Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buketbinderi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Renhed, Sirlighed og Ynde, som udmærket
harmonerede med Tidsaandens hele Karakter og
øvrige kulturelle Frembringelser. I de sidste Aar
har denne Form for Buketter atter været stærkt
paa Mode og synes at have vundet stort Bifald
hos det købende Publikum, hvilket er forstaaeligt,
da Forandring jo, i Følge et gammelt Ord, fryder;
det maa derfor siges at være Binderens fornemste
Pligt at kunne fremføre nye Ideer og tillige at
søge gode ældre Metoder op til fornyet
Bearbejdelse. Buketter af lignende Form som ovenfor
omtalt, men bundne af én Art Blomster, saasom
Violer, Latyrus odoratus, Galanthus,
Pompongeorginer, Havenelliker o. l., finder rig Anvendelse og
er, naar Buketten er omhyggeligt bundet, meget
nydelige og stærkt efterspurgte. Til saadanne
Buketter anvendes ikke Buketholdere, men disse
erstattes med Ariantum eller Bregnegrønt;
anvendes Sløjfe, da helst Silke eller Fløjlsbaand, smalle
og med lange Ender. De første Buketter af
langstilkede Blomster kom frem i Paris ca. 1840, men
kun meget langsomt trængte denne Mode
igennem, og først i den nyeste Tid er langstilkede
Blomster til Buketter bleven saa godt som
eneraadende. Grunden til, at det tog saa mange Aar,
var vel nærmest den, at Metoden medførte en hel
Revolution indenfor Blomsterdyrkningen. For
Eksempel kan nævnes, at en saa uhyre udbredt
Kultur som Camellia, hvis afdrejede Blomster i gamle
Dage var en meget stor Artikel, efterhaanden
ganske maatte nedlægges, da Blomsterne var
uanvendelige til de nymodens Buketter og derfor
usælgelige. I det hele taget sank alle Blomster, som
i Følge deres Natur ikke kunde fremskaffes med
lange Stilke, ned til at blive en anden Klasses
Handelsvare, og fandt hovedsagelig kun
Anvendelse som Kranseblomster. Dyrkningen af
blomstrende Planter i Potte indskrænkedes
overordentlig, og i Blomstergartnerierne blev Hovedvægten
næsten udelukkende lagt paa Dyrkningen af
fritudplantede Planter med langstilkede Blomster,
blandt hvilke Roser, Nelliker, Calla, Syrener og
Levkøjer i første Række maa nævnes. Af
Frilandsblomster anvendes særligt de forskellige
Iris-Arter, Pæoner, Trollius, Montbretia,
Anemoner, Delphinium og Georginer, og af disse
fortrinsvis Pomponsorterne. Af Løgvækster er
i de senere Aar de prægtige langstilkede
Darwintulipaner en søgt og skattet Blomst. Gennem
alle Kulturlande gik den frit bundne Buket sin
Sejrsgang, og for Udviklingen af den udøvende
Binders Smag og Opfindsomhed har den ny Form
for Buketter været af overordentlig stor Betydning.
I den første Tid var Buketten som oftest bunden
rund og fremstillet af én Slags Blomster i samme
Farve (Fig. 2), men efterhaanden gled man over
til ikke at overholde disse Regler, men tillod sig
ogsaa at benytte flere Slags Blomster, enten i
samme Farve eller to med hinanden
korresponderende Farver, f. Eks. af drevne Blomster:
Mørkerøde Roser og Konvaller, dybgule Roser og Violer,
bleggule eller hvide Roser og Forglemmigej;
Levkøjer og Latyrus i to hinanden klædende Farver
eller samme Farve. Drevne Nelliker bør helst
anvendes alene.
Af Frilandsblomster virker en Buket dybgyldne
Montbretia med Pompongeorginer i samme Farve
eller lys og mørklilla Gladiolus med gule
Komtesse Knuth Nelliker nydelig. Af lignende
Sammenstillinger vil der jo, alt efter Aarstiden og
Blomsterrigeligheden, kunne sammenbindes
Buketter af god Virkning; dog maa det være en
ufravigelig Regel, naar lang- og forholdsvis
kortstilkede Blomster anvendes i samme Buket, at
disse sidste aldrig sættes paa Staaltraad; men
bør Fremgangsmaaden være den, at de lange
Blomster først sammenbindes og dernæst de kortere
Blomster, som saa anbringes, hvor de lange
Blomsters Stilke har deres Skæringspunkt. Herved
opnaas, at alle Stilke kan naa Vand og Buketten
holde sig frisk. Efter saaledes at have samlet
Buketten af de to af hinanden uafhængige Dele,
bindes grønne Ranker eller Blade imellem, og
Buketten danner da, afsluttet med en Silkesløjfe, smukt
afstemt efter de anvendte Blomsters Farve, et
dekorativt Hele.
Efterhaanden antog Buketterne større og større
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
