Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J / 100 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomme - Blomme som Prydtræ - Blommebladhveps - Blommebladlus - Blommegalmiden - Blommemøl - Blommepunge - Blommevikleren - Blomsterbakke - Blomsterbede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B.	Paa Blade:
	1.	Hvidlig eller graalig Skimmel med pulveragtig Overflade. Meldug
	2.	Sort sodlignende Skimmel paa Bladenes Overside. Branddug
	3.	Bladenes Overside matgraa af en blyagtig eller sølvlignende Farve. Sølvglans
C.	Paa Frugter:
	1.	Frugter tørre, Stenløse, graaduggede. Blommepunge
	2.	Frugterne henimod Modningen »raadne« med talrige smaa, graabrune Skimmelvorter af Knappenaalshoved-Størrelse. Kærnefrugtskimmel.

F. K. R.

Skadedyr. Flertallet af de paa
Blommetræernes Blade og Skud gnavende og sugende
Insekter og Mider findes omtalte i Oversigten over
Æbletræernes Fjender. Her skal kun følgende Arter
anføres:

A.	Levende i Frugterne:
	a.	Indeni Kærnen Blommebladhvepsen
	b.	I Frugtkødet Blommevikler
	c.	I abnorme Udvækster Blommegalmiden
B.	I Bladene, indeni Galledannelser Blommegalmiden
C.	Paa Bladene, sugende:
	a.	Frit levende Bladlus
	b.	Under tynde Spind Spind

Se i øvrigt under Æble.
A. T.

Blomme. Anvendelse: Bruges til
Blommesuppe, Blommegrød, Blommepie, Marmelade og
Frugtsmør sammen m. Æbler el. Græskar. Er
særlig anvendelig til Kompot, kogt enten i
Dampgryde eller i Ovn i en tætlukket, ildfast Lerskaal.
Derved bliver Kærnesmagen fremtrædende.
Blommer med en grov Hud flaas, nemmest ved at dampe
dem til Huden brister. Opbevares ved
Henkogning, Syltning eller Tørring.
M. L.

Blomme som Prydtræ se Prunus.

Blommebladhveps, plommonstekeln (s.),
(Hoplocampa minuta Chr.) er en lille sort
Bladhveps, som lægger Æg i Blomsterknopperne.
Larven træffes senere indeni Blommekærnen; er
gulhvid og lugter som Væggelus. Blommen falder af,
naar den er af omtrent en Hasselnøds Størrelse.
Stundom træffes Larver ogsaa i unge Pærer.
Angrebne Blommer nedplukkes og tilintetgøres inden
Larverne forlader dem. (Se Farvetavlen).
A. T.

Blommebladlus, plommonbladlusen (s.),
(Hyalopterus pruni Fabr.) en yderst alm., grøn-
og hvidmelet Bladlus, som træffes paa Undersiden
af Prunusarternes Blade, men som ogsaa lever paa
Bladene af Tagrør (Phragmites). Paa Grund af
Voksbelægningen er disse Lus noget sværere at
bekæmpe end andre. De bør derfor sprøjtes med
Kontaktgifte, saa snart de viser sig.
A. T.

Blommegalmiden, plommongalkvalstret (s.),
(Eriophyes similis Nal.) mikroskopisk lille Dyr
(se Galmider), som lever i knoldformede
Opsvulminger (Punge) paa Bladene, fortrinsvis i
Bladkanterne. Hvis disse Skadedyr bliver talrige paa
et Træ, angriber de ogsaa Frugten, som da bliver
fuldkommen vanskabt. Sprøjt lige før Løvspring
de angrebne Træer med stærk Svovlkalkvædske
eller 8—10 pCt. Karbolineum-Emulsion.
A. T.

Blommemøl, körsbärsmalen (s.)
(Argyresthia ephipiella Fabr.) er en meget
lille Sommerfugl, hvis Larver tidlig paa Foraaret
(lige før Løvspring) trænger ind i Knopperne paa
Kirsebær- og Blommetræer og gnaver dem helt
tomme. Naar man ved Blomstringstiden
undersøger de uaabnede, tørre Knopper, finder man i
Reglen kun Larvernes brune Ekskrementgryn indeni
dem Tidlig Arseniksprøjtning kan maaske gøre
Gavn. Jorden under Træerne holdes aaben og
graves Efteraar og Foraar, hvorved overvintrende
Pupper mulig kan uskadeliggøres.
A. T.

Blommepunge. Saaledes benævnes de
Misdannelser af Blommer, der skyldes en Snyltesvamp,
Taphrina pruni. Den overvintrer i de unge
Grene og trænger om Foraaret ind i Blomsterne
og særlig i Frugtknuderne, som derefter vokser
meget hurtigt, og i Stedet for at udvikle sig til
normale Blommer bliver de til langstrakte,
bønnelignende, læderagtige Legemer uden Sten og Kærne.
Disse Blommepunges Overflade bliver rynket og
bedækkes til sidst af en hvidgraa Dug. Ofte er alle
Blommer paa samme Gren saaledes angrebne. —
Som Middel mod B. nedskæres de Grene, der bærer
disse, da Svampen vedligeholder sig i de en Gang
angrebne Grene. Endvidere afplukkes
Blommepungene af Træet og de nedfaldne opsamles for
derefter at tilintetgøres ved Opbrænding eller
Nedgravning. Endvidere kan som Forebyggelsesmiddel
benyttes en Sprøjtning med Blaasten eller Svovlkalk
lige før Løvspring eller med Svovlkalk, før
Blomsterknopperne aabner sig, og lige efter at
Kronbladene er faldne.
F. K. R.

Blommevikleren, plommonvecklaren (s.)
(Grapholitha funebrana Tr.) er i den umodne
Blomme et Skadedyr, hvis Liv og Udvikling i høj
Grad stemmer overens med Æbleviklerens (s. d. A.).
Larverne lever i Frugtkødet omkring
Blommekærnen. Frugten nødmodner og falder af i Utide.
Den angrebne Frugt maa opsamles og
tilintetgøres inden Larverne forlader den. Se i øvrigt
om Bekæmpelsesmidler under Æblevikleren
A. T.

Blomsterbakke se Bakker.

Blomsterbede bør for det meste være
regelmæssige, og dersom de er uregelmæssige, maa alligevel
en vis Symmetri gøre sig gældende i deres Form.
Størrelsen retter sig efter Omgivelserne, dog maa
der ogsaa være et vist Forhold mellem Bedet og
den Plante, man vil tilplante det med. En
gammel Regel siger, at Bedets Længde kun
undtagelsesvis maa være mindre end Højden af den Plante,
som vokser deri. B. af en ren eller simpelt
sammensat Form gør den bedste Virkning; de
indskaarne, kunstige Former tager sig sjældent godt
ud perspektivisk. De almindeligste Former er
Cirklen, Ellipsen, Rosetten og Stjerneformen. B. kan
imidlertid ogsaa anvendes flere samlede, saa at de
danner de saakaldte Bedfigurer; disse maa ligeledes
være saa ukunstlet sammensatte, at man let faar
et Hovedindtryk af den Maade, paa hvilken de er
ordnede, selv om man ser dem perspektivisk. —
B. anvendes fornemmelig omkring Hovedbygningen
og i enkelte Tilfælde foran Havebygninger,
Lysthuse, Pavilloner o. l. Man bør saa vidt muligt
samle B. paa et enkelt Sted, som Regel i Nærheden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>