Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gulerod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som særlig gode Karotter nævnes: Pariser,
meget kort, tidlig og fin; Amsterdammer,
kort, fin, tidlig; Carentan, mørkerød, fin;
Douwiker, kort, tidlig; Guérande, kort, god,
tidlig; Hollandsk, god, tidlig, kort;
Nantes, halvlang, fin, og Amager, der er en
lang, god Vinterkarot. Af Gulerødder skal
nævnes som gode: James, halvlang, tyk, giver
stort Udbytte; St. Valery, stor, lang, rød;
Stensballe, rødgul med afstumpet Rod, og
Altringham, lang, mørkerød. Kultur:
Til tidligst Brug maa man vælge en Plads, hvor
Jorden er let og har en solrig Beliggenhed,
Jordstykket maa være efteraarsgravet, og saa snart
Jorden om Foraaret er bekvem, hvilket den tidt
vil være i de sidste Dage i Marts eller først i
April, omstikkes den, hvis det er nødvendigt, og
jævnes med en Rive. Bedene afsættes nu 1,20 m
brede og med 50 cm brede mellemliggende Gange,
Frøet bredsaas og nedhakkes 1-2 cm dybt, Bedet,
rives over og klappes let; eller Frøet saas i
Riller, der trækkes 6 paa langs af Bedet. Rillerne
gøres 3 cm dybe og Frøet dækkes med et meget
fint Lag Jord, der klappes let med Bagen af
Rivehovedet. De opkomne Planter udtyndes til 5 cm
Afstand, Bedene holdes rene og vandes om
fornødent. Til denne Udsæd vælges de tidligste korte
Karotter, og de vil kunne være tjenlige til Brug
sidst i Juni. Skal der leveres smaa Karotter hele
Sommeren, maa næste Udsæd ske først i Maj og
fremdeles hver 14. Dag til Aug. Til disse
Udsæd vælges de fineste Varieteter; Hollandsk og
Amsterdammer egner sig særlig godt dertil. Der
saas 6 Rækker paa 1,20 m brede Bede, og dersom
Jorden ikke er meget vaad, maa Rillerne altid
vandes, for at man kan være sikker paa, at Frøet
spirer i rette Tid. Naar Rillerne skal vandes,
maa de være 5 cm dybe, Frøet vil da komme 3 cm
dybt ned. Efter Saaningen jævnes Bedene og
tromles eller klappes meget fast. Naar Planterne
har skiftet Blade, udtyndes de til 3-5 cm Afstand,
hvilket er tilstrækkeligt, naar de bruges ganske
smaa. Vanding maa ikke forsømmes. Karotterne
fra August-Udsæden kan man lade blive staaende
paa Bedet, dække Planterne mod Frosten med Løv
eller Tang og da først optage dem efterhaanden
som de skal bruges. Til Hovedforsyning i
Løbet af Sommeren maa til Afløsning af de i April
saaede saas i første Halvdel af Maj; Varieteterne
Nantes, Guérande og Douwiker benyttes. Disse vil
være tjenlige til Brug sidst i Juli. Af de samme
Varieteter maa en ny Udsæd foretages i første
Halvdel af Juni; denne vil da give brugeligt
Produkt fra sidst i Aug., hvad der ikke bruges i
Sommerens Løb, bliver fuldt udviklet til almindelig
Optagningstid til Vinterbrug. Til større
Husholdninger saas til Vinterforsyning fra sidst i April
til midt i Maj, hvortil bruges Gulerødder og de
større Karotter. Alle Karotter og Gulerødder, der
skal staa til fuld Udvikling, saas i 4 Rækker paa
1,20 m brede Bede, og Afstanden i Rækkerne
maa for de finere Karotter være 12 cm, for de
større Karctter og Gulerødder vil 15-18 cm være
passende. Bedene maa tromles straks efter
Saaningen. I Stedet for at saa Gulerødder og de større
Karotter paa Bede, kan de ogsaa saas i enkelte
Rækker med en indbyrdes Afstand af fra 40-50
cm efter Sortens Størrelse, man kan da baade til
Saaning og Renholdelse bruge Maskiner. Med den
større Afstand imellem Rækkerne behøver der ikke
at udtyndes saa stærkt. Til Gulerødder benyttes
Jord andet Aar efter Gødskningen, og for de lange
Gulerødders Vedkommende vælget et Sted, hvor
Jorden til Afgrøden forud har været dybt
bearbejdet; Jorden naa helst ikke være alt for leret.
Stykket graves eller pløjes om Efteraaret et
Spadestik dybt. Naar Jorden om Foraaret er bekvem,
harves den mod Heste- eller Haandharve, og
derefter findeles den med Jærnrive og tromles.
Stykket er nu færdigt og henligger urørt, til det
efterhaanden skul besaas. Før Saaningen skuffer og
river man Jorden for at ødelægge det
fremspirende Ukrud. Gulerødder bliver mest velsmagende
i ny Jord. Har man kun gammel Havejord til sin
Raadighed, maa den til Afgrøden, der gaar forud
for Gulerødder, altid være gravet to Spadestik dybt;
der gødes med frisk Gødning og Melkalk;
Gulerødderne vil i saadan Jord blive lige saa skøre og
velsmagende som i ny Jord. I mager Jord og
gammel Havejord, der stadig gødes med ensartet
gammel Gødning og bliver overfladisk behandlet,
bliver Gulerødderne simple, træede og uden Smag,
ligesom de ogsaa i saadan Jord let angribes af
Gulerodsfluen. Er Jorden mager, kan der med
Fordel benyttes Kunstgødning (Kali og Superfosfat),
der nedharves om Foraaret, naar Jorden behandles.
Først i Oktbr. optages Gulerødder til Vinterbrug,
Toppen afpudses, uden at Rødderne saares ret
meget, hvorefter Gulerødderne lægges i lange, smalle
Hobe og dækkes for Regn og Dug. Efter at de
er udluftede godt en halv Snes Dage, opbevares de
i en Kælder eller nedkules som Kartofler. Det er
nødvendigt af og til at tilse Gulerødderne i Kulen,
da de undertiden kan blive angrebne af Skimmel,
der hurtig breder sig og ødelægger hele
Beholdningen; naar denne Sygdom viser sig, maa
Gulerødderne straks tages op og nedlægges i en Kælder
i tørt Sand. Den bedste Maade at undgaa
Skimmel paa i Kulerne er at stable Rødderne med Jord
eller bedre med Grus imellem hvert Lag. Det har
vist sig, at Rødderne, behandlet paa den Maade,
har holdt sig fri for Skimmel hele Vinteren; det
er særlig de finere Varieteter, der mest angribes.
Sygdomme se Oversigten.
N. H.
Paa saadanne Steder i Norge, hvor Jorden plejer
at være frossen hele Vinteren, og Saaning paa
Friland ikke kan foretages før sent om Foraaret,
plejer man i det Øjemed at faa Guleredder til
Husholdningen tidligst muligt at saa Frø af haardføre
Sorter sent om Efteraaret. Bedene gøres i Stand,
før Kulden kommer, og samtidig lægger man
sammen lidt Jord, som dækkes, saa at den ikke fryser.
Saaningen foretages saa sent som muligt, helst
efter at Jorden er tilfrossen, og Frøet dækkes med
den Jord, som man i dette Øjemed har beskyttet
mod Kulden. Paa Steder, hvor Vinteren i
Almindelighed er mild og- Vejrforholdene meget
foranderlige, lykkes denne Fremgangsmaade mindre
godt.
N—k.
Gulerodsdrivning. Af Varieteter kan
anbefales: Hollandsk Karotte og navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
