Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 113 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løgfluen - Løgrust - Løgskimmel - Lökflugan - Lökmalen - Løn - Løvefod - Løvemund - Løvfaldet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bør Løgstykket dybtgraves og tromles fast, samt
tages saa sent som muligt i Brug det følgende
Aar. Løg bør ikke dyrkes igen paa det Sted, hvor
Hærgningen har fundet Sted.
A. T.

Løgfluen. a Flue (forstørret), b Puppe, c Larve, d Løg angrebet af Larver, e Løgplante med Æg.

Løgrust, Puccinia porri, angriber Bladene
af forskellige Løgarter og kan være ret skadelig,
f. Eks. paa Purløg. L. viser sig som talrige gule
eller gulrøde Smaapletter, der tiltager i Antal i
Sommerens Løb; til Slutning afløses de af smaa,
blygraa Pletter. Opdages Angrebet i Tide, kan det
begrænses ved omhyggelig Indsamling og
Tilintetgørelse af de syge Blade.
F. K. R.

Løgskimmel (Peronospora Schleideni) viser sig
paa Bladene af Løg som et graaviolet, senere
mørkfarvet Skimmellag; de syge Blade visner og
bliver gullige; ofte gaar Løgene i Forraadnelse.
L. er særlig ondartet hos Skalotløg. L. bekæmpes
ved at anvende Læggeløg fra sunde Kulturer, ved
at indsamle og brænde de syge Planter, ved at
sprøjte med Bordeauxvædske i Juli og ved at
undgaa at dyrke Løg paa fugtig, kold og stiv Jord.
F. K. R.

Lökflugan (s.) se Løgfluen.

Lökmalen (s.) se Porremøl.

Løn se Acer.

Løvefod se Alchemilla.

Løvemund se Antirrhinum.

Løvfaldet hos de i Haverne dyrkede Træer og
Buske indledes som oftest med, at Bladene enten
bliver gule (Acer campestre og platanoides,
Betula odorata, Berberis Thunbergii, Carpinus
Betulus, Liriodendron, Populus, Salix babylonica,
Tilia og Ulmus), brune (Æsculus Hippocastanum,
Fagus, Quercus) eller røde (Acer rubrum, Ginnala
og spicatum, Amelanchier canadensis, Ampelopsis
quinquefolia, Aronia, Cornus alba med Var. sibirica
og C. florida, Euonymus europæa, verrucosa, nana
og latifolia, Liquidambar styraciflua, Quercus
tinctoria, coccinea, rubra og palustris, Rims glabra,
Cotinus, Toxicodendron og typhina, Ribes floridum,
Sorbus americana, Spiræa prunifolia og callosa
macrophylla, Viburnum Opulus) eller mørkviolette
(Ligustrum vulgare, Cornus sanguinea, Sambucus
nigra). Hos enkelte (Alnus cordifolia, Robinia,
Platanus og Syringa) vedbliver Bladene at være
grønne lige til L. Samtidig med denne
Farveskiften vandrer Celleslim, Kali, Fosforsyre o. l. fra
Bladet ned i Knoppen og Grenen for til Foraaret
at benyttes paa ny, og Bladene falder først af,
naar de er udtømte for de værdifulde Stoffer. L.
foregaar paa den Maade, at der dannes et nyt Lag
Celler paa Overgangen mellem Stængel og Blad,
altsaa ved Bladstilkens Grund. Man ser ofte, f.
Eks. hos Fraxinus og Juglans Morgenen efter en
stærk Nattefrost, navnlig naar det er stille Vejr,
at alle Bladene falder af paa én Gang, hvilket

Fig. 1. Buehæk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>