Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ilex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I. Aquifolium L., Almindelig Kristtorn,
Europa, ogsaa vild i Danmark, Norge og Sverrig.
Høj Busk eller lille Træ, hos os undtagelsesvis
forekommende i plantede Eksemplarer af mindst
indtil 14 m Højde. Hos os men dog især i
franske, hollandske og engelske Haver dyrkes der af
denne en stor Mængde Varieteter, som foruden
at adskille sig fra hverandre i Vækstmaade,
Bladenes Form, Størrelse, Indskæring og
Tornbesætning samt Farve tillige er forskellige i
Vækststyrke og Haardførhed. Fremhæves kan: I. A.
angustifolia med lancetformede, svagt
bølgede og svagt tornede Blade. I. A.
camelliæfolia med smukke, store, glatte, næsten
tornløse Blade. I. A. ferox, hvis ujævnt
bølgede og bulede, smaa Blade har begge
Bladpladerne tæt besat med Torne. I. A.
heterophylla, store Blade med faa Torne. Skal være
villig til at bære Frugt. I. A. Hodginsii
med store, stærkt tornede Blade. I. A.
laurifolia med elliptiske, jævne, helt eller næsten
helt tornløse Blade. I. A. myrtifolia med
ganske smaa, svagt tornede Blade. I. A.
scotica med ovale, tornløse Blade. De talrige
brogetbladede Varieteter med paa forskellig Maade gul-
eller hvidrandede, gul- eller hvidplettede og
samtidig store eller smaa, forskelligt formede samt
tornede eller tornløse Blade har gennemgaaende
mindre Betydning hos os, da de staar tilbage for
de fleste af de allerede nævnte Varieteter i
Henseende til Haardførhed og kraftig Vækst. Som
nogle af de kraftigst voksende og derfor for vore
Forhold bedst egnede kan nævnes: I. A.
elegans aureo-marginata (Golden Queen)
og I. A. Watereriana
aureo-marginata (Waterers Kristtorn), begge med
gulrandede Blade. I. A. Handworthiana
argentea med hvidrandede Blade. Flere andre
stedsegrønne Arter af I. fra Kina, Japan, Himalaya og
Nordamerika har, blandt andet paa Grund af
mindre Haardførhed, kun ringe Betydning hos os. —
I. verticillata A. Gray (Prinos verticillatus
L.), Nordamerika, er en høj, bred, løvfældende
Busk. Deri er tvebo, og Hunplanten er, hvor den
trives godt, til megen Pryd ved om Vinteren at
være smukt besat med smaa, skinnende
koralrøde, runde Bær.
A. B.
Anvendelse: I. Aquifolium med
Varieteter hører til vore smukkeste og mest dekorative
Planter med vedvarende Løv. De egner sig lige
godt for større som mindre Haver, idet de altid
vil kunne finde passende Avendelse, enten som
fritstaaende i særegne Grupper eller plantede
imellem andre stedsegrønne Løvplanter som
Rhododendron, Prunus, Berberis, Buxus o. s. v. Særlig
i Forgrunden af finere Naaletræpartier er ikke
alene Hovedformen ved dens frisk grønne
Nuancer, men fuldt saa meget Varieteterne ved
Bladenes Størrelse, Form, Glans og Farvespil at
anbefale, fordi de bryder det ensformige ved
Naaletræbestanden og danner Kontraster af udmærket
Virkning. Overhovedet bør de brogetbladede
Former kun anbringes mod mørke Omgivelser eller
mørk Baggrund, da deres Virkning ellers
forringes betydeligt. I. verticillata er en taknemmelig,
men temmelifg uanselig Busk, som ældre med
næsten stillestaaende Vækst og sædvanlig uden
Frugter af Betydning. Den hører nærmest hjemme i
Samlinger. Som yngre formeres den let ved
Deling eller Skud fra Roden. Kultur: I
Aquifolium formeres ved Frø, som ligger 1-2 Aar i
Jorden, før det spirer, og som derfor rettest
straks efter Modningen om Efteraaret indslaas
frostfrit i Sand og saas næste Efteraar i Kasser
eller ogsaa det følgende Foraar i Rammer paa
Friland, hvor det holdes jævnt fugtigt og let
skygget, ogsaa under Spiringen. De unge Planter
dækkes om Vinteren, optages som enaarige,
studses paa Roden, prikles i Rammer, skygges og
dækkes atter om Vinteren. Naar de har faaet
nogen Størrelse og Styrke, kan de om Foraaret
plantes paa Friland i Rækker med 50-60 cm Afstand
paa en lun, lidt beskygget Plads, hvor de, efter
at være komne godt i Vækst, om fornødent kan
nedskæres til 10-12 cm over Jorden for at
frembringe et kraftigt Skud, som hurtigere giver en
velformet Plante. Formen retledes ved
Beskæring; Omplantning finder Sted i Septbr. eller sent
om Foraaret hvert 2. eller 3. Aar, og samtidig
foretages en Indstudsning af Rødderne. Planterne
gives forøget og efter Omstændighederne mere
udsat Plads, for at de dels kan udvikle sig frit
og dels vænnes til stærkere Vind. Foruden ved
Frø kan I. med Varieteter formeres ved Stiklinger
af enaarigt Træ, som stikkes om Efteraaret i
Potter eller Kasser i halvvarmt Hus og dækkes med
Glas, gives en lys Plads, skygges for Solen og
holdes jævnt fugtige. Varieteterne formeres dog
hurtigst og lettest ved Sidepodning (se
Forædling) paa Hovedarten. Til Grundstammer
benyttes kraftige 3-4aarige griffel- til blyantstykke
Planter med gode Rødder, der om Foraaret
plantes i Potter og nedgraves over Potteranden i
Rammer paa Friland, passes med Skygge, til de er
komne i Vækst, samt med Vanding, eventuelt
Dækning om Vinteren; de maa helst vokse to
Somre i Potterne, før de podes. Podekvisten maa
være et 10-15 cm langt, fast, enaarigt Skud, hvis
Endeknop bevares, og som helst maa have lidt
toaarigt Træ ved Basis. Podningen foretages i
Aug.-Septbr. eller Febr.-Marts. Stammerne
grundvandes før Podningen, og efter denne nedgraves
de i fugtigt Grus under Glas i Hus med jævnt
fugtig og indesluttet Luft. Om Vinteren holdes
en Temperatur af 10-12° C., som hen ad den
Tid, da Sammenvoksningen foregaar, kan
forhøjes med 4-5 °. Forædlingsstedet ombindes med
vokset Bomuldsgarn og behøver intet Podevoks,
men man maa passe, at der ikke kommer Vand
paa dette før efter Sammenvoksningen. Naar
denne har fundet Sted, og Podekvisten begynder
at komme i Vækst, afskæres Grundstammen over
Podningsstedet, Planterne stilles frem for Lyset,
afhærdes, udflyttes hen paa Foraaret, nedgraves i
Rammer og skygges. De dækkes om Vinteren,
omplantes eventuelt næste Foraar og nedgraves
atter eller udplantes frit i Rammer, i begge
Tilfælde for at henstaa to eller tre Aar, før de
plantes paa Friland, hvorefter Behandlingen er den
samme som for Planter af Frø. I. Aquifolium
trives og udvikles smukt i almindelig kraftig,
letmuldet Jord, og i Overensstemmelse med dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
