Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kartoffel-Sortbensyge - Kartoffeltæge - Karve - Kaskade - Kasser - Kastanje - Kastanjeborer - Katalysator - Katost - Kattefod - Katteurt - Kaulfussia - Kedler - Kejsergrønt - Kejserkrone - Kejserlys - Kentia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snart. Stængelens underjordiske Del er sort, slimet
og raadden; Læggeknolden er helt opløst. De syge
Planter danner ingen eller kun faa og smaa Knolde.
K. skyldes en Bakterie, som ogsaa kan frembringe
Knoldforraadnelse (Bacillus
phytophthorus). K. bekæmpes ved Lægning af sunde Knolde,
avlede paa sygdomsfri Marker, ved at undgaa
Overskæring af Læggekartoflerne, ved at lade
Læggeknoldene tørre godt ind inden Lægningen og ved at
have mindst 4-5 kartoffel- og tomatfrie Aar
mellem to Kartoffelafgrøder paa samme Jord.
F. K. R.
Kartoffeltæge se Tæger.
Karve (n.) se Kommen.
Kaskade stammer fra det franske »Cascade«, der
betyder Vandfald, dog betegner K. hos os i daglig
Tale nærmest de arkitektoniske K., hvorimod de
naturlige K. eller kunstige K., som har Naturen til
Forbillede, i Reglen benævnes Vandfald (se d. A.).
K. hørte uadskillelig med til den italienske og
franske Havestil, og fra denne Periode har man
endnu mange Steder smukke K., oftest rigt
udsmykkede med Billedhuggerarbejde (se Fig. 1).
I Bregentved Have findes en K. fra forrige
Aarhundrede, meget enkelt i sit Anlæg, men af en
udmærket Virkning. I de moderne Haveanlæg kan
K. ogsaa finde Anvendelse i Forbindelse med de
mere regelmæssige Dele af Anlæget, i Forbindelse
med Alleer, retlinede Hovedveje o. l. eller i
Forbindelse med Trappeanlæg som den i Fig. 2 viste
Kaskade-Trappe. K. er af stor Virkning i
Haveanlæget, men de er kostbare at anlægge og
kræver en rigelig Vandforsyning. Den naturlige
Beliggenhed for K. er et Dalstrøg eller en Kløft med
Højder til Baggrund, men K. kan ogsaa anlægges
paa en Skraaning, naar den har en Baggrund af
passende Højde.
E. G.
Kasser er Benævnelse for mindre Væksthuse,
altid ensidige, fordi de enten er byggede op ad
Mure, op til Bygninger, eller, hvis de er
fritliggende, forsynede med Bagskur til Arbejds- eller
Opbevaringsrum. K. kan være med eller uden
Varmeledninger og har især fundet Anvendelse til
Fersken- og Vindrivning (se Drivning af Fersken i
Hus, Vindyrkning under Glas samt Frugtkasse),
men bliver nu mindre anvendt i disse Øjemed.
Der vil nu nærmest være Anvendelse for denne
Form af Væksthuse i Privathaver, hvor en sydlig
vendt Gavl eller anden Mur kan tjene som Bagvæg,
og K. kan da indrettes som Frugtkasse, eller, naar
den gøres bredere, til Blomsterkultur. Angaaende
Konstruktion se Væksthus.
P. F.
Kasser af Træ benyttes paa forskellig Vis
i Gartnerierne, f. Eks. til Drivning af Karse (se
Karsedrivning), til Lægning af Liljekonvaller og
Blomsterløg til Drivning o. s. v. Størrelsen er ret
vilkaarlig, men retter sig efter Pladsen, hvor
Drivningen skal foregaa, samt efter Holdenes
Størrelse. De forarbejdes af gennemskaarne Bræder,
der sømmes sammen. De gøres 10-12 cm høje og
forsynes med Huller i Bunden til Vandaftræk.
Bærekasser benyttes jævnligt og særlig til
Transport af smaa Potteplanter, hvor Enkeltmand
arbejder, eller hvor man vanskeligt kan færdes
med Bærebør i Husene. Størrelsen er ogsaa her
vilkaarlig. En Længde af 75 cm og en Bredde af
50 cm vil i Reglen være en passende Størrelse,
Højden gøres 8-12 cm. Endestykkerne hvælves,
saa at de paa det bredeste Sted er 12-15 cm, og
her dannes foroven ved hver Ende et aflangt Hul
af c. 12 cm Længde; i disse Huller anbringer man
Hænderne, naar Kassen bæres.
F. P.
Kastanje. Ægte K. se Castanea,
Hestekastanje se Æsculus.
Kastanjeborer se Træborere.
Katalysator se Kolloider i Jordbunden.
Katost se Malva.
Kattefod se Antennaria.
Katteurt se Nepeta.
Kaulfussia (Compositæ). K. amelloides Eckl.,
Sydafrika; enaarig Sommervækst, anvendelig til
smaa Blomsterbede og Indfatning, 15-25 cm høj,
blaa Randblomster med purpurviolet Skive;
blomstrer i Juni-Aug. K. a. alba, hvide
Randblomster. K. a. atroviolacea, mørkviolette
Randblomster; smuk. K. a. kermesina,
karmesinrøde Randblomster. K. a. rosea, rosenrøde
Randblomster. Kultur: Saas i April-Maj paa
Voksestedet, udtyndes til 25 cm Afstand. Ynder solrigt
Voksested. Frøets Spirekraft 2-3 Aar; Spiring i
Løbet af 8-12 Dage.
L. F.
Kedler til Væksthuse se Varmeanlæg til
Væksthuse.
Kejsergrønt se Schweinfurtergrønt.
Kejserkrone se Fritillaria.
Kejserlys se Asphodelus luteus.
Kentia (Palmaceæ), Varmhus eller tempereret
Hus. Tiltrækkes af Frø. Smukke, gennemgaaende
hurtigvoksende Palmer med lange, brede, fjerdelte
Blade, hvis enkelte Afsnit bæres bueformigt ud til
Siden; i Spidsen er Afsnittene spaltede. Stilkene
er glatte og elegant bøjede. De hører ubetinget
til vore mest skattede Væksthuspalmer og egner
sig fortræffeligt til Stuekultur. Ældre Planter, der
længe har været benyttede til Dekoration i Stue
eller i halvvarmt Væksthus, bør dog i
Vintermaanederne henflyttes i Varmhus for at befordre ny og
hurtigere Vækst, da denne ellers let standses. K.
Belmoreana F. Muell., Howeaøerne; K.
 |
| Kentia Forsteriana. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
