Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Køkkenhaven - Køkkenløg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faar man den ikke netop behandlet paa det rette
Tidspunkt, kan det have uberegnelige Følger. Med
Hestekraft og de amerikanske Haveredskaber (se
Haveredskaber) kan man langt bedre sikre sig,
at Foraarsarbejderne og Redningsarbejderne
udføres i rette Tid, end naar man er henvist til
Haandkraft. Til tidlige Kulturer anbringer man mindre
Kvarterer eller Rabatter ved Sydsiden af de
Læbælter, der har Retning fra Øst til Vest. Af
Hensyn til Køkkenurternes større eller mindre
Fordringer til Gødning og Dybdebehandling af Jorden
vilde det være heldigt, om man kunde indrette
Benyttelsen af K.’s Kvarterer saaledes, at der blev
iværksat en Art Vekseldrift; i Praksis er dette
imidlertid ofte uigennemførligt. Til Vejledning skal
dog anføres, at i 1ste Kvarter, som er nygødet, kan
dyrkes Hovedkaal, Blomkaal, Peberrod, Agurk.
Græskar, Selleri, Porre, Cardon o. fl., i 2det
Kvarter, som lades ugødet, dyrkes Rosenkaal, Rødbeder,
Gulerødder, Persillerødder, Skorzonerrødder,
Havrerødder, Roer, Knudekaal, Radiser, Ræddiker, Salat,
Spinat og Løg. 3dje Kvarter gødes med Kompost,
Melkalk, Benmel eller fosforsur Kalk og dyrkes
med Ærter og Bønner. I de her nævnte 3 Kvarterer
veksler man saaledes, at det Jordstykke, der det
ene Aar har været 1ste Kvarter, det næste Aar
bliver 2det Kvarter og saa fremdeles. 4de Kvarter
bruges til fleraarige Kulturer, graves et eller to
Spadestik dybt, hvis Forholdene tillader det, og
gødes. Medens Jordarealet til 1ste, 2det og 3dje
Kvarter kan være af samme Størrelse, lader man Arealet
til 4de Kvarter være 2 eller 3 Gange saa stort,
dels af Hensyn til den fleraarige Kultur, som de
paagældende Planter fordrer, dels fordi de fleste af
denne Gruppe Køkkenurter ikke giver noget
Udbytte i første Aar. — Indenfor de enkelte
Kvarterer sørger man saa vidt muligt for, at de
Jordstykker, der et Aar har givet Rodvækster, det
følgende Aar kommer til at give Bladvækster o. s. v.,
endvidere maa Planter af samme Familie helst ikke
to Aar i Træk komme paa samme Jordstykke. I
Privathaver stilles der i Reglen det Krav, at der fra
K. skal leveres alle Køkkenurter, uden Hensyn til,
om Jorden er egnet for Kulturen eller ikke, og
det bliver da Gartnerens Sag at skaffe disse, til
Trods for de ofte uforholdsmæssige Udgifter til
Jordforbedring, som dette medfører. I en K., der
er bestemt til Salg af Produkterne, vil man
derimod kun dyrke de Køkkenurter, som der er bedst
Afsætning for, og som de forhaandenværende
Jordbundsforhold passer særlig til. I Handels-K. bliver
derfor disse to Faktorer det bestemmende for det
Mængdeforhold, hvori man dyrker de forskellige
Køkkenurter. Det vil under alle Forhold være at
anbefale hvert Aar at tegne et Kort over
Køkkenurternes Anbringelse i de forskellige Kvarterer, for
at man altid kan have let Adgang til at se, hvor
de forskellige Køkkenurter har staaet i de
foregaaende Aar. Jo længere Tid der hengaar mellem
hver Gang, samme Køkkenurt dyrkes paa samme
Sted, desto bedre vil den udvikle sig. De for
tidlige Køkkenurter bestemte Rabatter, hvor man ikke
kan undgaa, at de samme Planter dyrkes med 1
eller 2 Aars Mellemrum paa samme Sted, maa ofte,
helst hvert andet eller tredje Aar, have frisk
Kogødning, eller, hvis det er Planter, der ikke taaler
frisk Gødning, da gammel Gødning; hvert 3dje eller
4de Aar gives Melkalk. Naar man tillige ofte
anvender dyb Gravning, kan de tidlige Rabatter i
Reglen, uden at Udbyttet kendelig formindskes,
vedblive at give de samme Produkter, saa længe man
ønsker det. De tidlige Rabatter, hvor Hestekraft
vanskeligt kan finde Anvendelse, kan i Modsætning
til Havens øvrige Kvarterer passende indfattes med
lave, fleraarige Køkkenurter som Syre, Timian,
Parløg el. l. Den store Mængde mindre væsentlige
Køkkenurter, som ikke er nævnte ovenfor,
anbringes, hvor der kan afses Plads til dem; alle, der
har en kort Udviklingsperiode, dyrkes enten før
eller efter at Jorden optages af Hovedafgrøden. Salat,
Spinat, Kørvel, Radiser, Kruspersille dyrkes ofte i
Privathaver paa Kanten af Bede med høje Ærter,
Stangbønner og Agurker som Bikultur.
Jordstykker, der har været dyrkede med tidlige Kartofler,
tidlige Ærter, Majroer, tidlig Sommerkaal og
Blomkaal, kan benyttes til Radiser, Høstroer og
Grønkaal. Man bør sørge for, at intet Jordstykke i K.,
i alt Fald indtil August, ligger ubenyttet hen.
N. H.
Køkkenløg, Kökkenlök (s.), (Liliaceæ). Under
denne Fællesbetegnelse for de i Køkkenhaven
dyrkede Løg indbefattes Rødløg med spanske Løg,
Skalotløg med Kartoffelløg, Perleløg, Hvidløg,
Rokambol, Etageløg, Purløg og Pibeløg.
Rødløg, Allium Cepa L., er toaarig.
Hjemstavnen er ubekendt, men maa formentlig
findes i den gamle Verdens varmt tempererede Zone.
Varieteterne deles gerne i to Grupper, mellem
hvilke der er alle Slags Overgange, nemlig de
egentlige Rødløg og de spanske Løg. 1) De
egentlige Rødløg er mindre, skarpere og
mere haardføre end de spanske Løg. Farven
veksler mellem mørkerødt, gult og hvidt. Rødløg
anvendes meget, men kun i smaa Mængder ad
Gangen, som Krydderi i Husholdningen. De skarpere
røde Varieteter er imidlertid i den senere Tid ved
at fortrænges af de mildere gule Zittauer Løg.
Blandt Rødløg Varieteter skal nævnes: Flad
mørkerød Brunsviger, flad blodrød
Hollandsk, gul Hollandsk, Williams
Magnum bonum, som er oval og rødgul,
Queen, der er lille, hvid og den tidligste af alle,
hvid Hollandsk, som er noget sildigere og
mindre holdbar, og endelig de gule og røde
Zittauerløg, der er holdbare. Kultur:
Formeres ved Frø, som enten kan saas paa Friland paa
Blivestedet eller paa Bænk med senere Udplantning.
Naar Frøet saas umiddelbart paa Friland, sker det
om Foraaret, saa snart Jorden er til at behandle, der
foraarsgraves ikke, men man indskrænker sig til
at jævne Klumperne med Riven. Jordstykket maa
ligge fuldt udsat for Solen, og Jorden maa ikke
gerne være for let (helst skørleret) og maa være
godt afdrænet, godt muldet og meget næringsrig.
Løg kan godt dyrkes i frisk gødet Jord, men
Gødningen maa da være paaført Jorden om Efteraaret.
Det kan anbefales at gøde med gammel Gødning,
Guano, Sod el. 1. Navnlig skal Sod være af god
Virkning, idet den ikke alene gøder, men tillige
afværger Angreb af Løgfluen. Frøet saas helst med
Maskine i enkelte Rækker med et Mellemrum af
25-30 cm eller med Haanden i 6 Rækker paa langs
af et 1,20 m bredt Bed, i dette Tilfælde maa det
kun dækkes med et c. 1 cm tykt Jordlag, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
