Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med stor Sejghed, især i Nordeuropa.
Herreborgenes Beboere lærte af Munkene, men saa længe
Ufred hindrede Haveanlæg uden for Murene, var
en mere vidtgaaende Udformning hemmet. En
enkelt Tradition synes dog ogsaa Middelalderens
Borghaver at have ydet til den almindelige
Udvikling, nemlig Delingen i en mindre, men
mere soigneret Have, særlig egnet til
Blomster og Medicinalplanter, og en større Have,
væsentlig med Græs, Buske og Træer, hvor man
friere kunde tumle sig, og som kunde ligge mere
ubeskyttet end den lille Have. Denne Deling, der
naturligt fremgik af Forholdene, skabte Kontrast
og indeholder i sig et formelt Moment, og den
genfindes især i England, hvor den Aarhundreder
efter at dens praktiske Aarsager er fjernede, ses
opretholdt som en Teori, et kunstnerisk
Princip, der først falder med den store franske Haves
Indtog.
Medens Nordeuropa og Norden især i det
væsentlige nøjedes med Middelalderens fattige
Traditioner lige op til Frederik d. II.s Tid,
oparbejdedes imidlertid i Italien gennem en Udvikling,
der strakte sig fra Begyndelsen af 1300 til op
midt i 1600 Tallet, det Højdemaal af Havekultur,
som den italienske Renæssancehave
betegner. Paa næsten bar Bund med kun ringe
Støtte i den forhaandenværende
Middelaldertradition udviklede denne italienske Havekunst sig
fra naiv Primitivitet op til en stolt, bevidst og
fuldendt Kunstart. De første italienske
Renæssancehaver var enkle, yndefulde og lidet
sammensatte, helst anlagt i eet Plan, og hvis i flere, da
uden aksefast Forbindelse. Der findes kun ringe
Anvendelse af Skulptur og Træerne optræder mest
enkeltvis, som Betoning af Centrer eller
Hjørner. Den stærke Udvikling fremad og opad
skyldtes især, at Havekunsten nu — takket være
Bevidstheden om, at den beundrede Oldtid havde
haft store Haveanlæg — sysselsatte Tidens
største skabende Kunstnere. I ingen anden Periode
og i intet andet Land — Le Nôtre personlig
undtagen — har saa store Genier beskæftiget sig
med Havekunsten, der i Reglen ellers spiller en
sekundær Rolle i Forhold til Bygningskunsten.
Dette, at samme Mand planlagde baade Hus og
Have, førte naturligt til det første store Skridt
fremad, nemlig den intime arkitektoniske
Forbindelse mellem Bygningen og den nærmest
liggende Del af Haven. Den næste store Indsats,
denne frugtbare Tid ydede, var den aksefaste
Forbindelse videre ud til de øvrige Terrasser. De
Trapper og Ramper, man hidtil havde haft, var
blevet betragtet som Biting, der mere eller
mindre skjult anbragtes i Hjørner, næsten som et
nødvendigt Onde. Først i 1500 Tallet lykkedes
det at tvinge Stoffet kunstnerisk, og saaledes
opstod Formlerne for den arkitektoniske
Forbindelse mellem flere Terrasser; man magtede fra nu
af de store aksiale Anlæg med Trapper, Ramper
og Terrassemure; vedføjede Plan af Villa d’Este’s
Have (Fig. 2) viser en saadan aksial
Trappeforbindelse mellem Terrasserne. Hovedaksen er dog
endnu ikke saa fremtrædende, som den senere
blev under den Udviklingsretning,
Højrenæssancens Have tog, og som Barokhaven derefter
fortsatte. Man lærte nu at tumle med lodrette og
skraa Flader, Ungrenæssancens Hvile var blevet
til en voldsom Linieflugt og Bevægelse, dens spinkle
Vandstraale til en skummende Kaskade, de
enkelte Træer til mægtige Løvmasser, og den
enkle Figur til Rækker af Skulpturkompositioner.
Det vilde overhovedet have været ugørligt at tøjle
alle disse kraftige Motiver, hvis man ikke i den
energiske Koncentration om en Hovedakse havde
haft et Middel til at forme en Enhed deraf. Huset
og den derfra udgaaende Hovedakse er som en
Kraftcentral, der dirigerer Form, Størrelse og
 |
| Fig. 3. Lundehave (Marienlyst) paa Frederik II’s Tid. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
