Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hindbær - Hindbærbillen - Hindbærjordloppen - Hindbærmøllet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den stærkeste Sol, er heldigst. Hvor Undergrunden
er noget haard, anbefales Hollandsk Gravning.
Plejen af H. bestaar fremtidig i Renholdelse,
Gravning mellem Planterne, hvilket Arbejde foretages
med fornøden Omhu for ikke at beskadige
Rødderne, samt Gødskning, for saa vidt Planterne ikke
vokser meget kraftigt. Efter Frugthøsten
afskæres de af høstede Stængler, og man fjerner samtidig
overflødige Sommerskud, d. v. s., man beholder i
Forhold til Plantens Kraft 4-8 af de kraftigste
Skud, der helst maa staa ligelig fordelt. Ved den
tidlige Udtynding bevirkes, at Plantens Kraft
koncentreres i de Skud, der næste Sommer skal give
Frugt. I øvrigt kan de nævnte Arbejder udsættes
til om Efteraaret eller Vinteren; samtidig opgraves
da alle Udløbere. Hvis man imidlertid ikke vil
bruge disse Udløbere til Formering, bør man ikke
vente til Efteraaret med at fjerne dem, men om
Sommeren stikke dem op eller skuffe dem bort,
efterhaanden som de viser sig. I Løbet af
Vinteren binder man Stænglerne op, enten ved
simpelthen at binde hele Antallet paa hver Plante
sammen i Toppen eller ved at espaliere dem til Lægter
eller galvaniserede Traade. Den sidste
Fremgangsmaade bevirker, at Planterne faar mest muligt Lys
og Luft. Dette opnaas yderligere, naar man for
hver Række anbringer to Espalierer og til det ene
binder de frugtbærende Skud, til det andet
Sommerskuddene. Samtidig med Opbindingen skæres
det mindre godt modne Parti af Stænglerne, i
Reglen omtrent den øverste Fjerdedel. Hvor man
frygter for, at de for tidligt frembrydende Skud
skal tage Skade af Frosten, kan Beskæringen og
Tilbindingen opsættes til Slutningen af April eller
senere. Derved, at de øverste Knopper bryder,
forhales Udviklingen af Knopperne paa det Parti, der
bliver tilbage efter Beskæringen, saa længe, til der
ikke mere kan befrygtes Frost. Til at afløse
Frugtsæsonen af alm. H. benyttes remonterende Sorter,
saadanne, hvis Rodskud giver Frugt samme Aar,
de kommer frem. Sommerskuddene skæres om
Efteraaret ned til 15 cm over Jorden; de Skud,
der i Løbet af den paafølgende Sommer udvikles
fra Stængelstumpen, saavel som de fremkommende
Rodskud vil give Frugt i Tiden fra Aug. til ud
paa Efteraaret. Af Hensyn navnlig til de sildigst
udviklede Frugter maa Planterne anbringes paa
en Plads, som er fuldt aaben for Solen, og der
maa gives dem større indbyrdes Afstand, end der
er nødvendigt for de andre H. Amerikanske
Brombær-Hindbær formeres ved Aflægning
af Skudspidserne (se Brombær). Efter
Rodslagningen afskæres Skuddene c. 30 cm over Jorden og
plantes ud paa Skolebede. Disse H., der er
fremkomne ved Krydsning mellem H. og Brombær,
træriger til mere Understøttelse end absolut nødvendigt
for de andre Sorter. Stænglerne skæres paa c.
65-70 cm og Sideskuddene paa 30 cm. H. i Storkultur
se under Landbrugsmæssigt Havebrug.
J. J.
Hindbærsorter. Fajstrup, Frugten
stor, mørkerød, fast, saa den taaler Forsendelse i
hel Tilstand. Planten noget svag af Vækst og giver
faa Rodskud, men er ualmindelig frugtbar. Den
taaler ikke stiv leret Jord, derimod trives den godt
i let muldet Jord; hvor den vil trives, bør den
foretrækkes. Marlborough, Frugten
middelstor, lyserød, smuk. Planten kraftig af Vækst,
giver mange Rodskud, vokser derfor hurtig til og
bærer særlig de første Aar rigeligt; den trives
godt næsten paa al Slags Jord. Non plus
ultra, Frugten stor, lyserød, saftrig. Planten af
middelhøj Vækst med stive Skud. Frugtbarheden
god; Planten trives villig paa forskellig Jordbund
og giver kun faa Rodskud. Superlative,
Frugten stor, lang, mørkerød, af god Kvalitet.
Frugtbarheden stor. Gul Antwerpener, klar
gul, meget sød Frugt; særlig god til Dessert.
Frugtbarheden god. Stedsebærende fra
Feldbrunnen, stor, mørkerød, saftig Frugt.
Planten kraftig af Vækst. Den hører til de
remonterende Sorter, som dog i Almindelighed ikke
foretrækkes for de eengangbærende.
Ø. C.
Oversigt over Sygdomme paa
Hindbær.
| Svampeangreb. | |
| 1. | Paa Bladenes Overside ses orangegule, støvende Smaapletter, senere paa Undersiden sorte Prikker ... Hindbær-Rust. |
| 2. | Paa Stænglerne udvikles henimod Sommerens Slutning brune, tørre Skjolder med visne Vinterknopper; i andet Aar visner mange Blomsterskud i Foraarstiden ... Hindbær-Stængelsyge. |
| Skadedyr. | ||
| A. | Skadedyrene indeni Skuddenes nedre Del. Larven af Hindbærglassværmeren. | |
| B. | Skadedyr paa Bladene: | |
| a. | Sugende ... Bladlus. | |
| b. | Gnavende: | |
| 1. forskellige .. Viklerlarver m. fl. | ||
| 2 ... Hindbærjordloppen. | ||
| C. | Skadedyr paa Blomster, Knopper og Frugter ... Hindbærbillen. Hindbærsnudebillen. | |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
