Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J / 360 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gulerod - Gulerodsbladloppe - Gulerodsbregne - Gulerodsflue - Gulerodssvamp

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Avlsmaade. Der radrenses om Eftersommeren et
Par Gange mellem Rækkerne, hvorimod selve disse
overvintres sikrest uden nogen Rensning eller
Udtynding, som derimod foretages tidligt om
Foraaret, hvis nødvendig, saa at Afstanden bliver
15-20 cm; de derved optagne Rødder kan bruges til
Efterplantning i »Spring« eller nye Rækker. Man
kan ogsaa saa uden Dæksæd omtrent midt i Juli,
helst efter Renbrak eller tidlige Kartofler, for at
faa Rødder af passende Størrelse til Overvintring
paa Blivestedet. Saa snart Blomstringen begynder,
maa Stykket gennemgaas omhyggeligt ved begge
Avlsmaader for at fjerne mulige
Krydsningsplanter, der kendes dels paa Planternes ofte lavere,
mere grenede Stængler, ofte med blaalig
Metalglans, stærk Haaring og navnlig paa, at de
første Blomsterskærme ofte har en lille mørkebrun
Skærm i Midten. Ogsaa de af Gulerodssvarnpen
angrebne og henvisnende Planter maa omhyggeligt
samles og bæres bort i Sække, for ikke yderligere
at sprede Smitte. Frøet modnes lidt efter lidt i
Aug.- Sept., naar Skærme og Frø bliver graabrune.
Ved omhyggelig Avl, hvorved man tilstræber vel
udviklet Frø med høj Spireevne og størst mulig
Vægtudbytte afskæres Skærmene ad 3-4 Gange; de
maa være godt tørre ved Afskæringen, da de
vanskeligt lader sig eftertørre. Frøet tærskes og
renses paa Maskine eller med Haandkraft og
»afrives« paa dertil indrettede Maskiner eller ved,
godt tørt, at gnides paa og gennem Sold. Ved
Massefrøavl høstes Frøet gerne ved, at Stænglerne
skæres af med Rapssegl eller med Slaamaskine
eller Selvbinder; meget Frø opnaar dog paa denne
Maade ikke fuld Udvikling, og Spireevnen bliver
derfor i Reglen ikke saa høj; men denne
Høstmaade er langt overkommeligere og billigere end
ved det store Arbejde med Afskæring af
Skærmene. De afskaarne Stængler bindes i Smaaneg,
der stilles sammen i smaa Rundhobe eller i
Langhobe. Skal Frøet gemmes over, holder det bedst
Spireevnen ved at sidde i Skærmene eller dog som
uafrevet. Gulerodsfrøavlen passer ganske godt for
danske Forhold, om end fugtigt Vejr i
Eftersommeren kan hindre Modning og Vejring en Del, og
sildig og haard Barfrost om Foraaret kan ødelægge
de paa Voksestedet overvintrede Rødder.
Gulerodssvampen kan, hvor den faar stærkt fat, hindre
Avlen, og Gulerodsfluen kan ogsaa være slem (se
disse Art.). Som en god Middelhøst maa paa
omplantede Rødder regnes 6-800 kg pr. ha og noget
mere paa smaa, uomplantede; men meget mindre
Avl indtræffer ofte. 100 gr = 75-85000 Frø i
afrevet Tilstand. Godt Frø holder Spireevnen i 3
Aar, spirer med 65-80 pCt.; Spiringen kan
begynde efter 10-12 Døgn. men ofte medgaar 15-20
Døgn.
H. G—m.

Oversigt over Sygdomme paa
Gulerod.

Svampeangreb.

1.	Graabrune, indfaldne Pletter paa 1 Aars Gulerødder ved Optagningstiden eller under Opbevaringen. Sortebrune Skjolder paa Stænglerne af Frøgulerødderne Gulerodssvamp.
2.	De overvintrede Gulerødder bliver bløde eller raadne uden Svampedannelse; Forraadnelse af Roden hos udplantede Frøgulerødder Bakteriose.
3.	Hvid Svampefilt med sorte Knolde paa overvintrede Gulerødder, især i Februar-April Bægersvamp.

F. K. R.

Skadedyr.

A.	Angreb paa Rødderne:
	a.	Indeni lever smaa gule fodløse Larver af Gulerodsfluen.
	b.	Udvendigt gnaver Tusindben og Insektlarver, f. Eks. graa, 16-fodede Jorduglelarver, hvide, hrunhovede og 6-fodede Oldenborrelarver, eller 6-fodede, smalle, glinsende og gule Smælderlarver.
B.	Angreb paa Bladene: Bladlus og Bladlopper.

De sidste foraarsaget- »Krusesyge«.
A. T.

Gulerods Anvendelse: Bruges dels som
Tilsætning til klar Suppe, dels som
Hovedbestanddel af jævn »Gulerodssuppe«. Dertil maa
Gulerødderne let kunne koges møre. Anvendes udmærket
stuvet i dens egen Suppe, krydret med Persille.
Desuden indbagt og brugt som Mellemret med
Æggesauce. Strimlet og brunet som Tilsætning til
Kødretter. Ligeledes kogt og serveret ustuvet
sammen med stærkt smagende Grønsager til
Kødretter eller med rørt Smør. Kan ogsaa indkoges med
Sukker og anvendes som Marmelade.
M. L.

Gulerodsbladloppe se Bladlopper.

Gulerodsbregne se Asplenium
bulbiferum.

Gulerodsflue, morotsflugan (s.) (Psila rosæ Fabr.)
er en meget lille, sort Flue, som om Foraaret og
siden et Par Gange i
Sommerens Løb lægger Æg paa
Gulerødderne. Larverne trænger ned
ad Rodens Sider og angriber
den, fortrinsvis i den nederste
Halvdel. Derved gulner
Bladene og Roden faar en besk
Smag. Angrebne Gulerødder
bør snarest muligt tages op,
opfodres eller paa anden
Maade uskadeliggøres. Man kan til
en vis Grad beskytte
Planterne mod Angreb ved under
Saaningen, Spiringen og
Lugningen at sprøjte Bedene med
Petroleumsemulsion, tilberedt af
1 l Petroleum til 10 l Vand.
Før Blandingen finder Sted,
tilsættes 1/4 kg Sæbe, opløst i
mindst muligt Vand, hvorefter
Vædsken omrøres stærkt eller
piskes.
A. T.

Gulerodssvamp, Gulerodssop
(n.), Phoma Rostrupii,
er en for dyrkede Gulerødder,
men især for
Gulerods-Frøavlen meget farlig Svamp. Paa
første Aars Gulerødder viser Sygdommen sig i Form
af graa, noget indsunkne Pletter, der især

Galerod, angreben af Gulerodssvamp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>