Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havefrøanalyse - Havefrøhandel - Haveingeniør - Havekalender - Havekløver - Havekunst - Havekunstens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spiringsbetingelser i Filtrerpapir eller passende fugtig Jord
el. l. i Drivhus eller passende opvarmet Værelse;
men skal en garanteret Spireevne kontrolleres og
Erstatning udbetales for manglende Spireevne, maa
Undersøgelsen foretages efter ganske bestemte,
faste og ensartede Kegler som Statsfrøkontrollens.
Frøets Vandindhold, der ikke maa være
over 10-15 pCt. (forskellig for de forskellige
Frøsorter), naar Frøet skal kunne taale Opbevaring
i Sække eller tykkere Lag, undersøges ved at
tørre Portioner paa 1-5 g i 5 Timer ved 98° C.
For nedennævnte Sorter er den omtrentlige
Renhed (det første Procenttal) og Spireevne (det
sidste Procenttal), som man kan forlange for
almindelig gode Frøvarer, følgende: Agurk 95 pCt./85
pCt., Bønner 98/80-95, Gulerødder 93/65-70, Kaal
95/85-90, Persille 95/65-70, Kørvel 85/70, Løg
75/75, Porre 75/70, Radiser og Ræddiker 97/75-85,
Rødbeder 97/75, Salat 95/70, Selleri 90/70,
Spinat 95/70, Tomat 95/80, Ærter 96/90-95. —
Nærmere Oplysning om Frøanalyse og Frøkontrol
findes i Statsfrøkontrollens Aarsberetninger og andre
Meddelelser.
D-P.
Havefrøhandel. Handelen med Havefrø foregik i
ældre Tider sammen med Handelen med mange
andre Varer, først efter Midten af forrige
Aarhundrede begyndte enkelte Firmaer som Løwe og
Frisenette paa at føre H. ind i et bedre Spor;
derved kom efterhaanden Frøvarer i Handelen, der
baade med Hensyn til Ægthed og øvrige
Beskaffenhed var langt bedre end de ganske tilfældige
Varer, man tidligere havde kunnet faa.
Markfrøhandelen begyndte noget senere end
Havefrøhandelen at komme ind i et rationellere Spor, men
med Hensyn til Garanti for og Kontrol med
Varernes Beskaffenhed er man, som nævnt under Art.
»Havefrøanalyse«, naaet langt videre i
Markfrøhandelen; i de senere Aar er der dog sket en
rivende Udvikling paa Havefrøhandelens Omraade.
Flere store Firmaer er dannede og har udvidet
deres Handel umaadelig i de senere Aar, navnlig i
Krigsaarene, dels for at forsyne det hjemlige
Marked, men navnlig med Eksport for Øje. Som nævnt
under Art. »Frøavl« er denne Handel baseret
paa den meget udvidede Frøavl her i Landet. Fra
Udlandets Side er der i højere Grad end fra
Indlandets Side blevet stillet Fordring med Hensyn til
Garanti for og Kontrol med Ægthed, Renhed og
Spireevne af de Varer, der er blevet leveret.
Ægthed kontrolleres ved Udsaaning af nøjagtige
Gennemsnitsprøver af de leverede Varer i
Kontrolmarkerne, hvor Prøverne udsaaes Side om Side med
absolut ægte Varer. Renhed og Spireevne
kontrolleres i Frøkontrollen, se »Havefrøanalyse«.
Forhaabentlig vil Havefrøhandelen nu udvikle sig i
dette Spor, at Kontrollen med saavel de
eksporterede som de indenlandske leverede Frøvarer
bliver stedse almindeligere, da det, som nævnt under
Artiklen Havefrøanalyse, er af særlig Betydning i
en saa kostbar Kultur som Havebrug at benytte det
bedst mulige Frø. I 1919 er der mellem Alm.
dansk Gartnerforening og 12 Frøfirmaer afsluttet en
Overenskomst, hvorefter disse paatager sig at sælge
en Del Frø som »garanteret«; denne Garantis
Rigtighed kontrolleres af Gartnerforeningen, dog kun
naar Køberen klager over den leverede Vare, og
kun ved Eftersyn i Marken; nogen selvvirkende
Kontrol er det derfor ikke. Normaltal for Renhed
og Spireevnen af de almindelige Havefrøarter er
nævnt under Artiklen Havefrøanalyse.
D-P.
Haveingeniør se Landskabsgartner.
Havekalender se Oversigt over de
maanedlige Arbejder.
Havekløver se Hedysarum.
Havekunst se Havekunstens Historie.
Havekunstens Historie. Al kunstnerisk
Udformning af Haver følger to ganske forskellige
Retninger, der almindeligvis betegnes som den
arkitektoniske og den landskabelige. Disse to
Arter Havekunst har visse Formaal og visse
Materialer tilfælles, men er i kunstnerisk Henseende
grundforskellige i deres inderste Princip. Den
ene skabes som Arkitekturen efter den
menneskelige Tankes Lovmæssighed, den anden efter
Naturens Lovmæssighed. Den almindelige
Sammenfatten af de to Arter til en fælles Kunstart
har afstedkommet megen Konfusion; ikke mindst
har den inddelende Æstetik af den Grund haft
Vanskeligheder ved at placere »Havekunsten«
passende mellem de skønne Kunster. I
nedenstaaende kortfattede Oversigt over den europæiske
Haves Udvikling er derfor hver Art behandlet
for sig.
Den arkitektoniske Have er
Arkitektur og intet andet; ganske vist er det en
særlig Arkitektur, der paa Grund af Formaal og
Materiale er underkastet en Del særlige Love.
Saaledes har Overvindelsen af
Terrænvanskeligheder og Tillempning efter Planternes Vækstforhold
i Havekunstens Udvikling erstattet hvad
Løsningen af de konstruktive Opgaver har betydet for
Husbygningen; men i det store og hele har
Havekunsten faaet sit Formsprog og sine
Principper dikteret af Husbygningen. Den dybeste eg
mest gennemgribende Forskel mellem den
europæiske Arkitektur og den tilsvarende Havekunst
ligger i, at denne ikke har nogen Klassicisme.
Den Foryngelsens Kilde, som Studier og
Opmaalinger i det klassiske Syden har været for
Arkitekturens Udøvere, har Havekunsten maattet
 |
| Fig. 1. Ægyptisk Have. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
