Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugthavens Beplantning og Pasning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hældning mod Solen, bør den foretrækkes; i hvert
Fald er stejle Nordskraaninger gerne for kolde og
fugtige.
Dræning. Da Træerne trives daarligt og let
bliver syge i en overfugtig Jord, maa Arealet
drænes, hvis Grundvandet staar for højt.
Dræningen sker lettest med almindelige Drænrør; men
da Trærødderne er tilbøjelige til at stoppe dem
til, maa Rørene være rigelig store og lægges godt
dybt og saa langt fra Træerne som muligt, helst
midt imellem Rækkerne.
Dybdebehandling. Hvis Jorden ikke er
udpræget sandet, vil det være fordelagtigt at
behandle den noget dybere end almindeligt, før
Træerne plantes, da Jorden gerne er fast sammentrykt
umiddelbart under Plovfuren. Denne
Dybdebehandling foretages med Hesteredskaber, hvor det drejer
sig om større Stykker, idet man paa sædvanlig
Vis pløjer en Fure og derefter løsner Jorden i
Bunden af Furen med en Undergrundsplov eller en
Grubber med flere Tænder. Jorden kan paa denne
Maade behandles til en Dybde af 30-40 cm,
hvilket er tilstrækkeligt. Paa mindre Stykker maa
Haandredskaber anvendes, idet man paa sædvanlig
Vis graver en Fure, og derefter løsner Jorden i
Bunden af Furen med Greb eller Spade o. s. fr.
Undertiden graver man ikke en enkelt Fure ad
Gangen, men tager derimod Grøfter paa c. 80 cm
Bredde. Fremgangsmaaden er ellers den samme.
Ved Dybdebehandling gives 2-300 kg Kali-, 3-400
kg Fosforsyregødning pr. ha og Kalk. Undertiden
har det været Brug at grave indtil 100 cm dybe
Plantehuller til hvert enkelt Træ og fylde disse
Plantehuller med god Jord, Gødning etc.; men det
anses ikke for heldigt, da de dybtgaaende Rødder
saa udvikles særlig kraftigt, hvilket ikke er
ønskeligt, særlig i leret og vaad Jord.
Læ. Hvis ikke Jordarealet af Naturen ligger
godt beskyttet mod Vest, Nord og Øst, vil det
være nødvendigt at plante Læ paa disse Sider.
Navnlig mod Vest er Læet nødvendigt, for at
Efteraarsstormene ikke skal blæse Frugten ned; mod
Øst vil Læet væsentligst være af Betydning om
Foraaret til Beskyttelse mod den kolde sviende
Østenvind, som undertiden ødelægger Blomsterne.
I Læbæltet anvendes ofte Mirabeller, Hassel,
Kirsebær, eventuelt andre frugtbærende Planter paa
nogenlunde beskyttede Steder. Se i øvrigt under
»Læplantning«.
Hegn om Frugthaven vil oftest være
nødvendigt. Hvis der skal hegnes for Mennesker og
større Dyr, vil en Tjørne- eller Mirabellehæk
yderst i Læbæltet være Hegn nok; hvis Hegnet
tillige skal holde Harerne ude, maa der anvendes
finmasket Staaltraadsnet, men da det er dyrt, vil
det i Reglen foretrækkes at stryge de unge
Træstammer lidt med Frugttrækarbolineum, stinkende
Hjortetakolie el. lign. hvert Efteraar, det er
hurtig gjort, koster næsten intet, og Harerne gnaver
da aldrig i Stammerne.
Vildstammer og Dværgtræer. Det
har tidligere været almindeligt at anvende baade
vildstammede Træer og Dværgtræer i blandet
Bestand ved Plantningen, idet man gik ud fra, at
Dværgtræerne var tidligere bærende end
vildstammede. Det er sikkert ogsaa Tilfældet med en hel
Del Sorter, der af Naturen er sentbærende og derfor
væsentligst bør plantes som Dværgtræer; men i
de senere Aar plantes særlig tidligbærende ofte
noget svagtvoksende Sorter, f. Eks. Transparente
blanche, Lord Suffield, Cox’s Pomona, Keswick
Codlin, Pederstrup Reinette, Mølleskovæble, Bismarck,
og af Pæresorter f. Eks. Grev Moltke, Colorée de
Juillet, William, Clapps Favorite etc., og der er
for saadanne Sorter ingen Grund til at plante
Dværgtræer, da Vildstammerne bærer lige saa meget
ogsaa i de unge Aar som Dværgtræerne, undertiden
endog mere. Svagtvoksende Vildstammer kan da
anvendes til Mellemplantning og har den Fordel, at
de staar bedre fast end Dværgtræerne, der ofte
vælter om, naar de er stærkt behængt med Frugt.
Træernes Fordeling. Ved Tilplantning
af Arealet maa der tilstræbes en saadan Fordeling,
at Træerne hurtig kan komme til at udnytte hele
Pladsen, og saaledes, at Færdsel eventuelt med
Hest og Redskaber let kan finde Sted mellem
Træerne. Det er derfor almindeligt at have Træerne
staaende tæt i Rækkerne og med en noget større
Afstand mellem Rækkerne. Afstanden maa i øvrigt
rette sig efter Væksten hos de Sorter, som skal
plantes. En Afstand af 6-8 m mellem Rækkerne
og 4-7 m mellem Træerne i Rækken er det mest
passende. Hvis man nøjes med den lille Afstand i
Rækken, maa hvert andet Træ senere fjernes. En
bekvem Afstand mellem middelkraftige Træer er
4 X 6 m, naar senere hen hvert andet Træ fjernes
i Rækken, bliver Afstanden 8 X 6 m, og Færdselen
maa da ske paa den modsatte Led. Ved den
Plantningsmetode staar Træerne stadig noget tættere i
Rækkerne end mellem Rækkerne. De Træer, som
senere skal fjernes, kan enten være Dværgtræer
eller tidligbærende vildstammede Træer.
Undertiden anvendes en meget tæt Plantning af
tidligbærende i Reglen svagtvoksende Træer, f.
Eks. 3 X 4 m. En saadan Plantning vil hurtig
kunne give et stort Udbytte, og Træerne kan
senere tyndes ud til større Afstand. I det hele
taget anvendes i Reglen tættere Plantning end
tidligere for hurtigt at faa stort Udbytte af
Frugthaven.
Plantningen. Til Plantning anvendes helst
kraftige 2-3 Aars Træer, der har vist sig at vokse
bedst til, og Plantningen finder helst Sted
umiddelbart efter Løvfaldet; men i øvrigt kan Træerne
plantes i mildt Vejr hele Vinteren igennem og
tidlig om Foraaret, men sen Foraarsplantning
giver for svag Vækst. Frugtbuske og navnlig
Hindbær plantes helst i god Tid om Efteraaret, da
de saa straks vil begynde at danne nye Rødder.
De vildstammede Træer sættes i samme Dybde,
som de har staaet før, da for dyb Plantning giver
svagere Vækst. Dværgtræerne derimod sættes saa
dybt, at Forædlingsstedet kommer i Jordskorpen.
Anvendelsen af Kompostjord eller Tørvejord
mættet med Ajle omkring Trærødderne fremmer
Roddannelsen betydeligt. Efter Plantningen vil det
være heldigt at dække Jorden omkring Træerne
med Gødning, Tang el. lign. for at holde paa
Fugtigheden. Ved Plantning tidlig om Efteraaret eller
sent om Foraaret er en grundig Vanding gavnlig.
Før Plantningen renskæres de tykkere Rødder med
et glat Snit. Kronen paa Æble- og Pæretræer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
