigt hen over Hunblomsternes
Ar. — Hvis man vil sikre sig mod tilfældig
Krydsbefrugtning, kan det i det store kun ske ved at
plante den enkelte Kulturform saa langt fjernet
fra alle andre nærbeslægtede, at man derigennem
har Sikkerhed for, at Krydsning undgaas. Naar
det er et begrænset Antal Blomster, som det gælder
om at skærme mod Selvbestøvning eller tilfældig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
