Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Binderi - Bindsalat - Biota - Birk - Birkespinder - Bjerglyng - Bjergvolverlei - Björk - Björkfrostfjäriln - Björkspinnaren - Bjørneklo - Blaagummitræ - Blaahoved - Blaamunke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overensstemmelse med Hestehov-Blomsternes
Voksemaade har anbragt disse lavt og kun mellem
»Gæsling«-Kvistene har et Par enkelte ranket sig
som derude i det fri, i Ly af Pilebusken. For at
fuldstændiggøre Arrangementet har han knyttet en
Sløjfe af rødlilla og sslvgraat Silke, og Kurven
staar da færdig til at opfylde sin Mission og bringe
et Pust af det gryende Foraar ind i de vintermørke
Stuer.
For Kransebinding gør sig til Dels andre Regler
gældende, idet Kransens specielle Formaal kræver
andre Virkemidler, ligesom man maa yde de
forskellige Stilarter skyldigt Hensyn. Dog gør man
klogt i at holde sig Naturens Love for Øje, hvad
Materialet til Kransen angaar, og ikke f. Eks. at
smykke en Fyrrekrans med Aakander, eller en
Krans af Efteraarets brogede Løv — med Orchidéer!
Hvad Farvesammenstillingen angaar, maa i
Hovedsagen Farvelærens (se Art. Farvelære)
Principper lægges til Grund for Arbejdet; men da
Planternes Blomster og Blade som oftest er stærkt
nuanceret og veksler overordentligt ved forskellig
Belysning og andre ydre Aarsager, kan den øvede
Binder foretage Farvesammenstillinger, som vilde
virke uskønt, hvis Materialet ikke netop var
levende Blomster, thi her kan der, ved Anvendelsen
af endog stærkt kontrasterende Farver, ofte skabes
ei Skønhedsindtryk af stor Virkning. Givne
Regler for Farvesammenstillinger vil være praktisk
uanvendelige og kun virke hemmende for en fri
Udøvelse af Bindekunsten, som i sit Materiale ejer
en uudtømmelig Rigdom i Form og Farver. Man
vil altid opnaa et særdeles smukt Billede ved at
anvende en Hovedfarve i flere Nuancer, og
anvendes Baand, maa dette være omhyggeligt afstemt
og sammen med Blomsterne danne en Helhed.
Fig. 2 viser en kostbar Krystalvase, smykket med
prægtige lyse rødlilla Chrysanthemum, Erica
gracilis og grønne og gulbrogede Ranker samt en efter
Blomsterne afstemt Silkesløjfe. Denne Dekoration
er af udmærket Virkning med sine Nuancer i
rødlilla Farver og de smukke bleggule Ranker, som
paa særdeles fordelagtig Maade fremhæver
Blomsterne. Men der vil her, som i andre Forhold af
dekorativ Art, gøre sig forskellige Moder gældende,
som Binderen af forretningsmæssige Grunde maa
tage Hensyn til; dog bør det personlige altid
være det afgørende.
Enkelthed og Ensartethed er nu Løsenet, og
Blomsternes eget Løv anvendes helst som Baggrund for
disse; dog danner afskaarne Orchidéer herfra en
Undtagelse, og Blade af Adiantum eller Asparagus
plum. vil her gøre god Virkning. Vil man
derimod anvende Orchidéer som Planter, anbragte
i Skaale eller de smukke japanske Bambuskurve,
virker de altid smukkest og mest fornemt alene,
og deres naturlige karakteristiske Vækst gør sig da
bedst gældende. At Japanerne, Jordens mest
blomsterelskende Folk, fra de tidligste Tider har
beskæftiget sig med Blomsterdekoration, er en
historisk Kendsgerning; de har paa dette Omraade
forlængst dannet Skole, og det moderne Binderi er i
mange Henseender paavirket heraf. Med ganske
faa Midler, men anvendt efter strenge og meget
enkelte Regler, er det Japaneren muligt at
fremstille Arbejder af en overordentlig
Skønhedsvirkning; altid anbragt i de smukke japanske
Porcelæner, Bronzer og Kurvefletninger (se Dekoration).
De forskellige Former for Binderi vil yderligere
blive behandlede under Artiklerne: Buketbinderi,
Dekoration af Borde og Kurve etc., Guirlander,
Jardinierer og Kranse.
E—y.
Bindsalat se Salat.
Biota (Cupressaceæ). Haardført Naaletræ, som
kun ved rent botaniske Kendetegn adskiller sig
fra Slægten Thuja. B. orientalis Endl. (Thuja
orientalis L.), Kina, Japan. Høj Busk eller lille
Træ af tæt, slank, søjle-pyramideformet Vækst.
Ejendommelig og let kendelig ved sine tætstillede,
flade Grene, der vender Kanten ind imod
Stammen. Der dyrkes heraf en Mængde, for største
Delen dog mindre værdifulde Varieteter, hvoraf
kan fremhæves: B. o. compacta af særlig tæt
Vækst. B. o. filiformia med nedhængende,
ganske tynde Grenender.
A. B.
B. orientalis og Varieteter kan anvendes i
stedsegrønne Grupper; flere af Varieteterne er endog
pyntelige Forgrundsplanter, men da de ofte tager Skade
af Vinteren og let kan erstattes af andre lignende,
mere haardføre Coniferæ, foretrækkes disse. Et
solrigt Voksested paa let Jord med rask Afløb for
Vinterfugtigheden er bedst. — Kultur: B.
orientalis formeres ved Frø, som saas i Kasser under
Glas, prikles samme eller næste Foraar i Kasser,
som om Sommeren skygges og stilles under
Vinduer i Rammer; de overvintres frostfrit,
udplantes næste Foraar i Rammer, dækkes om Vinteren,
staar 2 Aar, udplantes paa Friland i let Jord paa
beskyttet Plads, staar 2 Aar og omplantes atter,
stedse med Rodbeskæring for at danne god Klump.
Varieteterne formeres bedst ved Podning paa
Hovedarten i Aug.-Septbr. eller Febr.; se under Abies.
Stiklinger danner vanskeligt Rødder.
J. B.
Holder sig godt i Norge i Egne med Kystklima
fra Kristiania til Molde.
N—k.
Birk se Betula.
Birkespinder, björkspinnaren (s.),
(Eriogaster lanestris L.) Natsommerfugl, hvis
Larver paa Kviste af Løvtræer spinder en hvid, ofte
haandstor Bolig, hvor de opholder sig om Dagen.
Ikke sjældent træffes i et saadant Bo i hundredvis
af sammensluttede brune, 3-4 cm lange Larver; de
spreder sig ved Nattetid og æder af Løvværket.
Træffes undertiden i Frugthaverne. Boene, som
sjældent er talrige, afskæres og edelægges med
samt deres Indhold.
A. T.
Bjerglyng se Menziesia.
Bjergvolverlei se Arnica.
Björk (s.) se Betula.
Björkfrostfjäriln (s.) se Frostmaalere.
Björkspinnaren (s.) se Birkespinder.
Bjørneklo se Heracleum.
Blaagummitræ (n.) se Eucalyptus.
Blaahoved, blåhuvan (s.) (Diloba
coeruleocephala L.) er en Natsommerfugl, som ofte er
alm. i Frugthaven. Larven er af Tykkelse som
en Blyant og c. 3 1/2 cm lang, af hvidblaa Farve
med gule Længdebaand og blaat Hoved og talrige
sorte Vorter, besat med Børster. Sprøjtning med
Schweinfurtergrønt. Forekommer dog sjældent i
Massevis. Kan let indsamles paa unge Træer.
A. T.
Blaamunke se Jasione montana.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
