Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laager og Indgangsporter - Landbohaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er kødfarvede med mørkerøde Pletter. L.
tricolor Thbg., Blomsterne stærkt rødgule og grønne;
de yderste Blosterflige lancetformede, de inderste
tungeformede og mindst dobbelt saa lange som de
yderste. Varieteten quadricolor har endnu
flere Farver i Blomsten, og lutea, hvis yderste
Blosterblade er gule med grønne Rande, medens
de inderste er grønne, blomstrer om Foraaret. L.
versicolor Baker., med 3 Varieteter:
unicolor med mørkerødt Bloster, purpurea, hvis
yderste Blosterflige er hvide med grøn Spids,
medens de indre er purpurfarvede; fragrans med
hvide, i Spidserne røde, vellugtende Blomster.
Kultur: L. formeres ved Smaaløg. Til
Blomstring i Foraarsmaanederne lægges Løgene i Aug.
i Potter ined godt Dræn og i en Jordblanding af 2
Dele Markjord, 1 Del Bladjord, lidt gammel
Kogødning og rigeligt Sand i Jorden samt Sand
umiddelbart om Løget. Der anbringes 6 Løg sammen i
en 14 cm Potte, og Løgene lægges saaledes, at de
dækkes med c. 2 cm Jord. De sættes derefter i en
kold Bakke eller Kasse, hvor Frosten kan holdes
ude. En Vanding gives straks efter Plantningen,
men ellers vandes ikke, før Væksten er begyndt. I
Løbet af Vinteren vandes sparsomt, men naar
Væksten begynder paa ny næste Foraar, vandes
rigeligt. Man maa give saa meget Lys og Luft i
Løbet af Vinteren som muligt, og i Febr.-Marts
maa det paases, at der ikke bliver for varmt, men
paa den anden Side maa kold Træk undgaas, da
Bladene ødelægges derved. Naar
Blomsterknopperne begynder at vise sig, gives en Vanding med
Gødningvand. Jo mindre kunstig Varme Planterne
faar, og jo mere Sol de er udsatte for, desto
smukkere Farver faar Blomsterne. Naar Blomstringen
er til Ende, sættes de ovenpaa Jorden i et
Varmebedsvindue, fuldt udsat for Sol, og naar Bladene
er gule, ophører man med Vandingen, hvorefter de
holdes tørt, indtil Plantningen skal finde Sted i
Aug.
Edv. B.
Lackviol (s.) se Cheiranthus Cheiri.
Lactuca se Salat.
Lagenaria (Cucurbitaceæ). L. vulgaris Ser.,
Indien, Flaskegræskar; enaarig, rankende, med
Frugter i bizarre Former. De almindeligst
forekommende er Pilgrimsflaske- og
Herkuleskølle - Græskar. Kultur som omtalt for
Cucumis, dog fordrer L. mere Varme end hin.
L. F.
Lagerstroemia (Lythraceæ), Koldhusplante. L.
indica L., Kina; en 2 m høj Busk med
ægformede, glinsende Blade og store, prægtige,
kødfarvede Blomster, der er lidt krusede i Randen og
sidder i lange Klaser i Spidsen af Aarsskuddene;
Aug.-Septbr. Kultur: L. formeres i Reglen ved
Stiklinger af unge Skud om Foraaret, fordrer en
Blanding af lidt leret Markjord og Tørvejord; holdes
helst i store Potter, kan ogsaa udplantes i en
Vinterhave. Efter Blomstringen holdes Planterne tørt,
og hen paa Foraaret udtyndes og forkortes Grenene,
hvorefter de stilles lidt varmt, for at de kan
begynde at skyde; om Sommeren kan de anbringes
paa et beskyttet Sted paa Friland, om Vinteren
vandes de kun, naar Jorden er meget tør.
F. E.
Lagerträd (s.) se Laurus.
Lagurus (Gramineæ). L. ovatus L.,
Fløjelsgræs (n.), Europa; enaarigt, meget smukt Sirgræs,
anvendeligt til saavel friske som tørrede Buketter
og til Indfatning om blandede Sirgræsgrupper;
30-40 cm højt; blomstrer i Juli-Septbr. Kultur:
Saas i Marts-April i kold Bænk, udplantes i Maj
med 20-25 cm Afstand. Kan ogsaa saas paa
Voksestedet sidst i April til først i Maj. Frøets
Spirekraft 2 Aar; Spiring i Løbet af 10-14 Dage.
L. F.
Lakmusprøve se under Bordeauxvædske,
Kalkens Betydning i Jordbunden og
Kalktrang.
Lamarckia (Gramineæ). L. aurea L.
(Chrysurus cynosuroides Pers.) Middelhavslandene;
enaarigt Sirgræs, anvendeligt til Indfatning og til
saavel friske som tørrede Buketter; 20-30 cm;
blomstrer i Juli-Aug. Kultur: Saas i kold
Bænk i April, udplantes i Maj med 15-20 cm
Afstand. Kan ogsaa saas paa Voksestedet. Frøets
Spirekraft 1-2 Aar; Spiring i Løbet af 1-2 Uger.
L. F.
Lambertsnød se Corylus maxima og
Hassel.
Lamium (Labiatæ), Tvetand. Planter med
modsatte Blade og Blomsterne tæt samlede i
Bladhjørnerne; de her nævnte Arter er fleraarige og har
røde Blomster og stilkede, grofttakkede Blade. L.
maculatum L., Europa; 0,4 m; Bladene er
triangulært-hjerteformede, ofte med en stor
sølvhvid Plet i Midten; Juli. En Form, var.
aureum, har guldgule Blade. L. Orvala L.,
Sydeuropa, 0,5-0,8 m. Bladene er
aflangt-hjerteformede; Blomsterne betydelig større end hos
maculatum; Maj. Arterne kan anvendes i Stauderabatter.
Kultur: L. formeres ved Deling og trives i
enhver god Havejord.
A. L.
Lammeøre se Stachys lanata.
Landbohaver. Skønt her vel nok i Danmark
tidligere var lidt Plantning ved Gaarde og Huse paa
Landet, er egentlige Haver dog ikke blevne
almindeligere før 100-200 Aar efter Kristendommens
Indførelse, da Kirkens Tjenere bragte saavel Lysten til
Havebrug som Planter og Frø med hertil fra Syden,
og dette endda kun i Klostrenes Nærhed og i de
gunstigere Egne, medens Landbohaver endnu et
godt Stykke ind i det nittende Aarhundrede er
sjældne i Landets barske Egne: Vest- og
Nordjylland. Klosterhaverne har sikkert været
Forbilledet for Haverne der omkring, men det var kun
smaat dermed hos de egentlige Landboere, og først
ved Udskiftningen gik det noget mere fremad.
Landhusholdningsselskabet virkede
da ivrigt for Plantning og Havers Anlæg og
tilkendte i 1780 Gartner, senere Slotsforvalter ved
Fredensborg Slot I. S. Mansa Guldmedalje for
en »Havekatekismus«, og i 1811 paalagde selve
Kong Frederik d. 6te Selskabet yderligere at virke
for Havebrugets Fremme. Siden da har Selskabet
udgivet flere Vejledninger i Havebrug, men dog
stadigt mest med Sigte paa Frugtavlen, der lige
til de senere Aar mere har haft hjemme i
Landboernes end i Handelsgartnernes Haver. Men p.
Gr. af de paafølgende Aars slette økonomiske
Forhold gik det kun smaat fremad. Haverne ved
Præste-, Proprietær- og Forpagtergaardene og hist og
her ved Landsbyskolerne var de forreste, og
endnu har vi smukke Rester fra den Tid i de gamle
hyggelige Haver, hvor hverken fransk eller
engelsk Stil var trængt ind, medens man snarere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
