Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordluften - Jordlugt - Jordlöpare - Jordmagasinet - Jordrotte - Jordskok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Lethed, hvormed Luften har Adgang til
Jorden, er nemlig af meget væsentlig Betydning
for Jordens Frugtbarhed. Udelukkes Luften
fuldstændig, saaledes som det vil være Tilfældet i helt
vandmættede Jorder, er der, efter at den af
Vandet opsugede atmosfæriske Ilt er forbrugt, ikke
længere Mulighed for Planterøddernes Aanding
eller for, at de mange Iltningsprocesser, der
betinger en normal og sund Omsætning i Jordbunden,
kan finde Sted. Tværtimod vil der foregaa
Afiltningsprocesser, ved hvilke der dannes Stoffer, som
direkte hemmer eller endog helt kan standse
Plantevæksten.
Den i Jordporerne værende Luft er en Blanding
af den atmosfæriske Luft og de Luftarter, som
udvikles ved Stofomsætningen i Jorden og
Planterøddernes Aanding. Det, der særlig karakteriserer
Jordluften, er det, sædvanlig betydelige Indhold af
Kulsyre og Vanddamp. I de Jorder, i hvilke
Stofomsætningen foregaar uden eller ved for sparsom
Luftadgang, kan Jorden desuden indeholde
betydelige Mængder af Kulbrinter, Svovlbrinte og fri
Brint.
Kulsyreproduktionen i Jordbunden er foruden af
Bevoksningen afhængig af Jordens Indhold af let
omsættelige organiske Stoffer, og Betingelserne for
disses Nedbrydning. — Det er, Aaret rundt, en
ganske overordentlig stor Kulsyreproduktion, der
ved Omsætningen af organiske Stoffer finder Sted
i de dyrkede Jorder. Ifølge Undersøgelser af
Peters, Stoklasa o. a. kan en Produktion af
5-10,000 kg Kulsyre pr. ha og Aar antages at
være meget almindelig. Den i bevokset Jord ved
Planterøddernes Aanding dannede Kulsyre, er af
Stoklasa anslaaet til at udgøre gennemsnitlig
c. 6000 kg pr. ha og Aar, og samme Forsker
angiver, at der paa Grundlag af en
Staldgødningstilførsel svarende til 400 hkg pr. ha, i Løbet af
200 Dage vil kunne produceres c. 8000 kg
Kulsyre.
Udveksling mellem Jordluften og Atmosfæren
finder til Stadighed Sted ved Diffusion, der
tilstræber en Udjævning af Forskellighederne i
Luftmassernes Sammensætning. Diffusionen
foregaar dog særdeles langsomt, og i højere Grad end
af denne paavirkes den nævnte Udveksling af de
ved Forskelligheder i Temperatur og
Lufttryk foranledigede Strømninger i Luftmasserne.
Naar f. Eks. Atmosfæren om Aftenen efter en varm
Dag afkøles, vil der stige varm Jordluft op i denne,
samtidig med at den kolde atmosfæriske Luft
trænger ind. — Ved stigende Lufttryk trænger
der ligeledes atmosfærisk Luft ind i Jorden,
medens der ved formindsket Lufttryk træder
Jordluft ud, og i begge Tilfælde foregaar der en
Blanding af den over og i Jorden værende Luft. Af
stor Betydning i denne Henseende er endvidere
Luftbevægelsen — Blæsten —, der,
foruden at den fremskynder Diffusionen, ved det
Tryk, den udøver paa Jordluften, fremkalder
Bevægelse i denne og derved letter Udvekslingen
med Atmosfæren. Endelig maa ogsaa nævnes, at
der med Regnvandet føres atmosfærisk Luft
ned i Jorden, samtidig med at en Del af
Jordluften uddrives.
H. C.
Jordlugt. Den ejendommelige og velkendte Lugt,
der — mest Foraar og Efteraar og stærkest
umiddelbart efter Pløjning eller Omgravning —
udstrømmer fra fugtig, muldholdig Jord, skylder
overvejende Jordbundsmikrober sin Oprindelse, idet
man fra Renkulturer af nogle af disse, saaledes
særlig Actinomyces odorifera Rullm. og
Skimmelsvampen Trichoderma viride Oud.
kan bemærke en ganske tilsvarende Lugt. — Som
det er vist af Rullmann er Lugtestoffet i Kulturer
af Actinomyces odorifera opløseligt i Æter, og
henstilles en saadan Æterekstrakt til Fordampning,
fyldes det omgivende Rum med en meget stærk
Jordlugt. Svært, tørt Ler er ogsaa i Besiddelse af
en karakteristisk Lugt. Denne Lerlugt skyldes dog
næppe Udviklingen af særlige Lugtestoffer, men
menes at være en Følge af indaandede fine Lerdeles
Pirring af Lugtenerverne, en Antagelse, der bliver
sandsynlig derved, at ogsaa andre meget finkornede
Stoffer, som f. Eks. glødet Kiselsyre, lugter paa
ganske lignende Maade.
H. C.
Jordlöpare (s.) se Løbebiller.
Jordmagasinet til Opbevaring af de ved
Pottekultur nødvendige Jordarter (se d. A.) anbringes
paa en passende Plads i Nærheden af
Planteskurene og i Læ for udtørrende Vinde. Saavel
Pladsen som Jordbunkerne holdes fri for Ukrud, og
for at skjule J., der ikke er til Pryd, omgiver man
det med Hække.
L. H.
Jordrotte se Rotter.
Jordskok, Jordæble. Helianthus tuberosus L.
(Compositæ). Fleraarig Køkkenurt fra det
tempererede Amerika, men fuldstændig haardfør hos os.
Den Del af Planten, der bruges, er den knoldede
Rodstok, der noget ligner Kartofler. Toppen bliver
over 2 m høj og er fuldstændig vindfør, hvorfor
Planten ogsaa bruges som Læplante. Formeringen
sker ved Knolde, der lægges om Foraaret i gødet
og velbearbejdet Jord i Rækker med 1 m
Mellemrum og med 50 cm imellem Knoldene i Rækkerne.
De lægges 10 cm dybt. Sent om Efteraaret
optages Knoldene og gemmes om Vinteren i Kule
eller Kælder med Jord imellem, for at de ikke skal
mugne eller tabe i Smag. Hvis Forholdene
tillader det, kan Jordskokken godt dyrkes flere Aar
paa samme Sted. Man optager da om Efteraaret
kun de største Knolde og paafører Stykket et Lag
gammel Gødning eller Kompost. Plejen i
Sommertiden bestaar kun i Renholdelse.
N. H
Jordskok. Anvendelse: Bruges stuvet
 |
| Jordskok. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
