Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skabtes lidet værdifuldt paa dette Omraade, laa det i
manglende Tradition og arkitektonisk Uddannelse.
Fra denne Retning var Overgangen til den
landskabelige Haves fjerde Periode ganske jævn.
Det, vi kalder den fjerde Periode, var en Slags
Stivnen i den Skablon, som den foregaaende Periode
havde skabt. Man holdt op med at arrangere og
male, man begyndte igen at tegne Planer og var
dermed inde paa den Slags landskabelig Have, der
har domineret indtil fornylig og som kulminerede
under det andet Kejserdømme. Da Landskabshaven
holdt op med at være sentimental og igen blev
formel, da det drejede sig om, hvem der kunde tegne
de eleganteste Kurver, kom Franskmændene i første
Række. Det, der prægede denne Have, var dens
Sirlighed. Det var ikke længere Natur, man var
saa langt væk fra de Rousseauske Idealer som vel
muligt. Man præsenterede en Søndagsnatur, en
Natur, hvor den Kamp for Tilværelsen, der giver den
virkelige Natur sin Karakter, var helt ophævet;
hver Plante fik sin gode velgødede Plads og Pleje.
Ogsaa denne Have var ment som en Idealisering
af Naturen, men blev kun en udtryksløs, forfladiget
Gengivelse af en Teorinatur, paa sin Vis nok saa
kunstfærdig som den arkitektoniske Have, men
uden kunstnerisk Værd. Det var
Reaktion overfor denne Form, der
skabte den ovenfor nævnte
arkitektoniske Haverenæssance i
England i Slutningen af det forrige
Aarhundrede. Her i Norden fandt
denne Form nogen Indpas, men
blev dog ikke akcepteret af vor
ledende Mand Glæsel, som
nærmest søgte sine Idealer i det, vi
ovenfor har kaldt den tredie
Periode, og derved mildnede
Overgangen til Nutiden en Del for vort
Vedkommende.
Den femte Periode er
Nutidens og præges af det, vi kan
kalde den ny landskabelige Have.
Den store Landskabshave var i
Modsætning til det gamle
»Wilderness« kun egnet for Anvendelse
paa store Arealer, hele det
konventionelle Apparat med de lange
Perspektiver, de kulisseagtigt
opstillede Buskadser og Trægrupper
o. s. v. led af den Fejl, at
Anvendelse paa smaa Haver krævede en saa
reduceret Maalestok, at det hele ofte blev ganske
meningsløst. Allerede i Slutningen af det forrige
Aarhundrede, samtidig med den arkitektoniske
Haves Genopstaaen, begyndte man at skabe smaa
Vegetationscenerier uden at reducere Maalestokken.
Denne saakaldte »Wild Gardening« søger sig en
 |
| Axel Olsen, Kolding, fot. Fig. 15. Fra moderne landskabelig Have (femte Periode). |
|
| Fig. 14. Fra landskabelig Have (fjerde Periode). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
