Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 51 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kræft hos Frugttræer - Kræge - Kræntning - Kubikberegning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og brændes, medens Kræftsaar paa Stammen, i
Tiden Oktbr.-Marts, bør udskæres med et skarpt Snit
saa dybt, at man kan se det friske Ved, hvorefter
Saaret bestryges med Kultjære eller vaskes med
Blaastensopløsning.
F. K. R.

Æblegren, angreben af Kræft.

Kræge se Blomme, Grundstammer til
Frugttræer og Prunus insititia.

Kræntning hos Vindruer viser sig ved, at
Druerne afslutter deres Udvikling for tidligt, uden at
Angreb af Dyr, Svampe eller Bakterier er
medvirkende. K. viser sig under to Former: A.
Solbrand fremkommer paa halvmodne, endnu
grønne Druer, naar det efter længere Tids
Graavejr pludselig bliver Solskin og Temperaturen i
Huset stiger hurtigt, eller naar der beskæres for
kraftigt om Sommeren, saaledes at Klaserne
berøves deres naturlige Løvskærm; Druerne bliver
indfaldne, først paa den ene Side, senere helt
rynkede og blygraa af Farve; Drue- og Klasestilkene
bliver brune og indtørrede. Denne Form af K.
forebygges ved moderat Beskæring, ved Skygning
og Luftning, saaledes at Druerne ikke udsættes for
for stærkt Lys og for høj Varme. B. Egentlig
K. optræder henimod Modningens Slutning;
Druerne bliver ikke rynkede, men holder sig sure og af
en rødlig Farve; Drue- og Klasestilkene bliver
tørre og brune; Kork vorter paa dem bliver stærkt
fremtrædende. Aarsagerne til denne Form af K.
er ikke tilstrækkelig kendt. Sygdommen
forebygges ved en i alle Henseender god Dyrkning af
Vinstokken.
F. K. R.

Kubikberegning kaldes den Beregning, ved
hvilken man udfinder de forskellige Legemers
Rumfang ɔ: Kubikindhold (Volumen) i Forhold til en
bestemt Kubikenhed, f. Eks. i Forhold til 1
Kubikmeter, m³. Til Enhed vælger man en Tærning,
hvis Sider er en Længdeenhed, f. Eks. 1 m, og den
benævnes da 1 m³. Kubikindholdet af et
retvinklet firkantet Legeme (Fig. 1)
er = Længden X Bredden X Højden eller
Grundfladens Fladeindhold X Højden (om Beregning af
Fladeindhold se Fladeberegning). Eks.: En Kasse, som
er 5 m lang, 4 m bred og 3 m høj, har altsaa et
Kubikindhold af 5 X 4 X 3 = 60 m³.
Kubikindholdet af et Prisme (Fig. 2 og Fig. 3) er =
Grundfladens Fladeindhold X Højden. Grundfladen er
her et tresidet Plan a b c, altsaa (a c X h/2) X m n.
Et Loft er 6 m bredt, 4 m højt og 20 m langt, har
altsaa et Kubikindhold af (6 X 4/2) X 20 = 204 m³.
Kubikindholdet af en Pyramide (Fig. 4) er
= Grundfladens Fladeindhold X 1/3 af Højden.
Kubikindholdet af en parallelt med
Grundfladen afstumpet Pyramide (Fig. 4)
a b c d e f g h med Grundfladerne x og y er =
(x + y + √x+y) X h/3
— Kubikindholdet af en Kegle (Fig. 5) er =
Grundfladens Fladeindhold X 1/3 Højde. —
Kubikindholdet af en parallelt med
Grundfladen afstumpet Kegle Fig. 5 a b c d
Grundfladens Radius R, Topfladens Radius r. Legemet
a b c d er =

(R² + r² + R X r) X 3,14 X h/3.

Kubikindholdet af en Cylinder er =
Grundfladens Fladeindhold X Højden. — Kubikindholdet
af et tagformet Legeme med 4
Skraaninger, som hviler paa en
rektangulær Flade (Fig. 6), er = Grundfladens Bredde
X 1/2 Højde (kl) X Middeltallet af de 3 parallele
Kanters Længde (c g, a e og b f). —

Fig. 1.

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>