Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matthiola - Maurandia - Maxillaria - Meconopsis - Medeola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rækker er som for tidligblomstrende Sorter; men
udplantet paa Friland gøres Bedene 120 cm brede
med 60 cm Gang. Planterne blomstrer i Juni, og
de dobbelte Blomster, der ikke giver Frø, afskæres
og er, hvor de enten anvendes i egen Bedrift eller
sælges, af stor Værdi, og Udbyttet heraf er en
Nødvendighed for, at Kulturen skal være lønnende.
Naar Levkøjerne i August-September har
afblomstret eller ved eventuel tidlig Indtrædende
vedvarende Regnperiode, bygger man Sadeltagshuse over
disse Bede ved at anbringe Bukke eller Pæle i
hveranden Gang, hvorpaa Bænkevinduer kan
anbringes, disse sammenholdes i Rygningen enten i
en indskaaret Rygningsliste eller sammenbundet
med Hegnstraad. Selv om Efteraaret er koldt og
regnfuldt kan man paa den Maade vente sig en
sikker Høst af Frøet, naar da Kulturen ellers er
lykkedes, idet Frøet kan staa ude og eftermodne
helt ind i December, om det er nødvendigt. Ved
Overbygningen opnaas nemlig at holde Planterne
tørre, hvilket er en Hovedbetingelse for at Avlen
skal lykkes. Frøet høstes, naar Skulperne er brune,
dog lader man det staa længst mulig, for at faa
Frøet saa vægtigt som mulig. Planterne afskæres
tæt over Jorden og bindes i smaa Bundter, som
hænges til Eftertørring paa tørt Sted med god
Gennemtræk. Naar Frøet skal tærskes, kommes det i
Sæk, og efter at være gennemtørret i opvarmet
Rum, kan man med en Stok afbanke de fleste
Skulper, dog bør man gaa Straaet efter med en
Haandpilning, for at sikre sig, at det er aldeles
rentærsket. Renses derefter paa Sold og Drøftetrug.
Frøavl af Vinter- og Høstlevkøj foregaar ved
Udsaaning henholdsvis i Begyndelsen af Juni og
Midten af Juli. Planterne prikles i 10-12 cm
Potter, 5 i hver og anbringes paa af brugt Bænk til
de i Løbet af Efteraaret sættes koldt og luftigt i
Bænk, Bakke eller Koldhus. I Februar-Marts
omplantes de i 15 cm Potter og anbringes nu enten
koldt eller halvvarmt efter den Anvendelse, man
har for de dobbelte Blomster, der paa den Aarstid
er et udmærket Bindemateriale. I Slutningen af
Maj anbringes Planterne paa Sydstillads eller
under Glas paa kold Bænk og passes med Vanding,
til de i Slutningen af Juli er afblomstrede og Frøet
skal modne, hvorefter Vandingen indskrænkes til
det mindst mulige; høstes og tærskes som
Sommerlevkøjer. Frøet af Levkøjer sorteres, medens det
endnu sidder i Skulperne, og Kendetegnet paa, om
Frøet vil give dobbelt eller enkelt Afkom, kendes
paa Skulpens Stilling og Arrets Størrelse. Planter,
hvis Skulper sidder stærkt spredt fra Stammen,
giver aldeles sikkert enkelte Blomster, ligeledes de
Skulper, hvis Ar er stort set i Forhold til
Gennemsnittet af Arrets Størrelse for den paagældende
Sort eller Farve, hvilket er en Del forskelligt for
de forskellige Sorter. Det vil som Regel være
nødvendig for Nybegyndere ved Prøvesaaning af Frø
fra enkelte Planter og enkelte Skulper at indøve
sig i Sorteringen de første Par Aar.
H. G.
Maurandia (Scrophulariaceæ), slyngende
Koldhus- og Altanplante fra Meksiko; klatrer ved
Hjælp af Bladstilkene, har haandribbede, temmelig
spidse Blade; de rørformede Blomster ender i 5
Flige og er røde, violette eller hvide. M.
atrosanguinea Nichols. se Rhodochiton volubile.
M. Barclayana Lindl., store, violetblaa
Blomster. M. scandens Gray. (Lophospermum s.
Don.) blomstrer ogsaa om Sommeren, men
vedbliver hermed langt ind i Novbr.-Decbr.; røde
Blomster. M. semperflorens Jacq. blomstrer
i Sommermaanederne med rødviolette Blomster;
Formen alba er hvid, ligesom der findes flere
Krydsninger med forskelligfarvede Blomster.
Kultur: M. formeres ved Frø, som saas i Juni eller
Juli i Skaale; de opkomne Frøplanter plantes
senere om i temmelig smaa Potter, hvorefter de
overvintres koldt. Kan ogsaa formeres ved
Stiklinger, som stikkes paa Varmebed om Foraaret. M.
fordrer sandblandet, kraftig Kompostjord og en
solrig Vokseplads, Trives baade som klatrende og
hængende.
G. N. B.
Maxillaria (Orchidaceæ), Epifyter fra det
nordlige Sydamerika. Slægten, som staar Lycaste
meget nær, udmærker sig ved sine tæt
sammentrængte Bulber og kraftige, grønne Blade.
Blomsterne er som Regel enlige paa lange Skafter samt
ofte meget stærkt vellugtende. De smukkeste turde
være: M. grandiflora Lindl., Peru, store
Blomster, hvide med gul Læbe; Efteraar. M.
luteo-alba Lindl., Columbia, gule og hvide
Blomster, som fremkommer paa forskellige Aarstider.
M. picta Lindl., Columbia, smaa, meget stærkt
duftende, gule, rødplettede Blomster; Vinter. M.
Sanderiana Rchb. f., Ecuador. Sandsynligvis
den mest betydende af alle Arterne. Blomsterne
store som hos Lycaste Skinneri, hvide med brunt
karmesinfarvede Pletter og Tegninger. M.
venusta Rchb. f., Columbia. Nedadhængende, rent
hvide Blomster; Foraar. Anvendelse: De
Arter, hvis Blomster har lige, opret Skaft, egner sig
til Snit og blomstrer rigt, desværre dog ikke M.
Sanderiana, som blomstrer ret lunefuldt;
Dyrkningen er dog ikke økonomisk lønnende. Kultur:
Som Lycaste. Se videre Orchidékultur.
Ax. Hzn.
Meconopsis (Papaveraceæ). M. cambrica
Vig., Europa; toaarig Frilandsplante, c. 30 cm
høj, gule Blomster i Juni-Aug. M. Wallichii
Hook., Himalaya; fleraarig, 1-1,50 m høj, blegblaa
Blomster i Juni-Juli. Begge er anvendelige til
Rabatter og Stenhøje. Kultur er meget let.
Formeres ved Frø, enten i Potte med efterfølgende
Udplantning eller paa Voksestedet. Foretrækker
let, stenet Jordbund.
L. F.
Medeola (Convallariaceæ), Slyngplante for
Koldhus. M. asparagoides L. (Myrsiphyllum a.
Willd.), Kap. M. har en særdeles let og fin Vækst,
Stænglerne er tynde og stærkt slyngende, Bladene
glinsende og friskgrønne. Den benyttes til
Beklædning af Vægge eller Stativer, hvor der da maa
anbringes et Espalier af tynde, opretstaaende
Stokke eller spændes Traade, hvorom Stænglerne
kan slynge sig. Ligeledes kan den anvendes som
Ampelplante, i hvilket Tilfælde Rankerne dels vil
hænge ned, dels slynge sig om de Snore, hvori
Amplen er ophængt, og endelig til al Slags
Dekoration. Som Guirlander til Borddekoration o. m. a.
egner de smukke Ranker sig fortrinligt. Der findes
en særdeles finbladet Varietet, M. a.
myrtifolia, samt forskellige gul- og hvidbrogede
Variationer. Kultur: M. formeres bedst ved
Frø, som saas i Febr.-Marts. Frøskaalene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>