Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkegaarde - Kirsebær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Græs, hvorpaa er anbragt en aaben Beplantning
med letløvede Træer, som Birk, Røn, Pil, Tjørn,
Akasie o. l., der stammes op, og under disse
nedsættes Urnerne i Jorden, enten i Rækker eller
ganske uregelmæssigt. Paa hvert Sted anbringes en
lille Tavle eller et andet lille Gravmæle, men ingen
særlig Beplantning, saaledes at man kun ser et
Græstæppe, overskygget af lette Trækroner, og
hvor intet andet end de smaa Tavler eller
Mindestene angiver Urnernes Plads.
A. B—g.
Kirsebær (Amygdalaceæ). De hos os dyrkede
K. nedstammer for de sødes Vedkommende
væsentlig fra Prunus Avium L., Fuglekirsebær,
og for de sures Vedkommende væsentlig fra
Prunus Cerasus L. (Cerasus Caproniana D. C., C.
vulgaris Mill., C. acida Borck.), Kirsebærtræ,
Surkirsebærtræ. Den første Art er vildtvoksende her
i Landet, hvor den danner et stort Træ; den
anden, der naar Middelhøjde, hører hjemme i
Lilleasien; her i Landet findes den enkelte Steder
forvildet. Botanikerne nævner adskillige Afarter af
Surkirsebær samt enkelte Bastarder. Saaledes
antager nogle C. Caproniana for at være — ikke
syn. med. P. Cerasus, men — en Krydsning
mellem denne og P. Avium. Kultur: Formeres
ved Okulation med sovende Øje paa P. Avium,
der egner sig til Grundstamme for baade søde og
sure Sorter — den skal saaledes være særlig
egnet for Ostheimer, derimod ikke altid god for van
der Nat, Man forædler ogsaa søde paa søde og
sure paa sure, og dette navnlig, naar man
benytter Frøstammer af ædle Sorter som
Grundstammer. Paa sure Grundstammer bliver Træerne ikke
saa store som paa Fuglekirsebær. Til Dværgtræer
af sure K. forædles paa Frøstammer, og til
Dværgtræer af søde anvendes P. Mahaleb L.,
Weichsel, som Grundstamme. Denne Art, der dog ikke
under alle Forhold giver Dværgtræer, er god som
Grundstamme baade til søde og sure Sorter paa
kalkholdig, stiv, tør Jord. Med Hensyn til
Okulation af K., som for øvrigt af Stenfrugter i
Almindelighed, gælder det om at vælge det rette
Tidspunkt, naar Saftstigningen ikke er for stærk.
Dernæst maa man passe at løsne Bindet i Tide,
da Grundstammen vokser stærkt i Tykkelse; man
kan ofte være nødsaget til at løsne og binde om,
allerede inden Øjet er vokset rigtig fast. Saadanne
Kirsebærsorter, som giver Rodskud, f. Eks.
Ostheimer, kan for mindre rationelle
Kulturformer formeres ad denne Vej. Med Hensyn til
Jordbunden kan i Almindelighed anføres, at den
hellere maa være noget for tør end for fugtig; let
Jord er heldigere end stiv Jord, naar
Grundstammen ikke er Mahaleb. De mest fordringsløse er
Surkirsebærtræ og Ostheimer samt de herpaa
forædlede Sorter. Dr. Ewert, Lærer ved det
pomologiske Institut i Proskau, har gjort Spørgsmaalet
om Kalk i Forhold til K. dyrkning til Genstand
for særlige Undersøgelser og Studier. Han
hævder, at søde Kirsebær ofte trives godt paa
kalkfattig Jord. Det kommer ikke an paa
Kalkmængden i Jorden, men paa dennes Kornstørrelse. Tæt
Ler har saaledes ringe, sandet og gruset Jord stor
Kornstørrelse. Søde Kirsebær gaar ligesom
Pæretræet, dybt med Rødderne og trives godt paa
gruset Jord. K. dyrkes fortrinsvis i naturlig
Størrelse og Form; stammede Krontræer samt
Pyramide for saadanne Sorters Vedkommende, der vil
antage denne Form mere eller mindre udpræget,
f. Eks. van der Nat, forædlet paa Mahaleb, Sort
spansk, Belle d’Orléans, endvidere naturlige smaa
Former, Buskformer, f. Eks. Ostheimer, samt
Prager Muscateller og Impératrice Eugénie,
forædlede paa Mahaleb, og endelig i Espalier i de
forskellige Modifikationer af Vifteformen. Espalierformen
benyttes, naar man vil have tidlig moden Frugt,
eller omvendt, naar man vil udstrække Sæsonen
og samtidig opnaa at benytte nord- nordvest- og
nordøstvendte Mure. Af Hensyn til tidlig
Modning benyttes til Espalier saadanne søde Sorter,
som taaler nogen Beskæring, f. Eks. Belle
d’Orléans, Impératrice Eugénie og Reine Hortense. Ved
Mure, der vender mod Nord, kan plantes
Skyggemorel, van der Nat og Almindeligt Majkirsebær.
De søde Kirsebær, og navnlig de fastkødede
Bruskkirsebær, lider i høj Grad af Gummiflod, hvorfor
man saa vidt muligt undgaar at beskære dem.
Træer i naturlig Størrelse og Form beskæres ikke
udover det første Foraar efter Plantningen (se
»Frugttræformer«). Skal der af en eller anden
Grund senere fjernes Grene, bør dette ske ved
Midsommertid eller, maaske bedre, om
Eftersommeren. Egentlig Udtynding i søde Kirsebærtræers
Kroner vil ikke være nødvendig. De sure
Kirsebær taaler ret godt Beskæring, der imidlertid kun
for enkelte Sorters Vedkommende er nødvendig
hos Træer i naturlig Størrelse og Form.
Skyggemorel holder sig saaledes ikke frugtbar ret mange
Aar, med mindre man aarlig, foruden at fjerne
 |
| Skyggemorel. a. En toaarig Gren, der har udviklet Buketgrene paa det fjorgamle Parti. b. En toaarig Gren, der ifjor udviklede Frugt fra alle Knopperne og nu er nøgen paa det paagældende Parti, c. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
