Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsgartneriets Historie i Danmark, Norge, Sverrig og Finland - Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Køkkenurter og 1834 Tdr. Ld. Handelsplanteskole.
Antallet af Mennesker beskæftigede i Gartneri var
6286. Omsætningen paa Københavns Torv beløb
sig i 1918 til 10,2 Mill. Kr. for Grøntsager og
Kartofler, 10,2 Mill. Kr. for Frugt og 6,5 Mill. Kr.
for Blomster. Værdien af Landets samlede
Produktion vides ikke. (Se i øvrigt Art. Danmarks
Havebrug, Havebrugets Statistik,
Havebrugsprodukternes Omsætning m. fl. Art.).
F. S.
Handelsgartneriets Historie i
Norge. Medens man om Havedyrkningen i sin
Almindelighed har adskillige Oplysninger fra ældre
Tider, findes disse meget sparsomt for
Handelsgartneriets Vedkommende. Der fandtes Urtehaver og
»Urtegaardsmænd«, som imidlertid ikke var
opførte blandt Datidens Haandværkslav. Grunden
hertil var antagelig, i Følge Fastings »Bergens
Beskrivelse« fra 1772, at »Gartnerne har været meget
faa og derfor oversete«. Det var mest Udlændinge,
som drev professionel Havedyrkning i det 18.
Aarhundrede, særlig Danske og Tyskere. Selvfølgelig
var det Køkkenurterne, som væsentlig var
Genstand for Handel, men man ser ogsaa, at der blev
drevet Plante- og Frøhandel. Der fandtes
Planteskoler i sidste Fjerdedel af 18. Aarhundrede; disse
stod dog ikke i Forbindelse med Handelsgartneriet
af anden Art, men var af mere privat Natur. Den
første norske Planteskole anlagdes saaledes i
1770-Aarene af Præsten Teilmann paa Modum og
fortsattes siden af en Landfysikus. I 1784 berettes
om, at en Fayancemager Bruun anlagde en
Planteskole paa Bragernes. Og i 1791 averterer
Sorenskriver Wamberg, Sundby pr. Skien, Salg af
Æbletræer fra sin Planteskole fra næste Vaar. I
Optegnelser fra 1762-64 læses: »Havedyrkningen i
Kristiania er paa en Tid af 40 Aar overmaade
tiltagen, da man før maatte have Tilførsel af Kaal
og Rødder fra Holland; for dette har man den nu
afgangne Gartner, Joh. Carl Gäbeln, at
takke. Denne Mand var født i Baireuth. Han
havde en stor Have i Byen, tæt ved Torvet og
Kirken, hvor han havde Orangeri, Drivhuse og
Mistbænke. Dernæst havde han en Have med et lidet
Gevæksthus ved Aggers Kirke. G. holdt om
Sommeren 40-50 Daglønnere; han havde ogsaa
Frøhandel«. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede
vides den botaniske Have, formodentlig af Mangel
paa Handelsgartneriet at have drevet Handel med
Planter og Blomster. I 1781 nævnes
Handelsgartner Teisner (dansk) i Storgaden ved Siden af
Tugthuset. Noget senere omtales en Handelsgartner
Balle, som ogsaa havde sit Gartneri i Storgaden.
Af andre fremragende Gartnere i Kristiania kan
nævnes Carl Chr. Jenssen (dansk), der kom som
»Svend« til bot. Gartner Siebke i Tøienhaven, og
om hvem det vides, at han blev Kaptajn ved
Borgervæbningen. A. Hansen (dansk), udlært paa
Rosenborg, kom til Norge som Gartner hos
Kammerraad Glückstad, etablerede eget større blandet
Handelsgartneri med Planteskole paa Rosenhof ved
Sinsen. Joh. Olsen (norsk) var først Gartner hos
Statssekretær Platou, anlagde i 1833 eget
Grønsaggartneri i Tidemannshaven mellem begge
Torvene, hvor den gamle Hypotekbank ligger, og
begyndte senere Frøhandel. Ffter Joh. Olsens Død i
1856 fortsattes Gartneriet under Firmanavnet J.
Olsens Enke og med P. C. Christensen som
Leder indtil 1867, da Ledelsen overtoges af dets
nuværende Ejer, Chr. Olsen. I Midten af 50-Aarene
købte J. Olsens Enke det af Teisner anlagte
Gartneri (Teisnerhaven) i Storgaden, hvor der foruden
Frøhandel blev drevet Bænk- og
Væksthusgartneri indtil 1896, da disse sidstnævnte Afdelinger
blev flyttet til Abediengen (Bestum), hvor Firmaet
i Begyndelsen af 70-Aarene havde anlagt
Planteskole; Frøhandelen drives fremdeles i Storgaden.
N. Dyrgren (svensk) drev Gartneri i Grønnings
Have ved det nuværende Tivoli. Som professionelle
Anlægsgartnere nævnes Jørgensen (dansk) og
Neddogedell (formentlig fra Mähren). I
50-Aarene nævnes Julius Siebke, som havde
Frøhandel, byggede et større Drivhus, og var anset
som en »lærd« Gartner; endvidere Johs.
Nielsen i Homansbyen, som havde flere Drivhuse og
senere aabnede Blomsterhandel i Karl Johansgade;
Gartneriet købtes i 1866 af P. Lorange, som
senere solgte det til P. Kleinsorg. Nedlagt i
1918. I 1863 etablerede Fritz S. Frølich et
større blandet Gartneri i Møllergaden med Frø- og
Blomsterhandel i Kirkegaden (den første
Blomsterhandel fra Butik); som Overgartnere hos F.
fungerede først P. Lorange og senere N. Rohde, som
i 1871 købte Gartneriet; dette flyttedes i 1897 til
Fredensborg i Ø. Aker, hvor J. Jensen (dansk)
havde drevet Grønsagsgartneri, efter at han
flyttede fra Grænsen. Rohde solgte i 1912 Gartneriet
til Oscar Anderson. P. C. Christensen anlagde
i 1867 blandet Gartneri og Frøhandel paa
Grünerløkken, flyttede senere til Høvik; han nød stor
Anseelse som en kundskabsrig Gartner. Frøhandelen
drives siden 1908 af W. Olsen Elmholt, Kristiania.
Fra Begyndelsen af 60-Aarene begyndte baade
Blomster- og Grønsagsgartneriet at udvikle sig
meget stærkt i Kristiania. Ved Dyrkning af Grønsager
gik man efterhaanden over fra Spaden til Ploven.
Af Foregangsmænd paa Grønsagsdyrkningen i det
store kan nævnes: O. Eskildsen og F.
Lindbäck i Oslo; de begyndte i 1854 fælles Gartneri,
men skiltes senere; Jan Nielsen (svensk)
begyndte i 1864 med Grønsager og Blomster paa
Friland, byggede senere flere Væksthuse. Gartneriet
overtoges i 1902 af hans Søn Joh. N. Endvidere
kan af fremragende »blandede« Gartnerier nævnes:
A. Mordt, Fr. Andresen og P. Lorange
paa Drammensvejen, senere fortsat af
Anderson og til sidst af Brandt; men nu nedlagt.
Af fremragende Gartnerier, grundlagt i den senere
Tid, maa nævnes: C. A. Nielsen (ældste Søn af
Jan N.), Hasle, anlagt 1891. Drivhus-, Bænke-
og Grønsaggartneri. Erik Larsen (svensk) arbejdet
først hos Jan N., begyndte 1880 eget
Grønsaggartneri paa Marienfryd i Ø. Aker; i 1894 overtog hans
Søn Karl L. Gartneriet og byggede Væksthuse,
og udvidede det til vel Landets største
Drivhusgartneri for Pottekulturer. Det blev efter hans
Død solgt i 1915 til Harald Lindbäck, som
i 1917 installerede elektrisk Opvarmning. Husene
dækker c. 0,4 ha Land. Otto Rosengreen
(svensk) kom først til Ulefos, var derpaa 5 Aar
i Udlandet, kom saa til Jan N., begyndte 1886 eget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
