Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 53 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulegravning - Kulsukker - Kultivator - Kultjære - Kulturrum - Kummin - Kunstgødning eller Handelsgødning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 2 viser. Først udgraves en Grøft C D i to
Spadestiks Dybde med to Opskovlinger, og Jorden
herfra lægges ved C¹ D¹ saaledes, at Overgrund og
Undergrund holdes hver for sig. Ønskes Jorden
løsnet i tre Spadestiks Dybde, omgraves Bunden G.
Derpaa fyldes Grøften saaledes, at Jorden i E kastes
ned i D og Jorden i F lægges ovenpaa D, altsaa i C,
og saaledes fremdeles, indtil den sidste Grøft i
Stykket B fyldes med Jorden ved C¹ og D¹. Er
Jordstykket kun inddelt i en enkelt Række
Strimler, maa man, naar man er kommen til Enden af
Stykket, med Trillebør hente den fra den første
Grøft opgravede Jord og kaste den ned i den
sidste Grøft. Har Jordstykket en vekslende Bredde,
afpasses hver Grøfts Bredde efter den foregaaendes
Længde, for at den udgravede Jord netop kan fylde
den. Undergrundsgravning foregaar paa
omtrent samme Maade som Kule- og Reolgravning,
kun med den Forskel, at det nederste Jordlag, det
andet Spadestik, forbliver paa sin Plads, idet det
kun omgraves.
G. B.

Fig. 2.

Kulsukker se Symphytum.

Kultivator se under Haveredskaber.

Kultjære anvendes til Overstrygning af
Saarflader hos træagtige Planter for at hindre Infektion
med Snyltesvampe gennem disse, se
Saarbehandling.
F. K. R.

Kulturrum se Bakker, Frugtkasser,
Kasser, Varmebed og Væksthus.

Kummin (s.) se Kommen.

Kunstgødning eller Handelsgødning. Den stedse
stigende Betydning, som de kunstige Gødninger
har faaet for dansk Jordbrug, ses af de hosstaaende
Tal for Overskudsindførslen gennem en Aarrække.

Anvendelse af Kunstgødning her i Landet er
først bleven almindelig i sidste Trediedel af
forrige Aarhundrede.

De først anvendte Kunstgødninger var Benmel
og Peru-Guano. Efterhaanden som Landbruget her
har faaet et industrielt Præg, og Opdyrkningen af
raa Jorder (Moser og Heder) har taget Fart, er
Kunstgødningsforbruget i stærk Stigning og maa
nu betegnes som meget stort. I Havebruget spiller
Anvendelsen af Kunstgødning endnu langt fra den
Rolle som i Landbruget, hvilket dels skyldes, at
Havebrugerne har mindst Kendskab til
Kunstgødningens Anvendelse; men ogsaa i nogen Grad har
sin Grund i, at Staldgødningen foruden at
indeholde alsidig Plantenæring forbedrer Jordens
fysiske Forhold i Henseende til Varme og Fugtighed
og endvidere forøger Jordbundens Bakterieindhold,
Forhold som har stor Betydning for de
Havebrugsplanter, som her i Landet er nær Nordgrænsen for
Dyrkning paa Friland. — K.’s Værdi som
Plantenæring afhænger af dets Indhold af Kvælstof,
Fosforsyre, Kali og Kalk og den Opløselighedsgrad,
hvori disse Stoffer findes. Opløselighedsgraden
afhænger af de kemiske Forbindeser, hvori
Værdistofferne forefindes, og for Kalk og
Fosforsyregødningernes Vedkommende endvidere af Stoffets
Findeling. K. kan anvendes som eneste Gødning til
Erstatning for naturlig Gødning. Der maa saa
anvendes ensidige Gødningsstoffer i saadan indbyrdes
Mængdeforhold, at det svarer til vedkommende
Planters Krav til Næring. En saadan Anvendelse
af K. vil ofte være fordelagtig, hvor
Staldgødningen er vanskelig at faa i tilstrækkelig Mængde,
eller hvor den er meget dyr. Endvidere er det ofte
en Fordel, at de kunstige Gødninger, særlig
Salpetergødningerne, virker meget hurtigt. Endelig
kan K. med særlig Fordel anvendes til
Afhjælpning af Virkningen paa Plantevæksten af
Jordbundens eller den til Raadighed værende Gødnings
Ensidighed med Hensyn til Indhold af Plantenæring;
og til Imødegaaelse af enkelte Planters ensidige
Krav til Næringsstoffer. Ensidige
Jordbundsforhold findes f. Eks. i Mosejord, der indeholder stor
Kvælstofmængde — dog i tung tilgængelig Form
— men meget ringe Mængder af Fosforsyre, Kali
og Kalk. Hedejord er særlig fattig paa Fosforsyre,
og denne Egenskab har ogsaa ofte ældre
Agerjorder, som i en Aarrække har været anvendt til
Korndyrkning. Lerjorderne er ofte ret rige paa
Kali. Tidligere merglede eller kalkede Jorder
bliver, især hvor der gødes stærkt, i Løbet af nogle
Aar igen kalktrængende. — Ensidige naturlige
Gødninger er Latrin, som er fattig paa Fosforsyre
og Kali, og Ajle, som er fattig paa Fosforsyre. Der
maa derfor sammen med disse naturlige Gødninger
tilføres passende Mængder af henholdsvis
Fosforsyre og Kali til Latrin og Fosforsyre til Ajle. —
Bælgplanter stiller store Krav til Kalk, Kali og
Fosforsyre; men Kvælstoffet optages fra Luften,
naar den nødvendige Bakterie er tilstede i
Jordbunden. Frugttræer og Frugtbuske vil ofte af
rigelig Kvælstofgødning paavirkes til for livlig
Vækst, som forringer Modstandsdygtigheden mod
Sygdomme som Kræft og Stikkelsbærdræber.
Rodurter, Bladplanter og Kaalarter stiller store Krav
til Gødning, særlig til Kvælstof.

K. forhandles som ensidige, ublandede Gødninger,

Gennemsnit af Aarene	Fosfater og blandede Gødninger Mill. kg.	Chilisalpeter Mill. kg.	Kalisalte Mill. kg.	Ialt Mill. kg.
1871-75	16.11	0.03	—	16.14
1876-80	14.18	0.13	—	14.31
1881-85	12.91	0.17	—	13.08
1886-90	21.30	0.38	0.22	21.96
1891-95	31.68	1.30	3.59	36.57
1896-1900	47.20	4.36	9.30	60,86
1901-05	61.86	8.84	12.18	82.88
1906-09	100.92	18.75	12.00	131.67
1914	202.95	[1] 42.59	23.67	278.57

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>