- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
133

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canna - Cannabis - Cantua

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

metallica, 1-2 m brede, brunlig-grønne Blade,
stærkt røde Blomster; nigricans, 1-1,50 m,
meget mørke Blade, mørkerøde Blomster. Foruden
disse er der tiltrukket en Mængde Krydsninger,
som udmærker sig ved lavere Vækst og store
Blomster. Kaiser Wilhelm, brede, grønne Blade,
store, mørkskarlagen Blomster; Königin
Charlotte
, kraftig Vækst, musalignende,
mørkegrønne Blade, overordentlig store, granatrøde
Blomster. Le Tigre, meget lav (40 cm.), lysegrønne
Blade, gule Blomster med røde Pletter. Mdm.
Crozy
, mørkegrønne Blade, skinnende
cinnoberrøde Blomster med gul Rand. Mdm.
Marguerite Mühle
, brunbræmmede Blade og
store, brede, laksrosa Blomster.
Scharfenstein, grønne Blade og teglrøde Blomster,
sluttet Vækst. C. benyttes som Dekorationsplante i
saavel kolde som varme Huse, og ved deres
yppige Vækst, ved Bladenes forskellige Farvenuancer
og, for nogles Vedkommende, ved den rige,
pragtfulde og længe vedvarende Blomstring er de af
stor Virkning. Til Udplantning benyttes de enten
i Grupper, saavel alene som sammen med andre
Bladplanter, eller de plantes enkeltvis eller flere
sammen frit i Plænerne. Til Udplantning i
Grupper, hvor Virkningen nærmest søges naaet ved
Vækstens Fylde og Bladenes Skønhed, er C.
discolor den, der bliver mest benyttet; naar man
tillige ønsker Blomsterpragt, er de ny Krydsninger
de bedste. Kultur: C. formeres ved Frø og ved
Deling. Frøet, som er meget haardt, saas i Febr.
eller Marts, og man maa for at lette Spirens
Fremkomst lægge Frøet i Blød i varmt Vand 24 Timer
før Saaningen eller ogsaa med en Fil frembringe
en Aabning i den yderste Skal. Frøet saas i Skaale
i stærkt sandblandet Jord og anbringes paa varm
Bænk eller i Formeringshuset. Da
Rodudviklingen er meget hurtig og stærk, maa man snart
efter Spiringen sætte de unge Planter i hver sin
Potte. Saaningen kan ogsaa ske straks efter Frøets
Modning; det spirer da lettere, men de unge
Planter maa saa holdes i Vækst hele Vinteren og
anbringes i tempereret eller varmt Hus nær ved
Glasset. Frøet er ikke konstant, og Planter,
tiltrukne ved Frøudsæd, har som Regel smallere
Blade og mindre Blomster end de dyrkede
Navnesorter. Til Formering ved Deling, der ligeledes
sker om Foraaret, benyttes de ældre Knolde, der
før Delingen anbringes nogen Tid i Varmhuset, til
Spirerne begynder at vise Livstegn. Man kan dele
Knoldene, saa at der bliver en eller flere Spirer
til hver Knold, men jo stærkere de deles, desto
svagere bliver Planterne. Hver Del plantes i let
Jord i saa smaa Potter, som de kan anbringes i;
de sættes derefter paa Undervarme, hvor de holdes
skyggede og med fugtig Luft, hvorimod Vandingen
maa være sparsom, indtil en rigelig Roddannelse
har fundet Sted. De til Udplantning bestemte
Planter vænnes gradvis til Luften og Lyset og kan
i Begyndelsen af Juni plantes paa Blivestedet, som
navnlig for Blomstercannaernes Vedkommende
helst maa ligge nogenlunde i Læ. Jorden maa,
hvis den ikke er særlig god, udgraves og
erstattes med gammel Kompostjord, Bladjord og gammel
Gødning. I tørre Perioder gives rigeligt Vand, og
Vækst og Blomstring vil da vedvare, til
Nattefrosten begynder. Om Efteraaret optages
Planterne, Toppen afskæres, Knoldene befries for den
meste Jord og udsættes for Luften nogle Dage,
hvorefter de anbringes i en tør, frostfri Kælder
eller et lignende Sted, hvor de forbliver til
Formeringstiden. De til Dekorationsplanter bestemte
plantes i en Jordblanding af lige Dele god, ikke for
findelt Græstørvjord, Bladjord og gammel Gødning
samt rigeligt med groftkornet Sand. C. fordrer
rigeligt Potterum og god Dræning. De dyrkes i
Bakke med nogen Undervarme, skygges for stærk
Sol, sprøjtes daglig og vandes meget rigeligt,
naar de er i god Vækst. Naar Potterne er godt
fyldte med Rødder, kan man give Gødningvand et
Par Gange om Ugen, og ved en saadan Tilførsel
af Næring og ved gentagen Omplantning kan man
have smukke Planter til langt hen i
Efteraarsmaanederne.
G. N. B.

Cannabis (Urticaceæ). C. sativa L. var.
gigantea, kinesisk Kæmpe-Hamp, Centralasien,
enaarig Frilandsplante, anvendelig til Bladgruppe
og som fritstaaende, en eller flere sammen, paa
Græsplæne. Da Blomsterne er ganske uanselige,
dyrkes den udelukkende paa Grund af sine Blade
og sin frodige Vækst; 2-4 m. Kultur: Saas i
Marts-April i kold Bænk eller Potte og plantes
enkeltvis i Potte, inden Planterne er blevne for
store. Dette bør nøje iagttages, thi er Planterne
over c. 15 cm høje, vil Endeskuddet efter
Omplantningen let komme til at hænge, hvilket de ikke
godt taaler. Kan dette Arbejde ikke blive udført
i rette Tid, maa Planterne opbindes til en Stok
og ved Skygge og jævnlig Overbrusning holdes
friske, indtil de har rodfæstet sig. Udplantes først
i Juni med 1-1,50 m Afstand. Trives i al Slags
Jord, men bliver kraftigst og højest, naar denne
er god og meget næringsholdig. Frøets Spirekraft
2-3 Aar; Spiring i Løbet af 8-12 Dage.
L. F.

Cantua (Polemoniaceæ), Koldhsuplante. C.
buxifolia
Lam., Peru, en meget smuk Busk med

illustration placeholder
Cantua buxifolia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:25 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free