Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knoldbakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Størrelse og Form kan dog ved samme Planteart
variere betydeligt. — Samlivet mellem Bakterierne
og deres Værtplanter bestaar efter den
almindelige Opfattelse deri, at Planterne forsyner
Bakterierne med Kulstofnæring og fra disse til
Gengæld modtager Kvælstofforbindelser.
Naar alle de forskellige Bælgplanters K.
betegnes ved Fællesnavnet Bacterium
radicicola, er det ud fra den Betragtning, at det er
den samme Art, kun optrædende i forskellige
Varieteter, der forekommer paa de forskellige
Bælgplantearter. — Vor Viden om Artsspørgsmaalet
skyldes særlig Nobbe og Hiltner, der har
godtgjort, at der morfologisk set ikke er konstante
Forskelligheder mellem de enkelte
Bælgplantearters K., hvorimod disse i fysiologisk Henseende
forholder sig vidt forskelligt. De fra en bestemt
Bælgplanteart isolerede Bakterier udøvede med
Hensyn til Knolddannelse og Kvælstofassimilation
den bedste Virkning paa Planter af samme Art,
medens de paa andre nærstaaende
Bælgplantearter oftest udøver en betydelig ringere Virkning,
og mellem Bælgplantearter, der i botanisk
Henseende staar hverandre fjernt, er gensidig Smitte
sædvanlig ikke mulig. Som det er vist af de to
nævnte Forskere, er der dog med Hensyn til det
her berørte Forhold en væsentlig Forskel mellem
de enkelte Bælgplante-Arter og -Grupper. F. Eks.
udøver Ærte- og Vikkebakterier paa de
paagældende Planter sædvanlig omtrent samme Virkning,
hvorimod det ikke lykkes at smitte Lucerne med
Bakterier fra en saa nærstaaende Planteart som
Rødkløver. Selv mellem Knoldbakterier, knyttet
til Plantearter inden for samme Slægt, kan der
være en betydelig Forskel i fysiologisk Henseende,
og mellem nogle Lupinarter synes saaledes
gensidig Smitte slet ikke at kunne finde Sted. Med
Ærtebakterier lykkes det i Reglen at fremkalde
Knolde paa Rødder af forskellige Bønner, disse
Knolde er imidlertid hyppigst uvirksomme
(forlener ikke Planterne med kvælstofsamlende
Evne), men ved nu at pode nye Bønner med
Bakterier fra de saaledes fremkaldte Knolde, dannes
der »virksomme« Knolde paa Bønnernes Rødder.
Ærtebakterierne kan altsaa lidt efter lidt
tilpasses til at blive virksomme Bønnebakterier,
og efter disse og lign. Resultater maa man anse
de enkelte Bælgplantearters Bakterier for at være
Tilpasningsformer (biologiske Arter)
indenfor een og samme Bakterieart. Det Forhold, at
Tilstedeværelsen og Udviklingen af de forskellige
Bælgplantearters K. (Tilpasningsformerne) i
Jordbunden er betinget af Tilstedeværelsen af de
paagældende Bælgplantearter, bevirker, at de, hvis
Værtplanter ikke længere forefindes, lidt efter lidt
fortrænges og forsvinder, og Sandsynligheden for,
at Tilpasningsformerne mangler, bliver desto
større, jo længere det er, siden Værtplanterne har
vokset paa Marken. Tilførsel af manglende K. til
Jordbunden er derfor i den moderne
Plantedyrkning en Foranstaltning af stor Betydning. I
Landbruget er det særlig Podning af Lucerne,
Humle-Sneglebælg, Lupiner og Serradela, der har
Interesse; idet de andre alm. dyrkede Bælgplanters
K. sjældnere mangler i Jorden, som Følge af at disse
Planter i Reglen er regelmæssigt inde i Sædskiftet
eller forekommer vildtvoksende paa Markerne. —
Til Smitning af Jorden med K. anvender man
enten Podejord eller Bakteriekulturer paa kunstigt
Substrat. Podejorden, hvoraf der anvendes c. 2000
kg pr. ha, tages fra et Sted, hvor den Bælgplante,
hvis Bakterie man vil overføre, trives særlig godt
 |
| Fig. 4. Knolde paa Rødderne af (a) Rødkløver, (b) Hestebønne, (c) Lupin og (d) El, (c. 1/3 naturlig Størrelse). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
