Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J / 447 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hypericum - Hypertrofi - Hypning - Hypochnis - Hyponomeuta - Hæg - Häk - Hæk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frøudsæd, prikles og udplantes, naar de har naaet
en passende Størrelse, paa Stenhøj paa sollyse
Steder.
A. L.

Hypericum Moserianum.

Hypertrofi se Misdannelse.

Hypning, Kupning (s.), kaldes Ophobning af løs
Jord omkring Planternes Stængel i det Øjemed
dels at støtte denne, dels at fremkalde flere Rødder
eller Udløbere fra Stængelens nedre Del eller at
blege denne eller Bladstilkene. Endvidere
anvendes H. i adskillige Tilfælde som
Beskyttelsesmiddel mod Kulde om Vinteren og det tidlige Foraar.
H. gavner dernæst ved at løsne Jordoverfladen.
Jorden til H. tages sædvanlig fra selve
Jordsmonnet omkring Planterne; om en enkelt Plante
ophobes den kegleformet, om en Række lægges
den i en Ryg langs Rækken; i flere Tilfælde
udføres H. ad flere Gange. Paa mindre Jordstykker
benyttes et Hyppejærn eller en Hjulhakke, paa
større Arealer en Hyppeplov.
G. B.

Hypochnis se Rodfiltsvamp.

Hyponomeuta se Snareorme.

Hæg se Prunus Padus.

Häk (s.) se Hæk.

Hæk. Hækkene har en stor og almindelig
Betydning som levende Hegn og som
Læforanstaltning for hele det økonomiske
Gartneri og Havebrug, foruden deres hyppige
Anvendelse i Blomster- og Prydhaver, Haveanlæg i det
hele. Det er H. til Hegn og Læ, der skal omtales
her. Om Lævirkningens økonomiske Fordele
henvises til Læplantning. Det bedste, stærkeste og
varigste levende Hegn er Tjørnehegnet eller
-hækken. Ingen anden Plante forener saa mange gode
Egenskaber som Hegnsplante, iberegnet
Lævirkning. Den anses for langsomt voksende, hvad den
ogsaa er i de første Aar, sammenlignet med andre,
men dog ringere Hegnsplanter, som Hyld og Pil,
men den største Del af Tjørnehegnenes langsomme
Vækst skyldes ikke Plantens Natur, men
mangelfuld Behandling. Det betaler sig altid at holde
rent og i de første Aar ogsaa at gøde
Tjørnehegnet saavel som ethvert levende Hegn.
Renholdelsen maa straks fra Begyndelsen og i 3-4 Aar
gennemføres fuldkomment og hele Sommeren. Det
renholdte Jordbælte, som Tjørnen staar i, maa ikke
være snævert, mindst 50 cm paa hver Side af
Hækken. Rensningsarbejdet udføres bedst og
billigst med Radrenser eller Hjulhakke. Første Gang
om Foraaret ved Løvspringstid og sidste Gang om
Efteraaret ved Løvfaldstid maa helst en
Radrenser gaa langs med og tæt til Planterne, 10-12 cm
dybt og paa begge Sider. Om Sommeren gaar
Hjulhakken da meget let og hurtigt i den
bekvemme Jord. Gødningen kan være 250 kg
Staldgødning paa 100 m² eller 200 kg Ajle + 4 kg 18 pCt.
Superfosfat, eller 6 kg Chilisalpeter + 4 kg
Superfosfat paa samme Areal. Staldgødning og
Superfosfat gives Efteraar eller Vinter, Ajle og
Chilisalpeter lige før Løvspringstid. Ved 100 m²
forstaas her, at Gødningen spredes paa den renholdte
Jord, som er 1 m bred og 100 m lang i det første
Aar, men helst maa gøres til 1,30 X 75 m i de
følgende Aar. Den bedste Fremgangsmaade er
forinden Plantningen at rense Jorden Sommeren
forud, maaske i Forbindelse med en tidlig Afgrøde,
t. Eks. Kartofler, hvortil der helst er staldgødet.
Om Efteraaret, i Oktober, bearbejdes Jorden ved
almindelig dyb Pløjning eller Gravning. Fordelen
ved dybere Bearbejdning er meget tvivlsom, det
er ved de faa Forsøg, der er gjort, ikke endnu
lykkedes at paavise Fordel ved dyb Reol- eller
Kulegravning til Læ- og Hegnsplanter. Derimod har
mange Forsøg bevist Renholdelsens langt større
Virkning paa Planternes Vækst, meget større end
den, man har villet tillægge Reolgravning o. l. (se
Læplantning). Samtidig nedbringes Staldgødning
eller eventuelt Superfosfat, hvorefter der plantes
samme Efteraar i Novbr., og Kvælstofgødning
(Ajle eller Chilisalpeter) gives i April. Eller
Staldgødning, eventuelt Superfosfat, paaføres tidligt paa
Vinteren, nedbringes tidligt om Foraaret,
hvorefter der plantes i April, og Kvælstofgødning gives
umiddelbart før Løvspring. Behandlet og anvendt
paa denne Maade ikke
alene »taaler« Planterne
Gødning første Aar, men
gør gode Fremskridt i den
første Sommer, hvilket
lønner sig. Tjørnene
plantes saavel til H. som til
Hegn af mere
fritvoksende Art med 30 cm
Afstand; mindre Afstande
giver hverken saa stærkt
bygget eller saa tæt en
H. Tilbageskæring af
Planterne giver det
bedste Resultat ved at
udsættes til Planterne har
været dyrkede i 2 Somre, d. v. s. Forgreningen
bliver stærkere og rigere. I de følgende to Aar
klippes før Løvspring lidt paa Toppen (1/4-1/3), men

Fig. 1. Den Form, hvori Tjørnen skal klippes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>