Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helianthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tætfyldte, safrangule, næsten kuglerunde Blomster,
der er c. 30 cm i Gennemsnit. H. a. globosus
multiflorus, mere rigtblomstrende end
foregaaende og ikke saa store Blomster. H. a. Henry
Wilde, 3 m og derover; meget store, enkelte,
guldgule Blomster med sort Skive. H. a.
lenticularis, middelstore, enkelte, guldgule
Blomster med sort Skive, sildigblomstrende; meget høj
(4 m og derover). H. a. nanus og nanus
flore pleno med henholdsvis enkelte og fyldte,
orangegule Blomster bliver kun 80-100 cm høje.
H. a. Primrose coloured, 3 m og derover;
meget store, bleggule Blomster med sort Skive.
H. a. purpureus, 1,50-2 m høj. Smukke store
Blomster med mørk Midte omgivet af en bred
kastaniebrun Rand og gule Spidser. H. a.
uniflorus, 2-2,50 m; frembringer kun én Blomst,
som imidlertid til Gengæld kan blive over 40 cm i
Gennemsnit. H. argophyllus Torr. & Gray.,
Teksas, 1,50-2 m; forgrenet Vækst, sølvhvidfiltede,
ikke store Blade og enkelte, orangegule
Straaleblomster med gul eller sortpurpur Skive. H. arg.
striatiflorus fl. pl., fyldte, brunrandede
Blomster. H. cucumerifolius Torr. &
Gray., Teksas, c. 1 m; har en forgrenet Vækst,
temmelig smaa Blade og forholdsvis smaa Blomster,
der er smukt gule med sort Skive og fremkommer
i rigelig Mængde. H. c. Diadem, bleggul. H.
c. Orion, gule, drejede Kronblade. H. c. Stella
har noget større Blomster og er mere
rigtblomstrende end foregaaende. Kultur af enaarige H.
er meget simpel. Frøet saas i April Maj paa
Voksestedet; med en indbyrdes Afstand af 50-60 cm
lægges nogle Frø paa hvert Sted; af de opkomne Planter
lader man den kraftigste blive staaende. Vil man
opnaa Planter af størst mulig Udvikling, saas i
April i Potte, som anbringes i kold Bænk; af de
opkomne Planter beholdes kun den kraftigste, der
udplantes med Potteklump i Maj. Denne
Fremgangsmaade er i hvert Fald at anbefale for H.
argophyllus og cucumerifolius. H. trives paa enhver
Jordbund og Voksested, naar undtages meget
skyggefulde Steder, men udvikler sig bedst i meget
næringsholdig, noget fugtig Jord med Adgang for
Sol. Opbinding til stærke Stokke bør foretages,
naar Planterne er voksede noget til, og Vanding i
varmt, tørt Vejr maa ikke forsømmes. Frøet
modner let hos os; vil man høste Frø af H. argophyllus,
maa den ikke dyrkes i Nærheden af andre H., da
den er meget tilbøjelig til Udartning. Frøets
Spirekraft 3-4 Aar; Spiring i Løbet af 1-2 Uger.
b) Fleraarige. I Modsætning til de
enaarige har de fleste fleraarige H. en mere
forgrenet Vækst og frembringer langt flere Blomster
end hine. H. atrorubens L., Nordamerika,
1-1,50 m; smaa, enkelte, mørkegule Blomster med
sort Skive. Septbr.-Oktbr. H. Maximilianii
Schrad., Nordamerika, 1,50-2 m; brede,
lancetformede Blade og temmelig store, mørkegule
Blomster i Endeskuddet; Septbr.-Oktbr. H.
mirrocaphalus Torr. & Gray., Nordamerika, 1-1,50 m;
svovlgule, langstilkede Blomster i Septbr.-Oktbr.
H. multiflorus L. plenus, Nordamerika,
1-1,50 m; middelstore, fyldte, klart gule Blomster
i Aug.-Septbr. H. m. Soleil d’Or, middelstore,
Fyldte, hvælvede, gule, bredbladede Blomster i
Aug.-Septbr.; meget smuk. H. orgyalis D. C.
(H. salicifolius Dietr.), Nordamerika, c. 2-3 m;
smaa, gule Blomster i Oktbr.; ofte naar denne
ikke at komme i Blomst hos os, men er alene ved
sine smukke Stængler, der fra nederst til øverst
er besatte med smalle, lancetformede, graciøst
hængende Blade, en særdeles smuk Solitærplante.
Plantet paa Stenhøj eller i Nærheden af Vand er den
af ypperlig Virkning. H. strumosus L.,
Nordamerika, 1,50 m; middelstore, guldgule Blomster
i Oktbr. Kultur: De nævnte H. er alle
nøjsomme og haardføre Planter, der trives næsten
overalt; selv paa skyggefulde Steder og i tør
Jordbund er de ganske tilfredsstillende. Herfra maa
dog undtages H. orgyalis, som paa tørt Voksested
bliver nøgen forneden og derved taber i Skønhed.
Formeres ved Deling og Rodskud om Foraaret;
udplantes med 60-100 cm Afstand. H. rigidus
Desf. (Harpalium rigidum Cass.), Nordamerika,
1-1,20 m; enkelte, 8 cm brede, guldgule Blomster
med sortbrun Midte; disse bæres af lange, stive
Stilke og er prægtige til Binderibrug; blomstrer
i Juli-Septbr. H. r. Ligeri, store, lysegule
Blomster, meget smuk. H. r. lætiflorus
(Harpalium rigidum semiplenum), Nordamerika, 1-1,50
m; halvfyldte Blomster af en lysere gul Farve end
foregaaende; blomstrer i Septbr.-Oktbr. H. rigidus
med Varieteter er særdeles smukke Stauder og
ligesom de øvrige fleraarige H. nøjsomme, men opnaar
dog den smukkeste Udvikling i dybmuldet, varm
Jord. Formeres bedst om Foraaret ved Udløbere,
som fremkommer i rigelig Mængde; udplantes med
60-100 cm Afstand. Sygdomme se
Bægersvamp.
L. F.
![]() |
Helianthus rigidus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>