Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larix (Abietaceæ), Lærk, Lärkträd (s.) - Larvegift, se Schweinfurtergrønt - Larvelim, frostfjärillim (s.) - Lasiandra (Melastomaceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kogler, der ligesom hos alle Lærkearterne som
oftest er til Stede paa Træet i store Mængder og
derfor, især om Vinteren, bidrager væsentligt til at
give dette Karakter. L. europæa D. C. (L.
decidua Mill.), Almindelig Lærk, Mellemeuropa,
Alperne, er et velkendt, hurtigvoksende Træ, der hos
os forekommer i Eksemplarer af mindst indtil 33
m Højde, med, især som yngre, pyramideformet
Vækst og med vandrette eller overhængende
Hovedgrene, hvorfra de koglebærende Sidegrene
hænger ned. Træet er baade som yngre og som ældre
meget smukt ved karakteristisk Vækst, meget
tidligt Løvspring, sin smukke, friskgrønne
Sommerdragt, der om Efteraaret førend Løvfald antager en
smuk, gul Farve, og ikke mindst i
Blomstringstiden, tæt oversaaet, som det da ofte er, med
smukke, røde Hunblomster. Dets store Værd som
Skovtræ med dets til saa mange Anvendelser søgte
og uovertræffelig varige, harpiksrige Ved skal her
ikke omtales nærmere. L. leptolepis Endl.,
Japan, er et i sin Hjemstavn meget højt, hos os
endnu kun i yngre Eksemplarer forekommende
Træ. Erfaringer andetsteds fra, saavel som de
allerede herfra foreliggende Erfaringer, gør det dog
sandsynligt, at det ogsaa hos os vil blive et Træ
af Betydning, muligvis tillige i Skovkulturen. Som
Prydtræ udmærker det sig ved sin forholdsvis
brede, regelmæssige, pyramideformede Vækst med
vandrette Grene, sin, særlig om Vinteren,
paafaldende smukke, glinsende rødbrune Grenfarve og sin
blaagrønne Bladdragt. L. occidentalis Nutt.,
nordvestlige Nordamerika, er et i sin Hjemstavn
meget højt Træ af slank, pyramideformet Vækst,
som er indført til Europa, men som maaske endnu
slet ikke, eller i al Fald kun i ganske unge
Eksemplarer, er prøvet hos os. Efter Erfaringer
andetsteds fra kan denne Art maaske ogsaa ventes at
ville faa Betydning hos os. L. sibirica Ledeb.
(L. europæa var. sibirica Loud.), Sibirien, er et i
sin Hjemstavn meget højt Træ med i den yngre
Alder slank, næsten søjleformet, senere mere bred,
pyramideformet Krone, den ligner meget L.
europæa, men adskiller sig fra denne bl. a. ved hvide
Hunblomster og ved tidligere Løvspring. Af denne
Art forefindes der ogsaa her i Landet ret anselige
Eksemplarer (mindst indtil 13 m Højde). Erfaringer
her og andetsteds fra peger ogsaa hen paa denne
som et Træ, der kan faa Betydning hos os.
A. B.
Anvendelse: L. europæa, ligesom ogsaa L.
leptolepis, er Naaletræer med meget vekslende
Udseende, og deres landskabelige Virkning er derfor
højst forskellig efter Aarstiderne. Set fra Syd og
plantede gruppevis giver de til enhver Tid god
Variation i store Plantninger af saavel Løvtræer
som Naaletræer. Deres gyldne Høstdragt kan ofte
virke paa lang Afstand, hvorimod deres fine,
slørlette Udseende om Foraaret, saavel som Træets
lette, under fri Udvikling elegante Struktur,
kræver mindre Afstand for ret at kunne iagttages. Et
enkelt, fritstillet Eksemplar kan ofte være af stor
Skønhed. L. europæa kan anvendes i
Læplantninger og som Mellemplantning for at ophjælpe
Bøgebestand; tillige kan den ved Klipning tildannes
som elegante Pyramider og give Materiale til en
fin, ejendommelig Hæk. De sjældnere Arter kan
anvendes som fritstaaende, imellem finere Naaletræer,
i Forgrunden af større Grupper o. s. v. Kultur:
L. europæa formeres ved Frø, som saas tidligt om
Foraaret, dækkes let og holdes jævnt fugtigt, da
det ellers kun vanskeligt spirer. Spiringen kan
fremskyndes ved at lade Frøet henstaa i Vand 1-2
Døgn før det saas, og for at sikre det mod
Efterstræbelse af Fuglene er det et sikkert Middel
umiddelbart før Udsæden at indslemme det i Mønje, som
er opløst i Vand. Fremgangsmaaden ved Udsæden
og Plejen af Planterne paa Frøbedene er i øvrigt
som nævnt under Abies. De unge Planter prikles
som 1- eller 2-aarige og optages rettest om
Foraaret, men kan ogsaa optages om Efteraaret efter
fuld Modning og indslaas da dybt og godt
beskyttede om Vinteren. Før Priklingen, der som enhver
Omplantning af Lærk bedst sker tidlig om
Foraaret, studses de paa Roden; de prikles, under
Hensyn til Jordens Frugtbarhed, i 9-7 eller 5 Rækker
paa 1,20 m brede Bede, eftersom de skal staa 1
eller 2 Aar. Af Planter fra Priklebedene er
kraftige 2-aarige de bedste til Omskoling og ligeledes
til Plantning paa Blivestedet. Ved Omskoling
studses de paa Roden og plantes i Rækker med 60 cm
Afstand, hvor de da kan staa 2-3 Aar. L. leptolepis
kan tiltrækkes og behandles paa samme Maade som
L. europæa; de sjældnere Arter maa derimod helst
saas i Kasser eller Potter og behandles som de
sjældnere Abies. De kan ogsaa formeres ved
Aflægning og ved Stiklinger af halvmodne Grenspidser
i Aug. samt tidligt om Foraaret ved Podning eller
Kopulation (se Forædling) nær ved Rodhalsen paa
Grundstammer af L. europæa, der Aaret forud er
dyrkede i Potter (se under Abies). De to sidste
Formeringsmaader sker under Glas. L. er ikke
vanskelige med Hensyn til Jordbund, men trives
bedst paa let, næringsholdig, ikke for tør Jord paa
en Plads med fri Luft, og for de kælnere Arters
Vedkommende med Beskyttelse mod kolde Vinde.
J. B.
L. americana trives i det sydlige Norge. L.
europæa holder sig op til Helgeland og paa lune
Voksesteder endnu nordligere. L. sibirica er mere
haardfør end europæa og udmærket godt skikket selv
for Steder med barsk Klima.
N—k.
Larvegift, se Schweinfurtergrønt.
Larvelim, frostfjärillim (s.) bruges til at stryge
paa Fangbælter eller andre Redskaber for at fange
de Insekter, der kommer i Berøring med den. Den
faas færdig tilberedt til Købs hos Frøhandlere o. a.
For at L. skal være tilfredsstillende, maa man
fordre, at den skal være blød og klæbrig, at den ikke
efter nogle Dages Forløb danner en fast og tør
Hinde paa Ydersiden, og at den ikke opløses af
Regn eller hurtig rinder bort i Solskin. I Handelen
findes mange forskellige Slags Larvelim; og ved
Indkøb bør man saa vidt muligt forvisse sig om
dens Egenskaber. Selv at tilberede en god
Larvelim er ikke let. Hollrung angiver følgende Recept:
5 kg Harpiks og 2 kg Svinefedt smeltes i en
Jerngryde, derpaa tilsættes 1 kg venetiansk Terpentin
og til Slut 2 kg Stearinolie; den varme Masse
presses derefter gennem et Linnedklæde og hensættes
for at størkne.
A. T.
Lasiandra (Melastomaceæ), Syn. Pleroma,
halvvarmt Hus. Smukke, blomstrende Buske fra
Brasilien med firkantede Stængler, 5-nervede Blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
