Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bønner - Bønnesyge - Bönor - Børstnellik - Cabomba - Cacalia - Cactus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Salater o. l. Bønnerne revles og koges ved Damp
eller dampes møre i lidt Vand. Voksbønner koges
som Regel hele; til Stuvning dog snittede i
Smaastykker, Prinsessebønner deles i skraa Firkanter.
Perlebønner bruges hele. Snittebønner snittes i
tynde, skraa Strimler eller strimles paa langs. Af
Flageoletbønnerne bruges de umodne, saftige
Kærner. Modne Bønnekærner bruges som andre
Bælgfrugter. — Bønner opbevares nedsaltede
(neddrysset med 1/2 kg Salt til 2 kg Bønner i Krukker eller
Tønder, forsynet med Pres), tørrede eller henkogte.
Se Henkogning og Tørring.
M. L.

Bønnesyge (Gloeosporium
Lindemuthianum) er en meget farlig Fjende for
Dyrkningen af Havebønner, idet Planterne kan
ødelægges allerede i en ung Alder eller Bælgene blive
standsede i Udviklingen paa et tidligt Tidspunkt.
B. er mest iøjnefaldende paa de umodne Bælge (se
Afb.), hvor der fremkommer talrige rundagtige,
indfaldne Pletter af brunlig Farve og med en
mørkere, ophøjet Rand; paa Pletternes Midte ses
Svampens Sporehobe som smaa, lysebrune Punkter. Paa
Stænglerne viser B. sig som aflange brune Pletter;
paa Bladene fremkommer der kredsrunde, brune
Pletter, ofte med en ejendommelig koncentrisk
Tegning. I de svagt angrebne Bælge kan Bønnerne
naa til normal Modning; men Svampen kan fra
Bælgens Væg vokse ind i Bønnerne og smitte dem.
I det følgende Aar angribes de af disse smittede
Frø fremspirede Kimplanter meget haardt, og de
gaar i Reglen til Grunde; fra dem spredes Smitten
til de øvrige Bønneplanter. B. optræder især paa
lave Voksbønner. B. kan holdes nede ved en i
Sommerens Løb hyppig (hver 14. Dag) gentagen
Sprøjtning med Bordeauxvædske (se d. A.); dog bør
Snittebønner og Voksbønner ikke sprøjtes, naar
Bælgene er ved at udvikles, for at de ikke skal
blive forgiftede. Det sikreste Middel mod B. er
udelukkende at saa Bønner, som er høstede i
absolut fejlfri Bælge. Læggebønner af ukendt
Oprindelse afsvampes ved Nedsænkning i Formalin (100
gr Formalin til 40 kg Vand) i 10—15 Minutter,
hvorefter de tørres.
F. K. R.

Bønnesyge.

Bönor (s.) se Bønner.

Børstnellik (n.) se Dianthus barbatus.

C.

Cabomba (Nymphæaceæ), Vandplanter med 2
Slags Blade: Undervandsblade og Flydeblade. De
første er stærkt indskaarne, de sidste er smaa,
skjoldformede, helrandede; Blomsterne er smaa. C.
aquatica Aubl., Meksiko, har gule, C.
caroliniana A. Gr., Nordamerika, har hvide
Blomster med gullig Midte. Kultur: Formeres ved
Deling og plantes i nærende Jord. Potten, hvori de
plantes, nedsænkes paa 30-40 cm dybt Vand. De
dyrkes bedst i Varmhus-Akvariet, men kan om
Sommeren ogsaa trives i Koldhus, ligesom de er
anvendelige til Stueakvarier.
A. L.

Cacalia. C. articulata se Kleinia
articulata. C. cylindrica se Othonna
cylindrica. C. sonchifolia se Emilia
sagittata.

Cactus (Cactaceæ) omfatter baade Varm- og
Koldhus- samt Frilandsplanter. C. dyrkes i sydligere
Lande som Nytteplanter (Frugt- og Hegnplanter),
men her udelukkende som Blomsterplanter eller for
deres bizarre Formers Skyld. Deres Hjemstavn er,
saa vidt hidtil bekendt, udelukkende Amerika og
tilgrænsende Øer. De optræder lige fra
Nordgrænsen af de forenede Staters Territorium til
Patagonien i Sydamerika, en Strækning, der omfatter
over 70 Breddegrader, men findes i størst Mængde
paa Meksikos, Brasiliens og Chilis tørre Sletter.
Antallet af de kendte Arter er allerede nu meget
stort, og der kommer stadig ny til; noget bestemt
Tal kan ikke opgives, da Meningerne om, hvad der
er Art, og hvad der er Varietet eller Kulturform,
er meget delte blandt Botanikerne. Deres
Tilbøjelighed til Krydsning mellem selv temmelig
fjerntbeslægtede Arter samt de Variationer, der betinges
af forskellige Forhold paa Voksestederne, gør den
rette Bestemmelse af Navnene meget vanskelig.
Skønt de findes spredt over saa store Territorier, er
Betingelserne for deres Trivsel dog nogenlunde ens
overalt, saa at der, fraset Varmeforholdene, kan
blive Tale om en Kultur, der er fælles for
Flertallet. Kultur: Formeringen sker i
Almindelighed let og foregaar enten ved Frøudsæd, Stikning

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:25 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/havebrug/1/0133.html

		Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J / 121 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|