- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
62

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Køkkenløg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bedene gøres 1,20 m brede med 50 cm Gang. Der
lægges i Riller 4 Rækker af den store Skalotte paa
hvert Bed og 5 Rækker af den mindre med 25 cm
mellem hvert Løg i Rækkerne og saa dybt, at
Løgene er dækkede med 4 cm Jord. Til Lægning
vælges en Mellemstørrelse af den store Skalotte og
de største Løg af den mindre. Saa snart der viser
sig Frøstængler, knibes Spidsen af, og de visner da
bort. Er Jorden let, og der indtræder langvarig
Tørke, maa der grundvandes, men ikke for ofte.
Den øvrige Pasning indskrænker sig til Renholdelse,
Naar Toppen visner, tages Løgene op, og efter at de
har henligget nogle Dage i Solen for at tørres,
flyttes de i Hus og afpudses ved Lejlighed. S.
opbevares bedst om Vinteren paa et Loft eller i en
Kælder; de taaler vel en Del Frost, naar de ligger
urørt, saa længe de er frosne, men opbevarede
frostfrit holder de sig bedre. — Kartoffelløg,
Potatislök (s.), kaldes ogsaa ofte for russiske
Skalotter
; de er nærbeslægtede med Skalotter,
men er mildere i Smagen. De dyrkes kun
sjældent her til Lands; behandles som den store danske
Skalotte.

Perleløg er en Kulturform af Allium
Ampeloprasum L. var. typicum, som er lavere og
blomstrer sjældnere end Stamformen, og den kan
ikke, som det almindeligt antages, avles ved at
afskære Blomsterstænglerne af Porre. P. er lille
og hvid og formeres udelukkende ved Sideløg, som
dannes i rigelig Mængde. Kultur: Man
lægger de fraskilte, enkelte Perleløg paa Friland først
i Septbr. Voksepladsen maa være solaaben,
Jorden mere let end svær, muldrig og meget
næringsrig. Løgene lægges i 6 Rækker paa langs af et
1,20 m bredt Bed, 5 cm mellem Løgene og 3 cm
dybt. Straks efter Lægningen dannes Toppen, som
kun bestaar af Rodblade og holder sig frisk
Vinteren over, idet Planten er fuldstændig haardfør.
Væksten afsluttes først andet Aar ved St.
Hansdagstid, hvilken Periode indledes ved, at Bladene
gulner. Saa snart dette viser sig, optages
Planterne og lægges til Tørring oven paa Bedet, idet
man vilde have sværere ved at faa hele Løgknippet
samlet op, hvis man ventede længere hermed.
Efter nogle Dages Forløb lægges de ind paa et
luftigt Loft, hvor de senere, naar man har Lejlighed,
pudses og sorteres, idet de middelstore tages fra til
Køkkenbrug. I Begyndelsen af Septbr. foretages
derpaa den ny Lægning paa et nyt Jordstykke, og
hertil kan de smaa Løg godt anvendes. Har man
imidlertid tilstrækkeligt af store Løg, giver disse
større Udbytte. Planten kan dyrkes flere Aar i
Træk paa samme Sted uden fornyet Lægning, blot
ved de mange Smaaløg, som den let kan bringes
til at efterlade i Jorden ved Optagningen. Vil man
omsider forlade et saadant Jordstykke for deri at
dyrke andre Vækster, kan man let rense Stykket
ved Dybgravning.

Hvidløg, Allium sativum L., er en
fleraarig, haardfør Løgart, som rimeligvis
stammer fra ørkenagtige Strækninger i Centralasien.
Bruges som Krydderi og Husraadsmiddel, men paa
Grund af dets ejendommelige Smag og
gennemtrængende Lugt er det af meget ringe Betydning
her i Landet. Kultur som for Skalotter, kun
maa Jorden gerne være sværere. Kan blive
staaende flere Aar paa samme Sted, men Udbyttet
bliver da ringere.

Rokambol, Allium Scorodoprasum
L., er vildtvoksende her i Landet og i største
Delen af Europa, har mildere Løg end Hvidløg,
udvikler i Reglen Blomsterstængel med Yngleløg,
men ikke Blomster. Yngleløgene benyttes, da de
er saa smaa, kun til Formering, men giver først
Udbytte i andet Aar efter Lægningen, hvorfor det
almindeligste er at formere den ved de
underjordiske Sideløg. Kultur som Skalotter. Lægges saa
snart Jorden er bekvem, 5 Rækker paa 1,20 m bredt
Bed, 5 cm dybt. Jordstykket maa være solaabent,
helst noget leret, ikke fugtigt, næringsrigt, men
ikke nygødet.

Etageløg eller ægyptisk Luftløg,
Allium proliferum, Schrad., er en fleraarig
i Ægypten hjemmehørende Art, der ligesom forrige
danner Yngleløg i Blomsterstandene, men i
Modsætning til denne ofte i flere Etager over hinanden;
i den øverste Etage kan der fremkomme Blomster.
Saavel de over- som de underjordiske Løg, der bliver
temmelig store, kan anvendes. Formeringen sker
ved Topløg. Planten kan blive staaende paa
samme Plads i flere Aar, men toaarig Kultur er den
mest anvendte, hvor Planten dyrkes. Hos os spiller
den slet ingen Rolle.

Purløg, Gräslök (s.), Allium
Schoenoprasum
L., Mellemeuropa, er ligesom Pibeløg
en haardfør, fleraarig Løgart, hos hvilken
Løgdannelsen er meget tilbagetrængt, saa at dens
vedvarende, underjordiske Dele mere ligner en sædvanlig
Mellemstok end virkelige Løg. Det er kun Bladene,
der benyttes. Anvendes ikke meget hos os.
Formeres ved Frøudsæd eller ved Deling, som bør
foretages hvert 3.-4. Aar. Planterne gives en
indbyrdes Afstand af 16 cm. Benyttes gerne som
Indfatningsplante i Køkkenhaven.

Pibeløg, Allium fistulosum L.,
Sibirien; med Hensyn til Anvendelse og Kultur kan
henvises til Purløg, kun gøres Afstanden mellem
Planterne 25 cm. Foruden ved Deling kan den
formeres ved Frø.
N. H.

illustration placeholder
Hvidløg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free