Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indfatningerne - Indførsel - Indhegning - Indiansk Krasse - Indigofera - Indpakning af Havesager - Indsamling af Insekter - Indslaaning - Indsnit - Indsø - Ingefær - Insekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omplantes hver tredje Aar. Livløse I. af
Klinker, Granit, Ølandsten eller lignende Materiale
anvendes med stor Fordel i regelmæssige Anlæg,
idet netop Kontrasten mellem Stenenes skarpe Linier
og Plantevækstens uregelmæssige Fylde ofte er af
stor Virkning. I. af Konkylier, Flaskebunde,
Flintesten og lignende, der tidligere ofte anvendtes, er
ikke i Overensstemmelse med Nutidens Smag.
Indfatningshegn om Græsplæner o. l. se »Hegn« med
Omtalen af Fig. 11, 12 og 13.
G. N. B.
Indførsel af Havesager se Statistiske
Oplysninger angaaende Havebruget.
Indhegning se Hegn.
Indiansk Krasse (s.) se Tropæolum.
Indigofera (Papilionaceæ). I. Dosua Lindl.,
Himalaya, er en lav Busk, der om Vinteren, alt efter
dens mere eller mindre gunstige Vokseplads og
Jordbund, fryser mere eller mindre tilbage, men
atter skyder og naar til Blomstring i Aug. Den
har smukke, mangefinnede Blade og meget smukke,
blaaligrøde Ærteblomster i Klaser.
A. B.
Anvendelse: I. Dosua er ved Struktur, Løv
og Blomster en pyntelig Busk umiddelbart i
Forgrunden af blomstrende Busketter. Kultur:
I. D. formeres ved indført Frø, som saas i Kasser
eller paa Friland, i hvilket sidste Tilfælde
Planterne optages om Efteraaret, indslaas dybt i Grus
og overvintres frostfrit. Om Foraaret studses de i
Rod og Top og prikles paa lun, solrig Plads i let,
dybtgravet Jord. I. kan behandles som Staude, kun
afskæres Toppen ikke før om Foraaret. Blomsterne
bliver derved smukkere.
J. B.
I. Dosua kan i Norge kun dyrkes i Landets
varmeste Egne med milde Vintre.
N—k.
Indpakning af Havesager se Frugtpakning
og Pakning af Planter til
Forsendelse.
Indsamling af Insekter se Bekæmpelse af
Skadedyr under Bekæmpelse af
Plantesygdomme.
Indslaaning af Planter, navnlig løvfældende
Træer og Buske, er i mange Tilfælde
formaalstjenlig i Planteskoler. Unge Træplanter, der skal
omskoles paa større Afstand i Løbet af Foraaret,
vokser i Reglen sikrere, naar de opgraves og
indslaas Efteraaret forud, end hvis de faar Lov at
staa paa Bedene til om Foraaret, og først opgraves
kort før eller samtidig med, at de skal omplantes.
Naar Planterne opgraves og indslaas om
Efteraaret, danner de nemlig i Løbet af Foraaret ny
Smaarødder, hvorved de bliver i Stand til straks
at begynde Væksten paa det Sted, hvor de
henplantes. Noget ældre Planter, som Frugttræer,
Frugtbuske, Hækplanter o. s. v., der skal sælges
om Foraaret, kan ligeledes ofte med Fordel
opgraves og indslaas om Efteraaret. Det maa
iagttages, at Indslaaningen altid bør foretages i
bekvem, ikke for vaad Jord. Saadanne indslaaede
Planter begynder Væksten forholdsvis sent, hvilket
Forhold ofte kan faa Betydning, særlig ved sildig
Foraarsplantning. Træplanter, der ved
Forsendelse om Foraaret er blevne tørre og indskrumpne
i Barken, kan man i Reglen redde paa den Maade,
at de først overhældes stærkt med Vand og
derefter indslaas saa dybt i fugtig Jord, at Planterne
helt dækkes med Jord. Efter nogle Dages Forløb
vil Planterne atter have indsuget den mistede
Fugtighed, hvorefter de optages og udplantes. Man
foretager i Almindelighed Indslaaningen paa den
Maade, at der først udgraves en Rende af Spadens
Bredde og af passende Dybde, og saaledes, at den
opgravede Jord lægges langs Rendens ene Side.
Derefter stilles Planterne paa skraat op mod den derved
dannede Jordryg, og Jorden fra den næste Rende
lægges ind imellem og over Rødderne, og saaledes
fremdeles, til alle Planterne er indslaaede.
D. T. P.
Indsnit se Beskæring af Frugttræer.
III B 2.
Indsø se Vandparti.
Ingefær, Dansk, se Arum.
Insekter er Dyr, hvis Hud er mere eller mindre
læderagtig, undertiden meget haard, og hvis Krop
som Følge deraf bliver delt i Afsnit eller Led,
bøjeligt forbundne med hverandre. Sammen med
Spindedyrene, Tusindben og Krebsdyr danner de en
stor Gruppe, som benævnes »Leddyr«. Kroppen er
tosidig symmetrisk bygget og bærer altsaa parrede
Kropsvedhæng, der ligeledes er ledede. Insekterne
skiller sig fra andre Leddyr derved, at de har en
Krop, der bestaar af tre, sædvanligt tydeligt
begrænsede Dele: Hovedet, Mellemkroppen og
Bagkroppen. Benenes Antal er hos fuldt udviklede
Dyr i Reglen seks; hos Larver forekommer desuden
ofte vorteagtige Bugfødder, for saa vidt de ikke
er aldeles fodløse.
Følgende Insektgrupper er det af Interesse for
Havedyrkerne at kende: I. Springhaler,
hoppstjärtar (s.), Collembola, smaa Insekter uden
Vinger, sædvanlig med et Vedhæng under Kroppens
Bagende, ved hvis Hjælp de kan hoppe.
Munddelene bidende. Ungerne aldeles lig Forældrene. —
II. Retvingede, rätvingor (s.), Orthoptera.
større Insekter med det øverste Vingepar
læderagtigt samt bidende Munddele. Ungerne ligner
Forældrene, men er vingeløse. Hertil hører
Ørentviste, Kakerlakker, Græshopper og Faarekyllinger.
— III. Blærefødder, blåsfotingar (s.),
Physopoda, smaa Insekter med stikkende og sugende
Munddele, blæreagtige Hæftevorter paa Fødderne i
Stedet for Klør, fuldvoksne med to Par smalle, med
Haarfrynser kantede Vinger (savnes undertiden).
Ungerne blegfarvede, i Form som Forældrene.
Hertil hører »Thrips«. — IV. Næbmundede,
skinnbaggar (s.), Hemiptera, smaa og middelstore
Insekter med Sugesnabel, 2 Par Vinger. Ungerne
vingeløse, lignende Forældrene. Hertil hører de
ofte ildelugtende Tæger, stinkflyn (s.), de
hoppende Cikader eller Striterne samt alle Plantelus:
Bladlopper, Bladlus, Mellus, Naalelus og Skjoldlus,
Talrige økonomisk vigtige Arter hører hertil. —
V. Netvingede, nätvingar (s.), Neuroptera.
middelstore Insekter med store, netaarede Vinger
samt bidende Munddele. Larverne, som er
ormeagtige, »masklika« (s.), med lange fremadrettede
Kæber, er Rovdyr, som dræber Bladlus og andre
sugende Smaainsekter. Forvandler sig til Pupper i
en lille saakaldt Kokon. Hertil hører Guldøjer,
florsländor (s.) m. fl. — VI. Biller, skalbaggar
(s.), Coleoptera, sædvanlig haardhudede Insekter
med det forreste Vingepar omdannet til
Dækvinger, bidende Munddele og »fuldstændig
Forvandling«, d. v. s. ormelignende, fodløse eller med
3 Par Fødder forsynede Larver, som forvandles til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
