Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J / 228 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drivning - Drosera - Drosophyllum - Druehyacint - Druehyld - Druemunke - Druepære - Drueskimmel - Druffläder - Dryas - Dræning - Duer - Dueurt - Dufours Vædske - Dunhammer - Durra - Duvor - Dværgmispel - Dværgpalme - Dværgtræer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

drevne, bladbærende Skud, som Deutzia, Hortensia,
Rosa o. lign., kræver saa stærkt Lys som muligt,
hvorfor den tidligste D. er vanskelig og maa
afpasses derefter, navnlig ikke fremmes for
hurtigt. — Hos de fleraarige Planter, der skal drives,
maa den forudgaaende Kultur være foretagen med
dette for Øje, saaledes at navnlig Ansættelsen af
Blomsterknopper og Modningen af disse, ligesom
af Løget, Spiren eller Kvisten, er bleven saa
fuldstændig som muligt, og endelig maa til tidlig D.
vælges de kraftigste, bedst modnede Individer. D.
af fleraarige Planter kan kun foregaa efter en
passende Hviletid og kan for fleraarige Køkkenurter og
for Potteplanters, Løgs og Stauders Vedkommende
ikke gentages med de samme Eksemplarer, før de
paa ny har gennemgaaet en forberedende Kultur,
der som oftest varer et Par Aar, medens derimod
frit udplantede Planter som Frugttræarterne kan
drives igen efter kun een Sommers Kultur. (Se
Æterisering og Varmtvandsbehandling).
P. F.

Drosera se Kødædende Planter.


Drosophyllum se Kødædende Planter.

Druehyacint se Muscari.

Druehyld se Sambucus racemosa.

Druemunke se Actæa.

Druepære se Amelanchier canadensis.

Drueskimmel (Botrytis cinerea) er en
overordentlig hyppig Svamp, der kan leve baade
som Raadsvamp og som Snylter paa en Mængde
forskellige dyrkede Planter, baade paa Friland og
i Væksthuse. Svampen viser sig dels som en vidt
udbredt, graagrøn eller askegraa, løs, støvende
Skimmeldannelse, dels som sorte Hvileknolde
(Sklerotier), der enten optræder som smalle, flade, sorte
Skorper eller som knudrede, sorte Knolde. Paa
Friland kan D. dræbe hele Rabatter eller Bede
med Vintergækker, Tulipaner, Gyldenlakker,
Levkøjer, Lobelier, Georginer, Solsikker og Stokroser.
Spidsen af de til Formering nedkrogede Grene af
Stikkelsbær kan dræbes. Jordbærfrugterne kan
lige før Modningen ødelægges i stort Antal, især
hos Sorterne Evern, Sejrherre, Abrikos og
Bedford. I Drivhuse ses D. især paa Begonia,
Cineraria, Cyclamen, Coleus, Pelargonium, Primula og
Vinstok, hvis Blade, unge Skud eller Frugter kan
dræbes. D. optræder især, hvor Kulturen lader
noget tilbage at ønske (for fugtig Luft og Dryp i
Drivhuse, for lidt Lys, daarlig Ernæring, for
megen Kvælstofgødning, for rigelig Vanding,
mangelfuld Afvanding o. lign.); D. bekæmpes ved at
forbedre Planternes Vækstbetingelser i de anførte
Retninger og ved saa vidt muligt at undgaa
Beskadigelser. D. spiller endvidere en stor Rolle ved
at angribe Rodfrugter o. lign. i Kuler og Kældere
under Vinteropbevaringen; dette Angreb bekæmpes
ved en skaansom Behandling under Indhøstning og
Hjembringelse, Frasortering af beskadigede Roer,
Beskyttelse mod Frostskade, Ventilation af
Opbevaringsrummene (saa Temperaturen i
Beholdningen ikke stiger over 4-6° C.).
F. K. R.

Druffläder (s.) se Sambucus racemosa.

Dryas (Rosaceæ) Rypelyng, lave Dværgbuske
med nedliggende Grene. D. Drummondii
Rich., Nordamerika; Bladene elliptiske med
afsmalnende Basis, savtakkede, filtede paa Undersiden,
Blomsterne gule, nikkende; Juni. D.
octopetala L., Nordeuropa, arktiske Egne, Alperne;
Bladene smalt elliptiske, rundtakket-savtakkede med
hjerteformet Basis, filtede paa Undersiden;
Blomsterne hvide, oprette; Juni. Varieteten lanata
har Bladene filtethaarede paa Overfladen; den
udmærker sig dog især ved at remontere eller
blomstre længere end Hovedarten. Begge Arter,
navnlig den sidste, særdeles anvendelige paa Stenhøje.
Kultur: Formeres ved Frøudsæd, ved
Stiklinger eller ved Deling. Trives bedst i Jord, hvor
der er tilsat Lyngjord eller Mosejord.
A. L.

Dryas octopetala.

Dræning se Vandafledning.

Duer se Fugle.

Dueurt se Epilobium.

Dufours Vædske se Insektpulver.

Dunhammer se Typha.

Durra se Andropogon.

Duvor (s.) se Fugle.

Dværgmispel se Cotoneaster.

Dværgpalme se Chamærops.

Dværgtræer kaldes Frugttræer, der er forædlede
paa Grundstammer af svagere Vækst end den
forædlede Arts. Man benytter saadanne
Grundstammer til Træer, der skal holdes i mindre, naturlige
eller kunstige Former. Man kan paa et givet
Areal have et langt større Antal af Dværgtræer
end af Træer paa Vildstammer. Frugtbarheden
indtræder tidligere og er ofte større hos D.; adskillige
Sorter udvikler allerede første Sommer efter
Plantningen — hvis de ikke er blevne beskaarne —
ikke meget andet end Blomsterknopper. D. har
desuden Betydning derved, at de kan benyttes
paa Steder, hvor man ikke har tilstrækkelig højt
Læ, samt hvor Undergrunden er kold, og
Madjordslaget tyndt. Rødderne gaar ikke dybt, hvorfor man
blandt andet har let ved at komme Træet til
Hjælp med Næring. De øverligt liggende Rødder
fordrer imidlertid en stadig Beskyttelse mod
Udtørring, helst ved Hjælp af Dækning med et Lag
gammel Gødning. Levetiden er forholdsvis kort;
den er forskellig hos de forskellige Sorter og
beror desuden meget paa Jordbunden. Frugten
udvikles i Almindelighed særdeles godt paa D.; den
bliver større, smukkere og tidligere moden end
paa stammede Træer, men har til Gengæld mindre
Holdbarhed. Der er dog nogle Undtagelser; enkelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>