Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 99 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysthuse - Lysvirkning - Lythrum - Læbeløs - Læbælte - Læderkrone - Læets Virkning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Tremmeværk, bevokset med Slyngplanter, eller
af stærktvoksende Hængetræer, hvis Kroner bredes
ud over et Stativ af Jærn eller Træ. I Stedet for
L. anvendes ofte en af en højere eller lavere Hæk
omgiven Siddeplads, men disse kan kun i
uegentlig Forstand kaldes L., da de mangler Tag;
saadanne beskyttede Siddepladser kan fremstilles af
Lind, Elm, Avnbøg, Bøg, Syrener, Jasminer,
Ligustrum o. l. (Se i øvrigt Villahavens Pasning).
E. G.

Lysvirkning spiller i landskabsgartnerisk
Henseende en stor Rolle, idet det er Lys og Skygge,
som giver Landskabet Liv; men da saa mange
andre Forhold som Regel er bestemmende for
Hovedudsigternes Beliggenhed, er det sjældent, at
man kan lægge disse saaledes, at Lyset den største
Del af Dagen falder bedst paa dem, d. v. s.
saaledes, at man faar skarpt tegnede Skygger og
kraftigt Lys, hvilket altid naas, naar Beskueren har
Solen bag sig. L. lader sig derimod lettere
benytte ved Udsigter, der gaar ud over
Haveanlægets Grænser, f. Eks. Udsigt til Landskaber, som
tager sig særlig godt ud i Morgen- eller
Aftenbelysning, og dette Forhold bør allerede ved
Planlægningen tages i Betragtning. Ogsaa ved
Plantning bør der tages Hensyn til L. En rund
Plantning, som er sammensat indvendig af høje Træer
eller Buske og udefter af lavere og lavere Buske,
danner ligesom en fast Klump i Landskabet, enten
fuldt belyst eller fuldt beskygget, hvorimod et
Busket med uregelmæssig Omkreds, beplantet
saaledes, at nogle Træer staar saa langt fremme i
Plantningen, at man kan se Stammerne, medens
lave Buske fra Yderkanterne hist og her
strækker sig ind mod Midten, afgiver en livlig og
behagelig L. den længste Tid af Dagen.
Blomsterbede, som skal dominere ved deres livlige
Farvepragt, maa man af Hensyn til L. lægge saaledes,
at de kan opnaa fuld Belysning.
E. G.

Lythrum (Lythraceæ), Stauder. L. Salicaria
L., Kattehale, Europa, Danmark, 1-1,5 m. Bladene
modsatte, lancetformede; Blomsterne purpurrøde i
et langt Aks; Juli-Aug. L. virgatum L.,
Europa; 80-100 cm. Bladene smalt lancetformede;
Stængelen gentagne Gange forgrenet, de enkelte
Smaablomsterstande aksformede; Blomsterne
purpurrøde; Juli-Aug. L. kan navnlig anvendes til
Plantning ved Vandløb, Damme eller i Mosebede.
Kultur: L. formeres let ved Frø og Deling.
De trives i al Slags kraftig, fugtig Jord.
A. L.

Læbeløs se Ajuga.

Læbælte se Læplantning.

Læderkrone se Ptelea.

Læets Virkning. Den overalt i Danmark ringe
Afstand fra det aabne Hav sammen med Mangelen
paa Bjerge og større Skovstrækninger gør, at
Vinden overalt er hyppig og kraftig. Vinden gør
direkte mekanisk Skade paa Planterne ved at
knække Stængler og Skud, sønderrive Blade og
afblæse Frugt og Kærner. Størst Skade gør dog
sikkert i Danmark Vinden ved Udtørring af
Jorden og den med Udtørringen (Vandfordampningen)
følgende Afkøling. Til at bryde Vinden og skaffe
Læ og derved forbedre Klimaforholdene findes der
intet andet praktisk anvendeligt Middel end
Plantning af levende Hegn og Læbælter, og Landet
burde være gennemkrydset af Hegn og Læbælter,
med 200-250 m Afstand paa hver Led; men dette
er langtfra Tilfældet. Den økonomiske Betydning
af Læhegns vindbrydende Virkning er søgt
fastslaaet ved Forsøg udført af Ribe Amts vestre
Landboforeninger og Landboforeninger i
Holstebroegnen. Ved at opstille Læskærme af Bjergfyrkvas
i ellers aabne Marker er der maalt betydelig
Virkning af Læ. Nedenfor findes et Uddrag af
Resultaterne:

Tab. 1.
Forsøgssted og Afgrøder	Aar	Læ for Vindretning	% Merudbytte for Læ	Værdi af Merudbytte Kr. pr. ha.
Rug			Kærne
Lund pr. Mølby	1909	Vest	31.4	54.59
Aarre pr. Varde	1910	Vest	3.3	9.67
Havre
Tobøl p. Guldager	1912	Vest	15.3	34.60
— —	Øst	20.4	54.82
Roer			Rod
Aaling pr. Mølby	1909	Vest	18.1	49.50
Nyminde Nr. Nebel	1910	Vest	5.8	27.54
Kartofler			Knolde
Nyminde Nr. Nebel	1911	Vest	22.2	135.00
— —	—	Øst	15.0	95.00
Tobøl pr. Guldager	—	Vest	13.3	57.50
— —	—	Øst	23.7	100.00
Krunderup pr Naur	1916	Vest	21.3	76.50
— —	—	Øst	11.4	35.75
Græs og Kløver			Hø
Gjesing p. Guldager	1909	Vest	15.1	16.07
— —	1910	—	11.9	15.62
— —	1911	Vest	6.7	12.89
— —	—	Øst	9.6	21.89
Tobøl pr. —	1912	Vest	32.6	20.16
— —	—	Øst	37.4	18.80

I 1913-15 blev der af et særligt Udvalg
foretaget statistiske Undersøgelser over Kløver- og
Græs-Afgrødens Størrelse i forskellig Afstand fra
Hegn og tillige en Undersøgelse over Læhegns
Indflydelse paa de klimatiske Forhold. Resultatet af
den statistiske Undersøgelse over Kløver- og
Græsafgrøders Størrelse i forskellig Afstand fra Hegn,
som udførtes ved Hegn i Hjørring, Ringkøbing og
Ribe Amter, fremgaar af omstaaende Tabel 2.

Undersøgelserne over Læhegns Indflydelse paa
de klimatiske Forhold blev foretaget ved et Hegn
i Vardes Nærhed og omfattede: Vindstyrken,
Fordampningen, Luftens Fugtighedsgrad,
Jordtemperaturen og Lufttemperaturen. De hosstaaende
Tabeller gengiver enkelte Hovedresultater af
Forsøgene.

Det fremgaar af Tallene fra lagttagelsestidsrum
med vestl. Vinde, at der ogsaa, naar Vinden
blæser ind mod Hegnet, er en Læzone i Hegnets
Nærhed (Tabel 3).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>