Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kokleare - Kokospalme - Koldhus - Koldhusplanter - Kolloider - Kolonihaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foretages ved Midsommertid, en 3dje i Aug.
Sommerudsæden anbringes paa fugtig, skygget,
Efteraarsudsæden paa solaaben Plads. Frøet bevarer
Spireevnen 3-4 Aar. 5 g Frø indeholder 5000 Korn.
J. J. H.
Kokospalme se Cocos.
Koldhus se Væksthus.
Koldhusplanter. Med dette Navn betegnes
saadanne i vort Klima ikke haardføre Prydplanter, der
for om Vinteren at trives vel maa dyrkes i et
frostfrit Væksthus, hvor Temperaturen sædvanlig
holdes paa c. 5° C., medens de om Sommeren i de
fleste Tilfælde kan staa ude paa Friland. I
Koldhus dyrkes Planter hjemmehørende særlig i
Sydeuropa, tempererede Egne af Nord- og Sydamerika,
Ny Zeeland og Japan. Om Foraaret afhærdes K.
gradvis ved rigelig Luftgivning og flyttes da i
Slutningen af Maj ud paa Friland, hvor de
nedgraves paa Grusbede. For at skaffe Planterne dels Læ
for Blæst og dels nogen Skygge, plantes der
sædvanlig Hække omkring den, til saavel
Koldhusplanterne som til mange af Planterne fra det
tempererede Hus, bestemte Plads. Om Efteraaret
indflyttes K., inden Frosten indfinder sig, hvorefter
der, saa længe Vejret tillader det, gives saa
rigelig Luft paa Huset, som muligt.
G. B.
Kolloider i Jordbunden. Den engelske Kemiker
Thomas Graham inddelte omkring Midten af
forrige Aarhundrede de faste Stoffer i to
Hovedgrupper, nemlig: 1) Krystalloider, saadanne
som forholdsvis let diffunderede gennem dyriske
Hinder, og 2) Kolloider, saadanne som ikke
eller kun yderst langsomt var i Stand til at
diffundere gennem disse Hinder. Senere
Undersøgelser har imidlertid godtgjort, at en og samme
kemiske Forbindelse kan optræde baade som Kolloid
og Krystalloid, og disse Betegnelser er derfor i
Virkeligheden kun Udtryk for bestemte
fysiske Tilstandsformer hos de faste
Stoffer. Foruden ved deres overordentlige Finhed er
Kolloiderne karakteriserede ved at være mere eller
mindre slimede eller klæbrige (heraf i øvrigt
Betegnelsen, idet kolloid betyder limagtig. De
kolloide Opløsninger er ikke saakaldte ægte
Opløsninger, idet Kolloiderne forefindes i Vædsken som
uhyre findelte Partikler (altsaa i en Slags
opslemmet Tilstand). Disse lader sig under forskellig
Paavirkning, f. Eks. Tilsætning af visse Salte
(Elektrolyter) let udfælde og bundfældes da som
en fyldig geleagtig Masse. (Se nærmere: Kalkens
Betydn. i Jordbunden). I øvrigt forefindes alle
mulige Overgange mellem kolloide og ægte Opløsninger.
Som Eksempler paa Kolloider kan nævnes
Stivelse, Dextrin, Æggehvidestoffer (f. Eks. Ostestoffet i
Mælk), Humusstoffer, Ler og Kiselsyre. Jordens
Absorptionsevne er overvejende knyttet til
Jord-Kolloiderne, ligesom ogsaa Jordens
Fugtighedsforhold i høj Grad er bestemt af Arten og Mængden
af disse, og disses Betydning for Jordens
Frugtbarhed er derfor overordentlig stor. Det skal i denne
Forbindelse ogsaa anføres, at flere af
Jord-Kolloiderne, og vistnok i særlig Grad Humuskolloiderne,
kan virke som Katalysatorer[1], hvorved de bliver
i Stand, til at virke fremmende paa en Række
forskellige Omsætningsprocesser i Jordbunden.
H. C.
Kolonihaver er i Skandinavien blevet
Fællesnavnet for de Smaahaver, som særlig i Byernes
nærmeste Omegn er anlagte og drives af
Sammenslutninger af Byernes Middelstands- og
Arbejderbefolkning, ganske svarende til Tysklands
»Schrebergärten«, opkaldte efter Lægen D. G. M.
Schreber, der i 60-Aarene stiftede den første
Havekoloni i Leipzig; senere bredte Sagen sig stærkt til
næsten alle Tysklands og Østerrigs større Byer og
senere til Skandinavien. Det første Tilløb til
Anlæg af Kolonihaver finder man dog i et Cirkulære
fra Det kgl. Cancelli af 18. Decbr. 1828, der
paabyder Købstædernes Styrelser at udlægge Jord til
gratis Dyrkning af Grønsager for mindre
Haandværkere og Købstadbeboere. Disse Arealer blev
senere lagt ind under Fattigvæsenet og tabte derved
Forudsætningerne for at udfylde deres oprindelige
Formaal. Men først efter at der i Danmark hist
og her var paabegyndt Dyrkningen af saadanne
Smaahaver i Byernes Udkanter, stiftedes den
første Kolonihaveforening 1884 af Landstingsmand
Jørgen Berthelsen i Aalborg. I København
blev de første K. anlagt 1891 af Foreningen
»Arbejdernes Værn«, og Aaret efter stiftedes paa
Tilskyndelse af Torveassistent P. Hansen »Det
københavnske Haveselskab«. Efterhaanden opstod en
Mængde andre Foreninger og Selskaber baade ved
København og Provinsbyerne, og der findes f. T.
næppe nogen Købstad uden K. 1908 stiftede en
Kreds af 20 københavnske Foreninger
»Kolonihave-Forbundet«, der i 1914 udvidedes til
at omfatte hele Landet og i 1919 tæller 226
Foreninger. Denne Organisation, for hvilken
Landstingsmand Jørgen Berthelsen er Præsident
og C. Nielsen er Formand og Redaktør af
Medlemsbladet »Kolonihaven« (1 Gang mdl.),
modtager et aarligt Tilskud af Staten, der i
1918—19 udgør 20,000 Kr. Foruden nogle stedlige
Konsulenter har Forbundet fra 1. April 1919 sin
egen Statskonsulent (se under Foreninger I S. 265).
En Del Foreninger staar dog uden for Forbundet.
Kolonihaveforeningerne er dannet enten rent
privat eller mere offentligt, ligesom ogsaa den Jord,
de har lejet paa kortere eller længere Aaremaal, er
i privat eller kommunalt Eje. Foreningerne staar
som Mellemled mellem Ejerne og Brugerne, og
sørger for den første Ordning, samt for Indhegning,
Inddeling og Vejes og Ganges Anlæg efter en
bestemt Plan, for Vandindlæg eller Brøndgravning
o. lign., samt senere for Udlejning, Ordenens
Overholdelse ifølge Foreningens Vedtægter m. m., samt
ofte for Fællesindkøb af Gødning, Frø, Planter,
Haandredskaber o. lign. 1917 paabegyndtes med
Statens Tilskud Anlæget af Mønsterkolonier og
Forevisningshaver for at vise Fordelene ved
planmæssig Drift af Enkelthaverne og hele Arealet,
samt for i den dertil hørende Forevisningshave at
dyrke et større Antal Sorter af Blomster- og
Nytteplanter, vise forskellige Dyrkningsmaader,
Gødningens Brug o. s. v. Konsulenterne afholder
Forevisninger, Foredrag og korte Kursus, og leder
Udstillingerne. I Krigsaarene tog Sagen meget stærk
Fart, da Byboerne søgte i deres egne Haver at avle
de flest mulige Havesager til Husholdningen, mest
Grønsager, men ogsaa i de større Haver Blomster
og nogen Frugt. Dette sidste dog mest, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
