- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
129

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melica - Meligethes æneus - Melissa - Melittis - Mellus - Melocactus - Melon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ciliata L., Europa, hører til de bedste. Kultur:
Formeres om Foraaret ved Deling eller ved Frø,
der saas i kold Bænk.
L. F.

illustration placeholder
Melianthus major.


Meligethes æneus se Glimmerbøssen.

Melissa se Hjertensfryd.

Melittis (Labiatæ). M. Melissophyllum
L., Staude, Vesteuropa, Sydtyskland, Sydeuropa;
opret Vækst, 30-60 cm høj. Hvide og rødlige
Blomster i Juni, siddende 2-3 sammen i Bladhjørnerne.
Ganske smuk Prydplante. Kultur: Formeres
ved Frø og Deling og plantes i let, humusrig
Jord paa et noget beskygget Sted.
G. B.

Mellus, mjöllus, »vita flygare« (s.)
(Aleurodes-Arter), smaa sugende Insekter, som fuldvoksne
lignende smaa Sommerfugle af kun et Par
Millimeters Længde. Vingerne er brede og ligesom
Kroppen tæt overpudrede af et snehvidt,
voksagtigt Sekret; dette »Mel« spreder de ogsaa
omkring sig paa den Plads, hvor de sidder. Larverne
er ovale, fladtrykte og næsten gennemsigtige; de
sidder fastsugede paa Bladenes Underside og er
ikke ulig et Slags Skjoldlus. En af de vigtigste
Arter er den kosmopolitiske Aieurodes
vaporariorum, som ikke er sjælden i Varmvæksthuse, hvor
den gør stor Skade paa f. Eks. Pelargonier,
Azalea, Fuksier og en Mængde andre Prydvækster.
Stærk Rygning med Nikotinpræparat eller endnu
bedre Blaasyre, er det mest anbefalelsesværdige
som Udrydningsmiddel. Nikotinholdige
Sprøjtningsvædsker med Tilsætning af Gelatine (c. 25
gr pr. 100 l Vædske) har ogsaa undertiden givet
gode Resultater.
A. T.

illustration placeholder
Mellus.


Melocactus (Cactaceæ), Varmhus; store,
langstrakte, kugleformede, mangeribbede, stærkt
tornede Planter med smaa Blomster, der fremkommer
fra en ejendommelig filtet Dannelse paa Plantens
Top. M. vokser kun i det tropiske Amerika. M.
communis
Link & Otto og flere andre Arter
indføres ofte hertil fra Vestindien. Kultur
vanskelig, særlig for store Originalplanters
Vedkommende. De fordrer en regelmæssig Varme, ikke
under 19° C., let Jord, god Dræning og sparsom
Vanding, tør Luft, især om Vinteren, og fuld
Sol.
J. K. J.

Melon, Cucumis Melo L. (Cucurbitaceæ),
antages at stamme fra Indien. Medens den i
varmt tempererede Lande kan dyrkes paa Friland,
maa den hos os dyrkes under Glas. Der haves et
stort Antal Varieteter, som er meget forskellige i
Henseende til Tidlighed, Frugternes Størrelse,
Hudfarve og Hudtykkelse, Kødfarve, Kødets
Konsistens, Saftrigdom, Sødme og Aroma; ogsaa
Finheden er i høj Grad forskellig, ligesom
Holdbarheden, der staar i Forhold til Hudens Tykkelse.
De grønkødede Varieteter er som Regel mest
efterspurgte af Kendere. Varieteterne er kun lidet
konstante, hvorfor omhyggeligt Udvalg af
Moderplanter er nødvendigt, naar man vil avle Frøet
selv; Krydsbefrugtning maa undgaas. De bedste
Frugter udsøges; de maa være vel modne, før
Kærnerne udtages. Disse renses let ved
Behandling med Vand i et Dørslag, hvor de kødede Dele
og de svange Kærner skilles fra, hvorefter
Tørring og Sortering finder Sted. Kærnerne bevarer
Spireevnen i mindst 5-6 Aar. Der findes en stor
Del stedlige Sorter. Varieteterne deles i to, ikke
skarpt adskilte Grupper: Cantalouper, med
kuglerunde eller fladtrykte og mere eller mindre
dybt furede Frugter, særlig aromatiske og vel
egnede til tidlig Drivning, samt egentlige
Meloner
eller Netmeloner, runde eller
langagtige, mere regelmæssige og oftest nettede. Af
Cantaloupe-Former kan nævnes:
Broget Cantaloupe med Frugter af
Middelstørrelse, tynd, grønliggul Hud med mørkere
Aftegninger og orangefarvet Kød af god Smag. Den
er særlig vel egnet til tidlig Drivning.
Sølvcantaloupe med Frugter af lidt over
Middelstørrelse, furede, med gulgraa Hud, har rødgult
Kød, der er fast og af en særdeles behagelig
aromatisk Smag,. Begge disse Varieteter er villige
til at ansætte Frugt. Af andre Sorter med hurtig
Udvikling og mindre Frugter kan særlig til
tidligt Brug fremhæves den fine, grønkødede
Stanley og den ligeledes grønkødede Golden
Champion
. Endvidere kan som Sorter af dansk
Oprindelse nævnes: Kochs Medaljemelon,
Büngers grønne, tyndskallede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free