Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 22 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirsebær - Kirsebær som Prydtræ - Kirsebærfluen - Kirsebærbladlusen - Kirsebærkornel - Kirsebærmøl - Kitaibelia - Kjærlighedsgræs - Kjørvel - Kleinia - Klematis - Klippepartier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og frugtbar. Napoleons Kirsebær, sidst i
Jull. Stor, fin Bordfrugt. Haardfør og
kraftigvoksende; kan dyrkes i alle Former paa
Fuglekirsebær og Mahaleb; meget frugtbar.
Ostheimer, sidst i Juli. Stor Frugt, udmærket til
Syltning, Tørring og Vin; kan dyrkes i alle Former
paa Fuglekirsebær og Mahaleb, ogsaa som rodægte.
Udtynding af Kronen paa ældre Træer; meget
frugtbar. Schneiders sildige Brusk,
sidst i Juli til midt i Aug., holder sig længe paa
Træet. Stor, fin Bord- og Handelsfrugt,
Halvstamme paa Fuglekirsebær og Buskform paa Mahaleb;
meget frugtbar. Sort Spansk, først i Aug.
Fin Bord- og Handelsfrugt. Stort, kraftigt Træ,
kan dyrkes i alle Former paa Fuglekirsebær og
Mahaleb; meget frugtbar. Skyggemorel,
midt i Aug. Stor, udmærket Køkkenfrugt til
Syltning, Tørring og Vin. Halv- eller Højstamme paa
Fuglekirsebær; espalieret imod Nord kan den
haves Septbr. igennem; meget frugtbar.
Surkirsebær, sidste Halvdel af Aug. Lille, fastkødet,
ganske fortrinlig Køkken- og Handelsfrugt,
udmærket til Syltning, Tørring og Vin. Træet
meget haardført, dyrkes som rodægte; meget
frugtbar. Werders Hjertekirsebær, først i
Juli. Stor, fin Bord- og Syltefrugt. Halvstamme
paa Fuglekirsebær; bærer tidligt og meget rigt.
Frugten kan holde sig paa Træet 3-4 Uger.
Kirsebærsorter for Finland se Finlands Havebrug.
Ø. C.

Oversigt over Sygdomme paa
Kirsebær.

Svampeangreb.

1.	I Forsommeren bortvisner Blomster og Blade paa hele Grene, især paa Surkirsebær ... Stenfrugtskimmel.
2.	Grenpurrer uden Blomster og Frugter, med ret smaa Blade, der paa Undersiden er graalige ... Heksekostsvamp.
3.	Paa Grene eller Stammer fremtræder gule eller brunlige, klæbrige Vædske draaber, der hærdner i Luften Gummiflod.
4.	Bærrene bliver henimod Modningen bløde og blegbrune, paa Overfladen besat med talrige knappenaalshovedstore graalige Smaavorter ... Stenfrugtskimmel.

F. K. R.

Skadedyr.
Kirsebærtræets Skadedyr er i det væsentlige de
samme som Æbletræets (se under Æble). Specielt
paa Kirsebær lever følgende Arter:

I.	Angreb paa Blade og Skud:
	a.	Sugende Insekter. Kirsebærbladlus.
	b.	Gnavende Insekter ... Blommemøl.
II.	Angreb paa Knopperne, der udhules af Larven af ... Blommemøl.
III.	Angreb paa Frugten:
	a.	Fodløse Larver i Frugtkødet Kirsebærfluen.
	b.	Larver i Kærnene Kærnesnudebillen.

A. T.

Kirsebærs Anvendelse: Bruges som
Dessertbær, til Kompot, som Saft og syltet. Den
pikante Kærnesmag kommer stærkest frem, naar
Frugten koges i Dampgryde eller under
tætsluttende Laag. Opbevares tørret, henkogt og syltet.
M. L.

Kirsebær som Prydtræ se Prunus.

Kirsebærfluen, körsbärflugan (s.) (Rhagoletis
cerasi L.). Larven af denne i Danmark og det
sydlige Sverrig sparsomt forekommende Flue lever i
Frugter af Berberis, Lonicera og søde Kirsebær.
Har næppe nogen økonomisk Betydning hos os.
A. T.

Kirsebærbladlusen, körsbärsbladlusen (s.)
(Myzus cerasi Fabr.) er glinsende kulsort og sidder
paa Undersiden af stærkt krusede Blade. Derved
bliver den vanskelig at træffe med
Sprøjtningsvædskerne. Se i øvrigt Bladlus.
A. T.

Kirsebærkornel se Cornus mas.

Kirsebærmøl se Blommemøl.

Kitaibelia (Malvaceæ). K. vitifolia Willd.,
Sydøsteuropa, en 1-2 m høj Staude med
haandlappede Blade og renhvide Blomster, enlige eller i
faablomstrede Stande fra Bladhjørnerne. Den
anvendes til Plantning i blandede Stauderabatter
eller foran Busketter. Kultur: Formeres ved
Deling eller ved Frø og trives i almindelig god
Havejord.
A. L.

Kjærlighedsgræs (n.) se Eragrostis
elegans.

Kjørvel (n.) se Kørvel.

Kleinia (Compositæ), Koldhusplante fra
Sydafrika; minder i Ydre noget om Euphorbia. K.
articulata Haw. (Cacalia a.); graagrønne,
cylindriske, 40 cm høje Stængler, der vokser
ledagtigt, snører sig ind og deler sig; faar spredte,
ubetydelige, tidligt affaldende Blade og smaa,
hvidgule Blomster; Juli. K. Haworthii D. C., en
smuk lille Plante, helt belagt med en hvid, ulden
Filt; overvintres bedst i halvvarmt Hus. K.
repens Haw., krybende Stængel, bruges ofte til
Tæppebede. Kultur: K. formeres let ved
Stængelstyker; fordrer en sandet, kalkholdig Jord og
behandles ellers som andre Saftplanter.
G. N. B.

Klematis se Clematis.

Klippepartier er af betydelig malerisk Værd i
de landskabelige Anlæg, hvor de danner en
udmærket Kontrast. Forefindes K. som naturlige K.,
der kun skal inddrages i Anlæget, gælder det om
at udvælge de mest karakterfulde Formationer og
at forhøje den Virkning, disse gør, ved om muligt
at fjerne de mindre gode Former, som mere eller
mindre vil forringe Skønhedsvirkningen, eller
ogsaa skjule disse med Plantninger, Græsflader el. l.
Fig. 1 gengiver et K. med en naturlig malerisk
Karakter. Fritstaaende Klipper synes højere, naar
man ikke ser dem i deres fulde Størrelse fra
Foden af, hvorfor man ofte dækker dem forneden med
lavtvoksende Buske og enkelte lavtvoksende Træer.
Forefindes K. ikke i det foreliggende Terræn, kan
man i enkelte Tilfælde, ved mindre Anlæg, fra
nærliggende Steder tilføre løssprængte
Klippestykker og samle disse igen ved Hjælp af Cement, idet
man nøjagtig følger den Karakter, som K. har
paa det Sted, hvor Klippeblokkene hentes, og
endvidere kan man fremstille kunstige K., hvilket
til Trods for, at det er meget vanskeligt, dog
udføres med udmærket Resultat i Frankrig og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>