Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvælstofbinding ved frit levende Mikroorganismer - Kvæsurt - Kælderhals - Kælderæsel - Kærlighedsæble - Kær Mysse - Kærnefrugtskimmel - Kødædende eller insektædende Planter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sjældent optræder i mere kalkfattige Jorder og
aldrig i Jorder, der indeholder blot Spor af fri Syre.
De kvælstofbindende Mikrobers Udvikling i Jorden
er betinget af Tilstedeværelse af let tilgængelige
Kulstofforbindelser (f. Eks. Sukker, Pentosaner,
organiske Syrer o. a.) og mineralske Stoffer —
særlig Kalk og Fosforsyre. Det er sandsynligt, at de
grønne Alger i Agerjorden ofte spiller en
væsentlig Rolle for disse Mikroorganismers Forsyning med
Kulstofnæring. Humusstofferne virker stærkt
fremmende paa Azotobacters Kvælstofbinding, uden dog
at kunne udnyttes som Kulstofnæring af denne
Organisme. Rigelig Lufttilgang til Jorden fremmer
ligeledes i væsentlig Grad Azotobacterudviklingen
og dermed Kvælstofbindingen i Jorden, hvorimod
Tilstedeværelsen af større Mængder let opløselige
Kvælstofforbindelser virker stærkt hemmende paa
denne Bakteries Udvikling, idet den under disse
Forhold fortrænges af andre Bakteriearter.
H. C.
Kvæsurt se Sanguisorba.
Kælderhals se Daphne.
Kælderæsel se Bænkebidere.
Kærlighedsæble se Tomater.
Kær Mysse se Calla.
Kærnefrugtskimmel (Sclerotinia
eller Monilia fructigena) optræder
især paa Æbletræer, mindre almindelig paa
Pære- og Kvædetræer; henimod Modningen
kan K. ogsaa angribe Blommer, der ellers
— ligesom andre Stenfrugttræer — ikke
angribes af K. Angrebet begynder i
Blomstringstiden, idet Blomsterne smittes gennem
Griffelen; de angrebne Blomster visner
hurtigt ligesom de Blade, der findes i deres
Nærhed; de angrebne Træer kan se ud, som om
de havde lidt af Nattefrost; paa de visne
Plantedele udvikles i fugtigt Vejr graabrune,
sporedannende Smaavorter af Størrelse som et
Valmuefrø. Herfra spredes Smitten i
Sommerens Løb til de modnende Frugter, der faar
brune Raadpletter, som vokser meget
hurtig og til Slut ødelægger Frugten helt; paa
dem udvikles der Sporer, ofte i koncentriske
Ringe, hvorved Sygdommen spredes til
andre Frugter. Æbler, angrebne af K., bliver
ofte helt sorte og blanke. K. overvintrer i
de angrebne Skud, i de indtørrede Frugter,
som bliver siddende paa Træerne, og i
nedfalden, raadden Frugt; Angrebet breder sig
især i fugtige Foraar og Somre. K.
bekæmpes ved Vinterbehandling, bestaaende i
Bortskæring af syge Skud, Indsamling af de
tørre Frugter paa Træet og under dette og
Sprøjtning med 3 pCt. Blaastensopløsning. Om
Sommeren fjernes de angrebne Skud, og
under Frugtens Modning sprøjtes med
Bordeauxvædske eller Svovlkalk. Gødskning med Kalk og
Fosforsyre kan øge Træernes Modstandsevne mod K.
F. K. R.
Kødædende eller insektædende
Planter. Saaledes
benævnes en Del Planter, der har den Egenskab ved
Hjælp af særlige Organer at kunne optage organisk
kvælstofrig Næring af dyriske Dele og derved
supplere den ad sædvanlig Vej optagne Næring. De
kødædende Planter er ganske vist i Stand til at
trives uden Kødernæring, hvilket ofte kan iagttages
ved Dyrkning af dem under Glasklokke, men det
er dog for flere Arters Vedkommende ved Forsøg
paavist, at Fodring af dem med Kød virker
gavnligt paa deres hele Udvikling. De k. Pl. tilhører
forskellige Familier, og Indretningerne til denne
ejendommelige Ernæringsmaade hos dem er af
meget forskellig Art. Fangstapparaterne kan i
Hovedsagen henføres til tre Slags, nemlig Kirtler, der
udsondrer en klæbrig Vædske, Klapfælder, der ved
Bevægelser fanger Dyrene, og endelig Beholdere,
der virker som Faldgruber. Af kødædende Planter
kan nævnes Cephalotus follicularis
Labill. fra Vestaustralien, en lille lav Plante med dels
lancetformede og dels kandeformede med Laag
forsynede Blade, hvis brunrøde og vingede Kande er
3-6 cm lang, Laaget er purpurrødt og lyserødt
broget. I Kanderne findes ofte døde Insekter. Dyrkes
i tempereret Hus. Dionæa muscipula L.,
den amerikanske Fluefanger, hører hjemme i
Sumpegne i Karolina, dens Bladplader er i Randen
forsynede med Børster og kan klappes sammen om
Midtribben saaledes, at Børsterne griber ind mellem
hverandre; paa hver Bladhalvdel sidder dernæst
tre Haar, og naar disse berøres, lukker Bladet sig
om Insektet, hvorefter der af Kirtler paa Bladets
Overside udskilles en Vædske, der fortærer Dyret.
Tempereret Hus. Drosera, Soldug, med
Bladpladerne tæt besatte med Kirtelhaar. Ved
Berøring af et lille Insekt bøjer Haarene sig sammen
om dette, der derefter dræbes og fordøjes af den
afsondrede klæbrige Vædske. D. rotundifolia
L., rundbladet S., er almindelig hos os i
Tørvemoser, medens den store smukke D. binata Labill.,
 |
| Sarracenia flava. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
