Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forædling kaldes den vegetative Formeringsmaade - Forædling. I. Okulation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundstammer af vor vildtvoksende, haardføre
Hunderose, Rosa canina, da de derved bliver baade
kraftigere og mere modstandsdygtige, end hvis de
var formerede ved Stikning. — For at F. skal
kunne lykkes, er det en nødvendig Forudsætning,
at den ædle Kvist (Knop) og Grundstammen
(Vildstammen) er nær beslægtede. Enten maa de
henhøre til to Varieteter af samme Art —
Grundstammer af vilde Æbler forædlet med Kviste af
vore dyrkede Æblesorter — eller de maa være to
Arter af samme Slægt: Grundstammer af Pyrus
Malus forædlet med Kviste af Pyrus prunifolia. I
nogle Tilfælde kan det dog lade sig gøre at forædle
Arter af forskellige Slægter med hinanden, men
de maa i hvert Fald høre til samme Familie.
Pæretræet (Pyrus communis) og Kvædetræet (Cydonia
vulgaris) hører til to Slægter, men til samme
Familie (de kærnefrugtede), og de fleste Pæresorter,
om end ikke alle, vokser og trives godt paa
Kvæde-Grundstammer. Æbler og Pærer repræsenterer
ligeledes to forskellige Slægter indenfor de
kærnefrugtedes Familie, og det kan lade sig gøre at faa
Æbler til at slaa an paa Pære-Grundstammer, men
saadanne Forædlinger trives ikke og dør bort i
Løbet af et Par Aar. Disse to Eksempler viser
altsaa fire Slægter indenfor samme Familie, af hvilke
de to lader sig forædle sammen, de to andre
praktisk talt derimod ikke. Det gælder derfor i Praksis
at vide Besked i hvert enkelt Tilfælde, da det
botaniske Slægtskabsforhold ikke altid yder
tilstrækkelig Vejledning.
Formering ved F. kan ske paa tre fra
hverandre noget afvigende Maader, nemlig ved Okulation,
ved Podning og ved Afsugning. Den førstnævnte
er vel nok den Forædlingsmaade, der nu for Tiden
anvendes mest. Til Udførelse af de forskellige
Operationer ved F. benyttes en bestemt Slags Kniv,
Okuler- eller Podekniv, som under Arbejdet stadig
maa holdes ren og skarp, for at Saarfladerne paa
Kvist og Stamme kan blive saa rene og glatte som
muligt. Til at binde med, for at holde Podekvisten
eller Øjet fast til Grundstammen, benytter man nu
næsten altid Raffiabast, der er et stærkt og i de
fleste Tilfælde tilstrækkelig holdbart
Bindemateriale. Naar Luften, som ved F. i Drivhus, er varm
og fugtig, foretrækkes ofte Bomuldstraad, da Basten
under saadanne Forhold let vil raadne for hurtigt.
Ved Podning paa Friland vil det i Reglen være
nødvendigt at oversmøre Forædlingsstedet med
Podevoks, dels for at forhindre Regnvandets
Indtrængen i Saaret, men navnlig for at beskytte
Podekvisten mod Udtørring ved Sol og Vind, saa længe
indtil Sammenvoksningen har fundet Sted. Ved al
F. heles Saarene og sker Sammenvoksningen paa
den Maade, at Dannelsesvævet (Kambiet) danner
nyt Væv og vedbliver at udvikle sig, til Saarene
er lægte, saaledes at der til sidst indtræder en
fuldkommen og inderlig Forening af Kvist eller Øje
og Grundstamme. Man maa derfor altid passe, at
saa meget af Dannelsesvævet paa Kvist og
Grundstamme som muligt kommer til at ligge
umiddelbart ind til hinanden. F. foretages i Reglen lavt
paa Grundstammen, ved lave Roser paa selve
Rodhalsen, ved Frugttræer 8-10 cm over
Jordoverfladen. I begge Tilfælde bliver det altsaa
Podekvisten eller det ædle Øje, der udvikler sig til at
danne hele den ny Plante. I Modsætning hertil
kan det i flere Tilfælde være formaalstjenligt at
foretage F. højt oppe paa Stammen, ɔ: i Stamhøjde.
Her bliver det altsaa Grundstammen, den vilde
Stamme, der kommer til at danne Træets
fremtidige Stamme, medens kun Kronen dannes af
Forædlingen. Sidstnævnte Fremgangsmaade benytter
man ved Tiltrækning af stammede Roser, ogsaa ofte
ved stammede Kirsebær og i flere andre Tilfælde,
hvor den ædle Plante enten slet ikke formaar at
danne en brugelig Stamme, som f. Eks. ved Roser,
eller hvor den vilde Stamme af andre Grunde,
større Haardførhed, smukkere Vækst el. l., er at
foretrække.
I. Okulation. Denne Forædlingsmaade er i
Besiddelse af forskellige Fordele fremfor Podning
og Afsugning. Den foraarsager forholdsvis smaa
Saar, idet der kun indsættes en enkelt Knop (Øje)
med tilhørende Barkskjold i Grundstammen.
Dernæst udføres den paa en Tid af Aaret, fra midt
i Juli til først i Septbr., da der i Reglen er
mindre travlt end om Foraaret. En anden Fordel er
det, at Grundstammerne ikke nedskæres samtidig
med Okulationens Udførelse, men først det
paafølgende Foraar, hvorved man bliver i Stand til i de
Tilfælde, hvor vedkommende Plante ogsaa lader
sig forædle ved Podning, f. Eks. ved
Grundstammer af Frugttræer, i Løbet af Vinteren og
Foraaret at efterpode alle de Stammer, hvor Øjet ikke
er slaaet an eller senere er bortdøet. Følgende tre
Faktorer er nødvendige for at opnaa et godt
Resultat af Okulationen: a) Jorden, hvori
Grundstammerne skal plantes, skal være i passende god
Kultur, saa Stammerne kan være i god Vækst til
Okulationstiden, b) Grundstammerne skal være sunde
og kraftige, c) Okulationskvistene skal være
tilstrækkelig modne, og Knopperne paa dem godt
udviklede. Stammerne bør kun være 1-2 Aar gamle;
paa ældre Stammer vil Barken ofte være for tyk,
Vækstenergien for ringe og Saftomløbet som Følge
deraf for svagt til, at Øjets Fastvoksen til
Stammen kan foregaa tilstrækkelig hurtigt. —
Grundstammerne optages om Efteraaret og sorteres
saaledes, at de alt for tynde og svage Stammer
kasseres, medens Resten studses paa Rødderne.
Grenene paa Stammens nedre Del bortskæres. De
indslaas derefter temmelig dybt i en bekvem Jord, saa
de kan være til Rede om Foraaret, naar
Udplantningen skal foregaa. — Efter den Aarstid,
Okulationen udføres paa, skelner man mellem Okulation
med drivende Øje og Okulation med sovende Øje.
— Okulation med drivende Øje foretages saa snart
Barken løsner om Foraaret, med Knopper af
forrige Aars Vækst, idet man tilsigter ved at okulere
paa denne Tid af Aaret, at faa Øjet til at bryde
og give et Skud i Løbet af samme Sommer. Denne
Forædlingsmaade er imidlertid ganske uden
Betydning her i Landet, som ogsaa i andre Lande med
lige saa nordligt Klima som vort, da Sommeren
er for kort til, at Skuddene kan faa den fornødne
Udvikling og Afmodning. — Ved F. under Glas
i varme Væksthuse lader Okulation med drivende
Øje sig praktisere, men anvendes dog i Reglen
ikke, da man ved F. under Glas foretrækker
Podning som en under disse Forhold langt mere
praktisk og formaalstjenlig Forædlingsmaade. (Se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
