- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
115

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvspring - Løvtræ - Lövvivlar - Måbær - Maage - Maalere - Maanedsrose - Maanefrø - Maaneviol - Måsar - Maatter - Maclura - Madia - Madjord - Madonnalilie - Madra - Magnolia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tidligt L. udmærker sig: Acer insigne, Æsculus
Hippocastanum, Alnus glutinosa, Larix europæa,
Lonicera alpigena, coerulea og tatarica, Ribes
alpinum og Grossularia, flere Sorbus og Spiræa.
Sildigt L., som er en uheldig Egenskab, har Amorpha,
Fraxinus, Gleditschia, Gymnocladus, Magnolia,
Paulownia, Populus canadensis, Quercus, Rhus
glabra og Robinia; disses L. foregaar 2-3 Uger
senere end for de førstnævntes Vedkommende.
Hos adskillige Træer har Bladene under L. en fra
det grønne afvigende Farve; brunlig Farve har
Bladene hos Catalpa, Cercidiphyllum, Gymnocladus,
Juglans, Lonicera coerulea, Populus canadensis,
nigra og tremula, Ptelea trifoliata, Rhus Cotinus,
Sambucus racemosa, Spiræa callosa, flere Quercus
og Ulmus suberosa; rød Løvfarve har: Acer
eriocarpum, A. rubrum, A. lætum rubrum, A.
platanoides Schwedleri; gulagtig Løvfarve har:
Æsculus flava, Acer Pseudoplatanus Worlei og Caragana.
I denne Forbindelse skal endnu nævnes nogle
Frilandstræer og Buske, som udmærker sig ved
Blomstring, før Løvet viser sig: Acer platanoides,
Cornus mas, Cydonia japonica, Daphne Mezereum,
Forsythia, Jasminum nudiflorum, Magnolia
hybrida og Salix Caprea.
L. H.

Løvtræ er en Fællesbetegnelse for Træer, som
i Modsætning til Naaletræernes stive,
naaleformede, i Reglen stedsegrønne Blade, har affaldende,
forholdsvis brede, flade, let bevægelige Blade.
Naaletræerne har det Fortrin at være grønne ogsaa om
Vinteren, men naar L. i Løbet af Vinteren staar
med deres nøgne Grene, er de i Reglen uden
malerisk Skønhed. L. udmærker sig ved stadig at
veksle Udseende, Løvets Farve forandrer sig fra
lysegrønt til mørkegrønt i Løbet af Sommeren,
indtil det om Efteraaret antager sine smukke gule
eller røde Farver. Dernæst er det ogsaa et stort
Fortrin, at L. er Tilholdssted for mange Sangfugle
i Sommertiden, medens der derimod kun yderst
sjældent høres Fuglesang i større
Naaletræplantninger. L. gør et mere lyst og livligt Indtryk end
Naaletræerne, som giver Landskabet en mørk og
alvorlig Karakter.
L. H.

Lövvivlar (s.) se Løvsnudebiller.

M.



Måbær (s.) se Ribes alpinum.

Maage se Fugle.

Maalere, mätare (s.) (Geometridæ) er Navnet
paa en Gruppe Sommerfugle, hvis Larver kun har
2 Par Vortefødder, der sidder i Larvens Bagende.
Naar disse Larver flytter sig, maa de kroge
Ryggen stærkt og tage lange Skridt; de ligesom
maaler Vejens Længde. Blandt disse Sommerfugle
findes mange Skadedyr, f. Eks. Frostmaalere,
Stikkelsbærmaaleren o. s. v.. De behandles udførligt
under deres respektive Navne.
A. T.

Maanedsrose se Rosa.

Maanefrø se Menispermum.

Maaneviol se Lunaria.

Måsar (s.) se Maager under Fugle.

Maatter se Dækkemaatter.

Maclura, Orangemorbær (Moraceæ). M.
aurantica
Nutt. (Ioxylon pomiferum Raf.),
Nordamerika, er i sin Hjemstavn et mellemhøjt
Træ, der bærer ferskenstore, orangegule, spiselige
Frugter. Hos os er den uden Betydning, da den,
selv paa den gunstigste Vokseplads, kun opnaar
at blive en stærkt forgrenet, skarpttornet, lav eller
mellemhøj Busk, der fryser delvis tilbage om
Vinteren og ikke opnaar Blomstring.
A. B.

Anvendelse: M. trives kun paa solvarm,
beskyttet Plads, f. Eks. paa Sydsiden af en
Stenhøj, hvor den har umiddelbart og stærkt Læ, og
den maa helst ganske tildækkes med Løv om
Vinteren. Kultur: M. formeres ved indført Frø,
som saas i Kasser, og Planterne kultiveres de
første Aar i Potter. Den ynder næringsrig, varm
Muldjord og taaler Beskæring.
J. B.

Madia (Compositæ). M. elegans D. Don.,
Chili; enaarig Sommervækst, anvendelig til
Blomsterbede og Rabatter, 80-100 cm høj. Blomsten,
der er guldgul med purpur Skive, fremkommer i
Juli-Septbr. Kultur: Frøet saas i April-Maj
paa Voksestedet; Planterne udtyndes til 30-40 cm
Afstand.
L. F.

Madjord er en Benævnelse, der almindelig
anvendes for Overgrunden af Kulturjorden.

Madonnalilie se Lilium candidum.

Madra (s.) se Asperula odorata.

Magnolia (Magnoliaceæ), mere eller mindre
haardføre Træer eller Buske, hvoraf nogle hører
til de ejendommeligste og smukkeste Prydplanter.
Deres Skønhed ligger først og fremmest i
Blomsterne, som er meget store, ofte smukt farvede og
hos de vigtigste af Arterne til Stede i stor Mængde,
men ogsaa Væksten og især de smukke, meget
store Blade er for nogle af Arternes
Vedkommende disses væsentligste Pryd. Efter deres
Hjemstavn kan de inddeles i to, ogsaa i flere andre
Henseender naturligt adskilte Grupper, nemlig de
østasiatiske og de nordamerikanske Arter. I. De
østasiatiske Arter
, der alle hører hjemme
i Kina og Japan, udmærker sig særlig ved smuk
Blomstring. Blomsterknopperne er allerede til
Stede fra Efteraaret og overvintrer som temmelig
store, og Blomstringen indtræder om Foraaret
førend eller samtidig med Løvspring.
Blomstringen bliver derved særlig iøjnefaldende, især da
Blomsterne oftest er til Stede i stor Mængde og
hos de fleste er af usædvanlig Størrelse og smukt
farvede. M. hybrida Dippel. Hertil hører de
for vore Forhold mest anvendelige og de hos os
bedst kendte af denne Hovedgruppe. De hertil
hørende talrige Former er Krydsninger mellem de
to Arter, M. Yulan Desf. og M. obovata Thunb.
Flere af dem er ganske haardføre hos os paa
beskyttet og paa anden Maade gunstig Plads, de
danner her meget høje og brede, smukt formede
Buske, indtil saadanne, der har Karakteren af
smaa Træer. Formerne ligner hverandre meget,
de har alle store, bægerformede, indvendig helt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free